Anmeldelse: A murder on the Appian Way og Rubicon i Roma-Sub-Rosa-serien af Steven Saylor

Historisk krimi. To krimigåder spinder sig elegant ind mellem de dramatiske begivenheder omkring Den Romerske Republiks fald.

Særligt Rubicon må høre til blandt de bedste i serien, fordi den så gennemført lykkedes med at lade personerne på hver deres måde overskride ultimative grænser, der sætter loyaliteten og samvittigheden på prøve.

I centrum af begivenhederne står som altid opdageren Gordanius. Han får, som begivenhederne udvikler sig, stadigt svære ved at forblive upartisk og distanceret, mens republikken styrter sammen i kaos og brand; den hvide toga bliver meget nemt plettet, når blodets bånd er stærkere end opstyltet retorik og forblændet selvopfattelse.    

   

A murder on the Appian Way:

Da den skandaleombruste, populistiske politiker Publius Clodius bliver myrdet på en rejse langs Via Appia, udløses kaos i Rom. Clodius fra den magtfulde Claudius-slægt havde mange tilhængere blandt pøblen, der så ham som deres bolværk mod de magtfuldkomne aristokrater.

Clodius havde til stor opstand for patricierne ladet sig vælge som folketribun, efter først at have ladet sig adoptere af en plebejer og derved givet afkald på sin fornemme adel. Hans provokerende og populistiske fremfærd gjorde ham i de magtfuldes øjne til en farlig folkeforfører, der kunne omstyrte adelens privilegier og true republikken.

Deduktion og fingerspidsfornemmelser

Men hans død får masserne til at gå amok og brænde senatet ned til grunden. Patricieren Titus Milo, Clodius’ arvefjende, regnes af de fleste som den skyldige eventuelt med Cicero i kulissen. 

Men for at få klarhed over, hvad der egentlig hændte på Via Appia, sættes Gordanius på sagen. Det er en sag, der kræver fingerspidsfornemmelse for den højspændte politiske situation, de forskellige alliancer og at han, netop på grund af sit retskafne rygte, kan bevæge sig uhindret mellem de forskellige lejre og de store personligheder som: hærføreren Pompejus den store, Markus Antonius, Cicero og nattens dronning, Clodia, Clodius’ smukke søster.  

Gordanius oplever at blive overfaldet og kidnappet i sin færd langs Via Appia, der uden for byens tryggere mure, er er et farligt sted at befinde sig. Store interesser er på spil, og det bliver brug for al Gordanius’ skarpsindighed for at komme til bunds i en sag, der slet ikke er så ligetil.

I desperation over uroen i Rom ser senatet sig nødsaget til at bede Pompejus den store om hjælp. Det fører til både henrettelser og eksileringer af magtfulde mænd, der nu kaster håbefulde blikke mod Gallien og Cæsar.

Rubicon:

Numerius Pompejus, Pompejus den stores favorit, bliver fundet myrdet i Gordanius’ have. Det er i sandhed en ubekvem situation for den romerske opdager.  Pompejus er ude af sig selv af raseri ,og han tvinger Gordanius til at opklare mordet ved at tage hans bodyguard og nu også svigersøn, Davus, fra ham, til datterens store fortvivlelse.

Rom ryster og holder vejret

Samtidig hermed marcherer Cæsar ustoppeligt med sine legioner mod Rom. Borgerkrigen er i fuld gang. Der er splittelse og opløsning i republikkens lejr, og det sviger med rygter om forræderi, spioner og komplot.

Også Gordanius’ loyalitet drages i tvivl. Ikke mindst af den stadigt mere fortvivlede og vægelsindede Pompejus der ved, at Gordanius’ ene adoptivsøn befinder sig i Cæsars lejr.

Hemmelige dokumenter og spioner

 Det bliver en intens og udspekuleret forviklingshistorie, hvor ingenting er helt, hvad det tager sig ud for at være. Hvor hemmelige dokumenter, spionage og agenter spiller en hovedrolle i den verserende borgerkrig mellem de to giganter, Cæsar og Pompejus.  

Personskildringerne og de dramatiske begivenheder står lyslevende for læseren.  Plottet er virkelig medrivende og troværdigt. Og ikke før til allersidst gik den rette sammenhæng op for denne læser.

Det er en historisk krimi, når de er allerbedst, hvor den historiske fremstilling ikke tynger læsningen, men derimod er en helt integreret del af et velfungerende krimiplot.

Så kan man måske nok diskutere, om ikke Gordanius er blevet for liberal og forstående som pater familias;  om han ikke burde træde mere i karakter også indefor husets fire vægge, så at de stærke kvinder i familien ikke så nemt fik deres vilje. Men det er i småtingsafdelingen og skal ikke skygge for en et fornemt helhedsindtryk.    

Guide: 10 historiske krimier til sommerferien

Hvis du kan lide krimier, og du også er vild med historie, jamen hvad er så bedre end velskrevne historiske krimier, der tager såvel fortiden som krimigenren alvorlig? Her følger Kulturcafeens bud på 10 gode historiske krimier til eksotisk, atmosfæremættet sommerlæsning.

Fra Osmannerriget til Tudor-England og fra Vikingetiden, Zarens Rusland og Romerriget til 1800 tallets New York.   

Den der bliver tilbage har ret af Richard Birkefeld og Göran Hachmeister

Vi er i Anden Verdenskrigs sidste måneder. De sovjetiske tropper vil snart marcherer ind i det sønderbombede Berlin. Men mens mange andre af byens borgere enten har taget flugten eller gemmer sig bag barrikaderede døre, der krydser bogens to hovedpersoner, Hans Wilhelm Kalterer og Ruprecht Haas hinandens spor i en nervepirrende jagt med mange overraskelser.

Det hele er meget troværdig beskrevet, og det er en særdeles atmosfæremættet historisk krimi.

Læs hele anmeldelsen her

Vinterdronningen af Boris Akunin

Vinterdronningen er første bind i Boris Akunins historiske krimier med den elegante, kampsportstrænede russiske Sherlock Holmes, Erast Fandorin, og hans eventyrlige oplevelser i 1800 tallets zaristiske Rusland.

Bøgerne er skønne pasticher over de klassiske krimiromaner, og de er fyldt med humor, vid og historisk kolorit. Som serien bevæger sig frem i tid, bliver bøgerne gradvist mere mørke, farvede af den voksne sociale uro, oprør og attentater vendt mod zaren.

Læs hele anmeldelsen af serien her

Janitshartræet af Jason Goodwin

Er første bind i Jason Goodwins serie om den kultiverede detektiv og osmanniske eunuk, Yashim i 1800 tallets Osmanniskrige. Forfatteren udnytter sit store kendskab til osmannisk historie og bringer den i spil i de eksotiske omgivelser. Det er mere klassisk whodunnit end hårdkogt action, men man er rigtig godt underholdt, mens man lærer mere om det engang så mægtige Osmanniske rige. 

Læs hele anmeldelsen her

Sort ild af C.J. Sansom

Sort Ild er egentlig andet bind i historiker C.J. Sansoms serie om den pukkelryggede sagfører Matthew Shardlake i tudortidens urohærgede England. Jeg vil anbefale, at man også læser første bind, Djævelens værk, hvor handlingen ikke helt ulig Umberto Ecos Rosens navn finder sted i et kloster.

Men Sort Ild er faktisk endnu bedre end forgængeren. Det er en stærkt medrivende fortælling med et stærkt plot og troværdige personskildringer. Man møder den tyranniske Henrik den VIII, Cromwell, bisper og mange af de fremmeste folk. 

Det er en tid fyldt med omvæltninger, intriger og oprør, og C.J. Sansom formår hver gang at lade den historiske baggrund og de religiøse splittelser indgå i plottet. Derudover er miljøbeskrivelserne af 1500tallets London detaljerede og meget sanselige. 

Læs hele anmeldelsen her 

  

Romersk blod af Steven Saylor

Er første bind i de hidtil fire bind, der er oversat til dansk i Roma Sub Rosa-serie med den romerske opdager Gordanius som hovedperson. Vi befinder os i det, der viser sig at være den romerske republiks sidste leveår.

Gordanius må forsøge at manøvrere blandt de mange livsfarlige og hyper-ærgerlige skikkelser som Sulla, Crassus, Cæsar, Cicero, Pompejus med mange flere. Bøgerne er fyldt med mange historiske detaljer, der nydeligt smelter sammen med krimigåderne og de meget udspekulerede plot.   

Læs hele anmeldelsen her

Barn nr. 44 af Tom Rob Smith

Barn nr. 44 er forbløffende nok Tom Rob Smiths debutroman, og den er intet mindre end en fremragende historisk krimi.

Den formår at indfange mekanismerne i det blodige stalinistiske diktatur, hvor enhver borger kunne se sig anklaget for omdigtede forbrydelser, blive tvunget til at spille sin rolle i faseagtige retsager, og ende med en ødelæggende langtidsdom i de umenneskelige fangelejre, eller sumarisk henrettelser af NKVD.

Bogen er ufattelig spændende og ufattelig uhyggelig i sin helt igennem troværdige skildring af et nedbrudt og rædselsslagen samfund, hvor forbrydelser i den kommunistiske propaganda er ophævet ved lov, men i virkeligheden florerer på alle niveauer.

De efterfølgende bind i trilogien lever desværre slet ikke op til de med rette meget høje forventninger, men Barn nr. 44 står stadig tilbage som en fantastisk historisk krimi.

Warszawas spioner af Alan Furst

Elegant og velskrevet historisk spionroman fra årene op til 2. verdenskrig. Den amerikanske forfatter Alan Furst har skrevet en lang række af historiske spionromaner, der alle foregår i tiden omkring Anden Verdenskrig, og hans synes at vide alt, hvad der er værd at vide om netop verdenskrigen. Men det gør ikke hans romaner overlæssede, snarere er stilen underspillet og antydende.

Det er ikke superhelte, men derimod almindelige mennesker, vi møder i Alan Furst historiske krimier. De havner alle uden egentlig at ville det i rollen som agenter for stormagternes interesser.

Hovedpersonens eget liv er i spil og i fare, men ligeså er de mindre europæiske nationers, hvorpå de ærgerrige fascistiske, nazistiske og kommunistiske diktatorers øjne konstant hviler.

Læs hele anmeldelsen

Sindssygelægen af Caleb Carr

Foregår i New York i 1896, hvor Psykiateren Laszlo Kreizle, af den senere amerikanske præsident nu politidirektør, Roosevelt, bliver bedt om at assistere i en meget makaber sag, hvor der er brug for Kreizles evner som psykiater til at tegne en psykologisk profil af en seriemorder, der myrder trækkerdrenge på meget bestialsk vis.

Korruption, dobbeltmoral og hykleri trives overalt i den amerikanske storby, som vi kommer vidt omkring i.

Plottet er gennemtænkt og overraskende, men det bedste er nu de præcise historiske skildringer og miljøbeskrivelserne, der dirrer af nærvær og sanselighed.

Hitlers fred af Philip Kerr

Philip Kerr er mest kendt for sin fremragende Berlin noir-serie, men denne standalone krimi fra Anden Verdenskrig bør også læses, hvis man interesserer sig for emnet og kan lide Kerrs skivestil.

Vi er i 1943, og den tyske krigslykke er vendt. Hitler som også Himmler er begge klar over, at de ikke længere kan vinde krigen. Såvel Stalin som Roosevelt er villige til at forhandle en fred, men det vil den engelske premierminister, Churchill ikke høre tale om.

Den unge amerikanske filosofiprofessor, Willard Mayer bliver bedt om af Roosevelt at fungere som særlig udsending ved konferencen i Teheran, men også den unge SS-officer, Walter Schellenberg, drager til Iran, men med helt andre planer for et fremtidigt Europa, end dem de allierede sidder med. Og Schellenberg er parat til at tage alle midler i brug.

Det er en nervepirrende kontrafaktisk historisk krimi, der på baggrund af forfatterens enorme kendskab til emnet, forestiller sig, hvordan det ville være gået, hvis nu de allierede havde indgået fred i 1943 med Hitler.  

Kongens hunde af Martin Jensen

Efter den syv bind lange historiske krimiserie fra middelalderens Assens med byfogeden  Eske Litle som hovedperson, er Martin Jensen i sin nyeste historiske krimiserie gået længere tilbage i tiden, og beskæftiger sig nu med England i slutningen af 1000 tallet. Her hersker danerkongen, Knud den store, men slet ikke til alles begejstring. 

Det er som tidligere stadig magten og kampen om magten, der særligt interesserer forfatteren. Hovedpersonerne i serien er henholdsvis Illuminatoren Winston, stormanden Halfdan og krokonen Alfilda, og de må i hvert bind drage ud for at løse nye mordgåde.

Bøgerne er velresearchede, tempoet er anstændigt og dvælende, og sproget er bevidst gammelmodigt. Men der er virkelig megen historisk atmosfære og rigtig fine og rammende beskrivelser.   

For mere inspiration til historiske krimier tryk her

Empire, The Epic Novel Of Imperial Rome af Steven Saylor

Fortsættelsen til Roma omhandler over 600 sider tiden fra kejser Augustus til den unge Marcus Aurelius set gennem Pinarii-slægtens øjne.

Men som et gammelt etruskisk mundheld advarer: sidder man for tæt på flammerne, risikerer man, at der går ild i ens kappe. Og ilden fænger og begærets flammer springer, mens de degenererede kejsere med blodig pomp og pragt gravsætter de gamle romerske dyder, lige indtil Trajan og Hadrian indvarsler en regulær romersk guldalder.

I kejsernes mørke skygger
Hvor det i den foregående roman, om den romerske republiks tid, først og fremmest var kampen om rettigheder: plebejerne versus patricierne, der drev historiens svinghjul, der er det i Empire, kejsernes lunefulde personligheder, der har den altoverskyggende betydning for historiens gang.

Det står fra begyndelsen klart at den ældgamle patricier slægt Pinarii med deres tætte forbindelser til magten, ikke vil gå ram forbi, når den ene mere magtsyge kejser afløser den anden, men amuletten som slægten har båret fra tidernes morgen, synes at have en form for beskyttende kraft for dens bærere. Og den kraft bliver der rigelig brug for, når magten overdrages til sjælelige misfostre som den vanvittige kejser Caligula, den ondskabsfulde megaloman, Nero, eller den hykleriske, paranoide og Stalin-agtige Domitian, der ser sammensværgelser over alt og derfor udrenser i stor stil.

Blodalder og guldalder
Der er kaos i Rom, kristne bliver forfulgte, og den evige stad går op i flammer, men som Fugl Fønix rejser imperiet sig af asken og med den barske, men efter antik, romersk målestok nådige soldaterkejser, Trajan og fætteren Hadrian, når imperiet sit højdepunkt, hvad angår geografisk størrelse, men måske også hvad angår digterkunst og arkitektur.

Hvor Roma er bygget op af mange korte og afrunde fortællinger, der består Empire af fire længere historier - jeg synes at første bogs model fungerer bedst.
Mest dramatiske og spændende er det under de farlige despoter – ikke mindst, under Domitian, hvor en Pinarii bliver smidt ind i Colosseum og uden våben skal kæmpe mod en sulten løve.

Det er beskrevet så levende, så man får en klar fornemmelsen af at stå i den flimrende varme på blodtilsølet sand, mens situationens alvor, larmen og proportionerne fuldstændig overrumpler en.
 Mere stilstand er der i de ind imellem lidt for omstændelige beskrivelser af livet under de retfærdige kejsere – igen forstået ud fra datidens næsten ubegribelige grusomhed.

Men Saylors udlægning af historien om Rom formår ganske godt at indfange såvel storhed og fascination som det, som med nutidens pacifistiske briller, virker som en afskyelige og frastødende afstumpethed – hvordan var det muligt for dannede mennesker, digtere og filosofer med videre at overvære henrettelser og væmmelige gladiatorkampe som opbyggelig underholdning,  og yderligere anerkende en økonomisk model, der som sin grundsten havde udbytning, nedslagtning, erobring og billig arbejdskraft i form af slaver - det forbliver nok et gåde.

Roma, The Epic Novel Of Ancient Rome af Steven Saylor

Ved at følge to fiktive, romerske patricierslægter Pinarii og Potitii beretter Steven Saylor om Roms dramatiske historie fra byens grundlæggelse til kejser Augustus endelige cementering af magten. 

Det er medrivende edutainment, der lader myte, historie og fri digtekraft løbe sammen.

Steven Saylor holdt en pause fra sin romerske detektivserie med opdageren Gordanius og gav sig i stedet i kast med det ambitiøse projekt at ville genfortælle Romerigets historie i fiktiv forklædning. Det er der kommet to bind ud af: Roma og fortsættelsen Empire.

Mellem fiktion og historie

De to patricerslægter er med fra de tidligste, mytiske tider fra før byens grundlæggelse på de syv høje, hvor der blot lå en teltplads på de handelsrejsende ruter frem til Romulus brodermord på Remus, kongernes fordrivelse og republikkens indstiftelse, gallernes plyndring af Rom, krigene mod Karthago, Sullas tyranni, mordet på Cæsar etcetera. 

   

Begivenhederne er som sagt skildret gennem de to familier, hvis hovedpersoner overvejende er skildret, så de virker som troværdige karakterer, der ikke selv er klar over, hvilken retning historien slynger sig, og hvilken rolle skæbnen har tildelt dem.

Mange oplysninger bliver givet gennem dialog eller pater familias overhøring af yngre medlemmer af slægten om dens historie og repræsentanter, og også det fungerer for det meste ganske udmærket uden at virke al for opstillet.

Wie es eigentlich gewesen…

 Jeg synes, især at Saylors bestræbelser på at tolke og levendegøre mytisk stof er interessant og vellykkede bud på, hvordan, det kunne have været: eksempelvis at de to tvillingebrødre og mytiske grundlæggere af Rom, Romulus og Remus, ikke diede ved en hunulvs bryst, men at det var en prostitueret, der tog børnene til sig – en dobbelbetydning af ordet  'lupa', hunulv, der også var latinsk slang for en luder.

Efterhånden som bogen og tiden skrider frem, giver Saylor også læseren indblik i, hvordan historie og myte blev brugt og løbende (ny)fortolket af senere generationer.

Således udfylder Saylor med sit store genskab til Rom, historiens og kildematrialets tomme rum med kreativ, men plausibel fiktion, hvorfor bogen er mere og andet end en faghistorisk kronologisk fremstilling.

De enkelte kapitler kan sammenlignes med afsluttede noveller sat i forlængelse af hinanden, og de to slægter har også deres egen historie, nok tæt på magtens karismatiske udøvere, men alligevel individuel og særegen med vægten lagt på drama, blod og højspændt, men ikke overspændt personopgør – krimiforfatterens sans for netop drama sætter sig tydeligt igennem.

   

Som Saylor skriver i efterordet skelnede  de romerske kronikører heller ikke mellem historie og fortælling, og de havde altid et skarpt blik for all the juicy details - ligeså har Saylor, og bogen er meget underholdende samtidig med, at den kan fungere som en introduktion til Romerrigets tidligste historie. 

Anbefalelsesværdig for den der måtte være interesseret i en velsmurt, vel-researchet episk historie fra antikken, helt uden kustodeagtig oldævel.     

Catilinas gåde og Venus-kastet nr. 3 og 4 i Roma sub Rosa-serien af Steven Saylor

To historiske krimier fra Rom: en lunken og lidt for langtrukken, og en skoldhed og medrivende

’Jeg vil gerne bilde mig ind, at jer er klogere end jeg var engang, men hvad kan visdom bruges til i en verden, der følger den vanvittige lidenskabs diktat? Jeg føler mig som en ædru mand om bord på et skib fyldt med drankere.’

Der skulle være så dejligt ude på landet 

I begyndelsen af den tredje roman i serien, Catilinas gåde, har den hårdt prøvede, desillusionerede og nu ældede opdager, Gordanius, trukket sig tilbage fra det hektiske Rom og forsøger sig nu som bonde på et landsted, han har arvet. 

Men de romerske digteres besyngelse af den pastorale idyl, stemmer ikke overens med Gordanius oplevelse: han keder sig rent ud sagt og savner hovedstadens spænding og fare. 

Men magteliten med Cicero i spidsen har andre planer for Gordanius end et tidligt og fredfyldt otium: den store sagfører og politiker vil have vor opdager til at huse en politisk rival, Catilina, som Cicero ønsker at holde et vågent øje med. 

Og da Gordanius nægter, dukker der pludseligt et hovedløst lig op på hans gård, og se så, er han fedtet godt og grundig ind i de politiske rævekager, der ustandseligt bages i verdens korrumperede centrum.

Sproget er flydende og personerne interessante og mangetydige, den historiske fremstilling er i top, men plottet er for løst og som kriminalroman, synes jeg, det er den mindst vellykkede i serien. Saylor kunne med fordel have svunget det romerske gladius-sværd og gjort indhug på romanens (for) mange sider.

Ring of fire 

I Venus-kastet er Gordanius tilbage i Rom i en patricer-ejendom, de to adopterede sønner er nu fuldvoksne mænd, Eco er som sin far opdager, den yngre Meto tjener i Cæsars legion, mens datteren Diana mere og mere ligner sin bestemte mor, den firgivne slave, Bethesda. Det er en historie om mørke lyster og lidenskab, der ikke kender nogen grænser.

En gammel græsk-egyptisk filosof og ven af Gordanius, dukker op i Rom forklædt som kvinde og skræmt til døde. Han er overbevist om at den egyptiske konge Ptolemæus ønsker ham dræbt, på grund af hans modstand mod at det stolte oldtidsrige underlægges det romerske imperium.  

Gordanius afviser at huse filosoffen og kort efter bliver han dræbt. Det berygtede søskendepar Clodius og Clodia, indbegrebet af det depraverede og skændige, hyrer den samvittighedsplagede opdager til at samle beviser mod den udsvævende Marcus Caelius, der er i den mægtige Pompejus’ sold, og derfor menes at stå bag drabet. 

Løgn, bedrag og farverigt persongalleri

Men intet er som det ser ud til at være, og den gamle sandhed om at et menneske ikke kun én person, men mange forskellige på samme tid, kommer på fornem vis frem i løbet af romanen, hvor lidenskaberne slår gnister og forvandler fortabte elskere til hævngerrige erynier sendt fra Hades. 

Det er stærkt medrivende læsning og læseren møder nogle særdeles farverige historiske personer, heri blandt min favorit, digteren Catullus som på en gang er skarp, styk, vulgær og perfid og samtidig håbløst sentimental og oppustet. 

Og så er fremstillingen af den uforlignelige Cicero, under det retssagsdrama, som udvikler sig, blændende – ingen over og ingen under, dette retoriske geni. Han virker så nutidig, at man har på fornemmelsen at han til hver en tid kunne træde op i ringen og skille enhver af nutidens standupper ad med sine perfekte punchlines og overlegne nedrighed.  

Min eneste indsigelse mod bogen er at Cordanius’ familieproblemer er fremstillet med for megen nutidig sødsuppe, og ind imellem er det ved at blive lidt for kælent og rummende. Men det tager jeg så med, når historien ellers er så fantastisk velfortalt, lærd og elementært spændende. 

Steven Saylors romaner kan anbefales ligesåvel til dem, der godt kan lide at læse historiske romaner.

Romersk blod og Nemesis' arme, nr. 1 og 2 i Roma Sub Rosa-serien af Steven Saylor

Meget spændende, gennemresearchede og fermt fortalte historiske krimier fra det antikke Rom, hvor bander og slaver hærger, solen bager ned på byens brosten, og de eneste dråber, der falder, er tykke blodsdråber.

Underholdning og vellykket historisk fremstilling

De to første bind i den amerikanske forfatter Steven Saylors Roma Sub Rosa-serie kan varmt anbefales til såvel historiskinteresserede som krimi-fans. Bøgernes helt store force er nemlig deres lydefri sammensmeltning af kompliceret kriminalgåde med historisk fremstilling på et meget højt niveau ( på niveau med C.J. Sansoms Tudor-krimier).   

Romersk blod

Vi befinder os i den første bog, Romersk blod, i Rom anno 80 f.v.t. og den frygtede, men nu ældede diktator, Lucius Sulla, er imperiets hersker. Seriens hovedperson, opdageren Gordanius, er lige vågnet op med en slem omgang tømmermænd, da en slave ved navn Tiro banker på døren.

Slavens herre, den endnu ukendte, unge advokat, Marcus Cicero, har brug for Gordanius' assistance i en uhyrlig sag om et påstået fadermord, der fra hovedstadens kriminelle underverden trækker tråde til det landlige Umbrien, og viser sig at være en næsten uigennemskuelig sag, hvor bedrag, forbudte lyster og ærgerrighed bare er nogle af ingredienserne. 

Og Sullas proskriptioner, de lister over politiske fjender, der blev hængt op i Rom, er af ambitiøse og skruppelløse mænd blevet brugt til at rydde besværlige modstandere af vejen.  Det, der i første omgang var en forsvarssag, kan nu afsløre korruption, dobbeltspil og drab, der når hele vejen op til toppen af den romerske magt pyramide.

Romerrigets for-og bagside

Selv om også Robert Harris (godt nok senere) også har skrevet om Cicero, hans opstigning og slaven Tiro, er Romersk blod en anderledes bog. Hvor Harris næsten udelukkende lægger fokus på de politiske magtkampe, der skildrer Saylor med stor indlevelse (også) det skidne, stinkende og overbefolkede Rom, hvor slaver lever under kummerlige kår, og de fattige må bo i usle rønner, samtidig med at de ufatteligt rige på Palatiner-højen, holder overdådige, lystige selskaber, mens begæret syder uden at kende til sociale skel.

Bøgerne er på en gang en lovsang af og et anklageskrift mod den på en gang storslåede, men også hårdhjertede og ildelugtende metropol.  

Bøgerne behandler på fin subtil vis sagens og personernes mange nuancer.  Læseren vil ved endt læsning sande,  at en ting er Ciceros og ligesindedes veltalende, forblommede retorik, og en helt anden er den møgbeskidte politiske virkelighed.  

Nemesis' arme

Gordanius' humanistiske øjne bliver spærret endnu mere op i bind to, Nemesis' arme, hvor Spartacus' slaveoprør i 72 f.v.t. danner baggrund for fortællingen. Efter udtrykkeligt ønske fra Roms rigeste mand, Crassus, bliver der sendt bud efter den dygtige opdager, og Gordanius må drage til Napoli-bugten og forsøge at opklare mordet på et af Crassus' familiemedlemmere. En meget grusom og nervepirrende beretning.

Ærgerlig mangel: Vagt fremstillet hovedperson

Bøgernes hovedperson, opdageren Gordanius, er desværre det svageste punkt ved de ellers fornemme historier. Gordanius er en fyrreårig, humanistisk indstillet romer. Han bor sammen med den egyptiske slave, Bethesda, i et forfaldent hus, han har arvet fra efter sin far.

Gordanius har en Sherlock Holmes' blik for detaljer og iklæder sin fortælling en let ironisk dragt. Det er faktisk alt, hvad læseren kan stykke sammen om bøgernes hovedperson(i hver tilfælde ud fra de to første bind), og det er for lidt.

I et snobbet romersk samfund, hvor slægten er (næsten) altafgørende for den enkeltes placering, er det mig ret uforståeligt, at Saylor ikke gør noget mere ud af Gordanius' fortid og utraditionelle valg af profession, der bringer ham i kontakt med samfundets bærme -  noget de hovne patricer i den grad rynker på næsen af.

 En noget ærgerlig mangel i nogle ellers stærkt underholdende såvel som oplysende romaner om det gamle, blodbesudlede Rom.   

læs mere på forfatterens hjemmeside: http://www.stevensaylor.com/