Guide: 10 historiske krimier til sommerferien

Hvis du kan lide krimier, og du også er vild med historie, jamen hvad er så bedre end velskrevne historiske krimier, der tager såvel fortiden som krimigenren alvorlig? Her følger Kulturcafeens bud på 10 gode historiske krimier til eksotisk, atmosfæremættet sommerlæsning.

Fra Osmannerriget til Tudor-England og fra Vikingetiden, Zarens Rusland og Romerriget til 1800 tallets New York.   

Den der bliver tilbage har ret af Richard Birkefeld og Göran Hachmeister

Vi er i Anden Verdenskrigs sidste måneder. De sovjetiske tropper vil snart marcherer ind i det sønderbombede Berlin. Men mens mange andre af byens borgere enten har taget flugten eller gemmer sig bag barrikaderede døre, der krydser bogens to hovedpersoner, Hans Wilhelm Kalterer og Ruprecht Haas hinandens spor i en nervepirrende jagt med mange overraskelser.

Det hele er meget troværdig beskrevet, og det er en særdeles atmosfæremættet historisk krimi.

Læs hele anmeldelsen her

Vinterdronningen af Boris Akunin

Vinterdronningen er første bind i Boris Akunins historiske krimier med den elegante, kampsportstrænede russiske Sherlock Holmes, Erast Fandorin, og hans eventyrlige oplevelser i 1800 tallets zaristiske Rusland.

Bøgerne er skønne pasticher over de klassiske krimiromaner, og de er fyldt med humor, vid og historisk kolorit. Som serien bevæger sig frem i tid, bliver bøgerne gradvist mere mørke, farvede af den voksne sociale uro, oprør og attentater vendt mod zaren.

Læs hele anmeldelsen af serien her

Janitshartræet af Jason Goodwin

Er første bind i Jason Goodwins serie om den kultiverede detektiv og osmanniske eunuk, Yashim i 1800 tallets Osmanniskrige. Forfatteren udnytter sit store kendskab til osmannisk historie og bringer den i spil i de eksotiske omgivelser. Det er mere klassisk whodunnit end hårdkogt action, men man er rigtig godt underholdt, mens man lærer mere om det engang så mægtige Osmanniske rige. 

Læs hele anmeldelsen her

Sort ild af C.J. Sansom

Sort Ild er egentlig andet bind i historiker C.J. Sansoms serie om den pukkelryggede sagfører Matthew Shardlake i tudortidens urohærgede England. Jeg vil anbefale, at man også læser første bind, Djævelens værk, hvor handlingen ikke helt ulig Umberto Ecos Rosens navn finder sted i et kloster.

Men Sort Ild er faktisk endnu bedre end forgængeren. Det er en stærkt medrivende fortælling med et stærkt plot og troværdige personskildringer. Man møder den tyranniske Henrik den VIII, Cromwell, bisper og mange af de fremmeste folk. 

Det er en tid fyldt med omvæltninger, intriger og oprør, og C.J. Sansom formår hver gang at lade den historiske baggrund og de religiøse splittelser indgå i plottet. Derudover er miljøbeskrivelserne af 1500tallets London detaljerede og meget sanselige. 

Læs hele anmeldelsen her 

  

Romersk blod af Steven Saylor

Er første bind i de hidtil fire bind, der er oversat til dansk i Roma Sub Rosa-serie med den romerske opdager Gordanius som hovedperson. Vi befinder os i det, der viser sig at være den romerske republiks sidste leveår.

Gordanius må forsøge at manøvrere blandt de mange livsfarlige og hyper-ærgerlige skikkelser som Sulla, Crassus, Cæsar, Cicero, Pompejus med mange flere. Bøgerne er fyldt med mange historiske detaljer, der nydeligt smelter sammen med krimigåderne og de meget udspekulerede plot.   

Læs hele anmeldelsen her

Barn nr. 44 af Tom Rob Smith

Barn nr. 44 er forbløffende nok Tom Rob Smiths debutroman, og den er intet mindre end en fremragende historisk krimi.

Den formår at indfange mekanismerne i det blodige stalinistiske diktatur, hvor enhver borger kunne se sig anklaget for omdigtede forbrydelser, blive tvunget til at spille sin rolle i faseagtige retsager, og ende med en ødelæggende langtidsdom i de umenneskelige fangelejre, eller sumarisk henrettelser af NKVD.

Bogen er ufattelig spændende og ufattelig uhyggelig i sin helt igennem troværdige skildring af et nedbrudt og rædselsslagen samfund, hvor forbrydelser i den kommunistiske propaganda er ophævet ved lov, men i virkeligheden florerer på alle niveauer.

De efterfølgende bind i trilogien lever desværre slet ikke op til de med rette meget høje forventninger, men Barn nr. 44 står stadig tilbage som en fantastisk historisk krimi.

Warszawas spioner af Alan Furst

Elegant og velskrevet historisk spionroman fra årene op til 2. verdenskrig. Den amerikanske forfatter Alan Furst har skrevet en lang række af historiske spionromaner, der alle foregår i tiden omkring Anden Verdenskrig, og hans synes at vide alt, hvad der er værd at vide om netop verdenskrigen. Men det gør ikke hans romaner overlæssede, snarere er stilen underspillet og antydende.

Det er ikke superhelte, men derimod almindelige mennesker, vi møder i Alan Furst historiske krimier. De havner alle uden egentlig at ville det i rollen som agenter for stormagternes interesser.

Hovedpersonens eget liv er i spil og i fare, men ligeså er de mindre europæiske nationers, hvorpå de ærgerrige fascistiske, nazistiske og kommunistiske diktatorers øjne konstant hviler.

Læs hele anmeldelsen

Sindssygelægen af Caleb Carr

Foregår i New York i 1896, hvor Psykiateren Laszlo Kreizle, af den senere amerikanske præsident nu politidirektør, Roosevelt, bliver bedt om at assistere i en meget makaber sag, hvor der er brug for Kreizles evner som psykiater til at tegne en psykologisk profil af en seriemorder, der myrder trækkerdrenge på meget bestialsk vis.

Korruption, dobbeltmoral og hykleri trives overalt i den amerikanske storby, som vi kommer vidt omkring i.

Plottet er gennemtænkt og overraskende, men det bedste er nu de præcise historiske skildringer og miljøbeskrivelserne, der dirrer af nærvær og sanselighed.

Hitlers fred af Philip Kerr

Philip Kerr er mest kendt for sin fremragende Berlin noir-serie, men denne standalone krimi fra Anden Verdenskrig bør også læses, hvis man interesserer sig for emnet og kan lide Kerrs skivestil.

Vi er i 1943, og den tyske krigslykke er vendt. Hitler som også Himmler er begge klar over, at de ikke længere kan vinde krigen. Såvel Stalin som Roosevelt er villige til at forhandle en fred, men det vil den engelske premierminister, Churchill ikke høre tale om.

Den unge amerikanske filosofiprofessor, Willard Mayer bliver bedt om af Roosevelt at fungere som særlig udsending ved konferencen i Teheran, men også den unge SS-officer, Walter Schellenberg, drager til Iran, men med helt andre planer for et fremtidigt Europa, end dem de allierede sidder med. Og Schellenberg er parat til at tage alle midler i brug.

Det er en nervepirrende kontrafaktisk historisk krimi, der på baggrund af forfatterens enorme kendskab til emnet, forestiller sig, hvordan det ville være gået, hvis nu de allierede havde indgået fred i 1943 med Hitler.  

Kongens hunde af Martin Jensen

Efter den syv bind lange historiske krimiserie fra middelalderens Assens med byfogeden  Eske Litle som hovedperson, er Martin Jensen i sin nyeste historiske krimiserie gået længere tilbage i tiden, og beskæftiger sig nu med England i slutningen af 1000 tallet. Her hersker danerkongen, Knud den store, men slet ikke til alles begejstring. 

Det er som tidligere stadig magten og kampen om magten, der særligt interesserer forfatteren. Hovedpersonerne i serien er henholdsvis Illuminatoren Winston, stormanden Halfdan og krokonen Alfilda, og de må i hvert bind drage ud for at løse nye mordgåde.

Bøgerne er velresearchede, tempoet er anstændigt og dvælende, og sproget er bevidst gammelmodigt. Men der er virkelig megen historisk atmosfære og rigtig fine og rammende beskrivelser.   

For mere inspiration til historiske krimier tryk her

Warszawas spioner af Alan Furst

Warszawas spioner hører til blandt de bedste af Allan Furst elegante, romantiske spionromaner fra tiden op til 2. verdenskrig: Der er en medrivende handling, nuancerede personskildringer, en sproglig veloplagthed i vanlig ordknap, underspillet stil.

Og så emmer siderne af autentisk atmosfære, hvad end vi befinder os blandt la noblesse på en chik fortovs café i 7. arrondissement i Paris, eller blandt opportunistiske, hævntørstige nazister på en lurvet beværtning med tilskoddede vinduer og afdankede sjæle i udkanten af et krigstruet Warszawa.

’I det hendøende lys fra en efterårsdag i 1937 steg en vis herr Edvard Uhl, en hemmelig agent, ud af en førsteklasses jernbanevogn i byen Warszawa. Oven over byen var himlen i krig; solens sidste stråler slog blodrøde gløder af tætte sorte skyer, mens den klare horisont i vest var samme farve som blå is. Herr Uhl undertrykte en gysen. Den skarpe aftenluft, sagde han til sig selv. Men dette var Polen, grænsen til den russiske steppe, og det, der havde mødt ham, var andet og mere end kulden ved en oktoberskumring.’

En hovedperson ifølge Furst

Vi skriver 1937 og en ny krig truer og lægger sig tungt over livet i den polske hovedstad, Warszawa og krig er også konstant et samtaleemne for diplomaterne, når de mødes til middage og officielle sammenkomster.  

Byen vrimler med spioner: tyske, russiske, polske og franske agenter. Blandt dem befinder bogens hovedperson sig også. Han er en fransk militærattache og spion ved navn Jean- Francois Mercier.

Hovedpersonerne i Alan Fursts romaner deler altid nogle fælles træk: de er mænd, veluddannede ofte østeuropæere, eller som her franskmand af adelig oprindelse. De er sofistikerede, taler flere sprog og har naturligt kvindetække. De ryger det eksklusive franske cigaretmærke, Gitanes eller eventuelt Chesterfield på hotelværelserne eller på cafeerne, hvor livet endnu leves og den gode smag holdes frem som et adelsmærke.

Hovedpersonerne er melankolske, midaldrende og læser Joseph Roth, Remarques, Hemingway eller Stendahl, mens de forsøger at fortrænge den elskede, som de har mistet, krigens rædsler som har arret dem og den mørke forudanelse om at den overklasseverden, og det samfund, de er vokset op i, måske snart forsvinder under tyske larvefødders avancement.

De havner altid, dog først modvilligt, i spionagens spændende skyggeverden af bedrag og list, der dog også bringer dem i kontakt med la femme.

Og så er det uundgåeligt at noget af handlingen vil foregå i kontinentets sidste blafrende lys, Fursts elskede Paris - og således går det også denne bogs helt, Mercier.

Hvor Gud har plantet en, må man lære at blomstre

På en hemmelig, natlig rekognosceringsopgave på den anden side af grænsen mellem Polen og Tyskland, falder Mercier bogstavligt talt over nogle nyligt nedlagte kampvognsfælder, og det mere en styrker hans mistanke, om at Tyskland forbereder en invasion af sin nabo mod øst.

Men Generalstaben i Paris ledet af den højrenationale Petain er af en anden opfattelse. Mercier må nu forsøge at skaffe sig afgørende beviser for sin stærke formodning for at åbne de franske øjne for den umiddelbare trussel. Men det er en livsfarlig opgave i en by, hvor både Hitlers og Stalins spioner holder skarpt øje med enhver form for mistænkelig adfærd og forsøg på fraternisering.

Intens atmosfære

Borgerkrigen i Spanien raser og Stalins paranoide udrensninger når også til Warszawa, mens den tyske sikkerhedstjeneste bliver opmærksom på en lille, noget naiv, fedladen, tysk borger, en kontorist ved navn Edvard Uhl, der arbejder med fremstillingen af tyske kampvogne, som er blevet lokket til Warszawa i håb om en elskerindes bløde favntag. Men ingenting er, hvad det giver sig ud for, og han befinder sig snart på meget dybt vand.     

Det er en stille terror, der løber igennem romanen.  Bogens personer er ikke hårdtpumpede mænd med kække Oneliners på læben, men derimod virkelige mennesker, der forsøger at overleve i en farlig og fjendtlig verden, hvor omstændighederne tvinger dem til svære moralske valg. Men bogen giver også et besnærende og livsbekræftende billede af overklassens etikette, flittige romancer og udsvævende liv - en allersidste foxtrot, før ballet er forbi?   

Virkelighedstro og lærd spiondrama

Jeg har læst et sted, at Furst romaner bliver brugt på historiestudiet i USA som en introduktion til Europas historie i tiden op til 2. verdenskrigs udbrud, og det forstår jeg godt, for Furst er ufatteligt vidende om Europas historie og om alle de små, gedulgte aftaler nationer og diplomatierne imellem. 

Hans bøger kaster især lys over de østeuropæiske nationers skæbne, hvordan de klemt inde mellem de totalitære giganter Tyskland og USSR må forsøge at overleve og bevare deres selvstændighed.

Furst er eminent til med få at opridse en situation og med et let strøg at karakterisere en person – nogle gange er det dog lidt uklart, om han er ironiske eller virkelige mener det, når han for eksempel skriver i sin karakteristik af Mercier at han havde ’sin races afslappede selvtillid’.

Furst romaner er beslægtede med Eric Amblers og Graham Greens klassiske spionromaner, så der er ligeså meget for hjerne som for spændingshjerte.  Jeg håber at der må komme mange flere af hans romaner på dansk, og gerne i samme fornemme oversættelse.

Til gengæld frygter jeg at bogens brune, collageagtige forside glider i et med boghandlernes bagvæg.

Det er lidt ærgerligt at forsiden virker tung, trist og rodet, når nu indholdet er elegant, let og medrivende.

Det ansigt, der kan anes i venstre hjørne er i øvrigt det samme som pryder Philip Kerrs Berlin Noir-krimi ’Den blege forbryder’ – men der hører det også mere hjemme, synes jeg, fordi det rammer kerrs hårdkogte noir-stil, mens Furst er drama, spænding og romantisk romance.

Den amerikanske udgaves visuelle udtryk giver mindelser til filmen Casablanca, og det er måske heller ikke skudt helt ved siden af.      

Bogen er i øvrigt ved at blive filmatiseret til en tv-miniserie. 

     

Dark Star af Alan Furst

Fornem historisk thriller, der både underholder og oplyser som en mørk stjerne på en blodrød himmel

1937 Et luftmensch i en verden af stål og bly

André Szara er en mand uden et egentligt ståsted. Han er en intellektuel drømmer uden fædreland og uden en fasttømret identitet. 

Szara er russificeret polsk jøde med franske aner og forfatterambitioner, der har kæmpet i den russiske borgerkrig på den røde side, og nu ernærer sig som stjernejournalist på den sovjetiske partiavis Pravda.

Szara deler skæbne med så mange millioner andre i denne del af verden, der må finde sig i at agerer kastebold for de store ærgerrige imperiers ambitioner, og som må kæmpe for blot at holde sig i live.

 På yiddish er der ligefrem er et ord, der betegner sådan et upraktisk, drømmende menneske uden fast rod i verden: et Luftmensch. Sådan et er Szara, der hidtil har haft held til at overleve de polske pogromer, den russiske borgerkrig og indtil videre også har klaret sig fri af de stalinistiske udrensninger.

Nettet strammes

Men skæbnen eller rettere skæbnens vogtere i skikkelse af NKVD har planer om at indfange den frit flyvende fugl i de politiske intrigers mørke spil. Szara bliver kontaktet af en person fra NKVD eller GRU(det sovjetiske militærs efterretningstjeneste) og bliver bedt om en lille tjeneste, der dog hurtigt viser sig langt farligere end Szara først havde antaget.

 Men hvis man har livet kært, og det har Szara, siger man ikke nej til at gøre staten en tjeneste, når de stalinistiske skueprocesser står på sit højeste og den paranoide jagt på trotskistiske afvigere griber om sig, så snart enhver kan udråbes som kætter.

Som trotskij citatet der indleder bogen, nådesløst slår fast : ’You may not be interested in war, but war is interested in you’.

Gråzoner og skiftende alliancer

Szara sendes til Prag for at hente en kuffert, der viser sig at indeholde detaljerede oplysninger om et højtstående medlem af magteliten i Kreml, der skal have ageret spion for Zarens hemmelige politi Okhrana.

Denne nogen viser sig snart at være ingen ringere end Stålmanden selv, Josef Stalin.

Ukendte kræfter ønsker, at Szara skal skrive den ’sande’ historie om Stalin og dermed samtidig underskrive sin egen dødsdom.

Men historien tager uventede drejninger, og snart bliver venner fjender, og fjender venner i et grumset spil, hvor gråzonerne er mange og det enkelte individs moralske kompas snurrer rundt i forvildede cirkler.

Szara og læseren kommer vidt omkring i såvel den indre udforskning af integritet, som i et højspændt Europa, hvor turen går til brændpunkterne: Paris, Moskva, Prag, Berlin.

Intens, realistisk og skræmmende

Perioden kommer til live gennem forfatterens sikre greb om de storpolitiske forhold, balancer og skiftende alliancer; de præcise tidstypiske referencer; og ved et underspillet sprog, der meget elegant fletter oplysninger, indre dialog og overvejelser sammen med et meget kompliceret plot.

Det giver fortællingen en skræmmende realisme og nærhed, der gør at læseren (næsten) på egen krop føler, hvad det vil sige at blive jagtet af NKVD eller Gestapo og at være jøde i en meget uvenlig verden.

Indimellem syntes jeg, at romanen er lige ved at kamme over i detaljerigdom, og at det derfor kneb for mig at holde rede på de mange forskellige personer, som Szara stifter bekendtskab med især mens han befinder sig i Paris.

Men plottet, hovedpersonen og den særdeles raffinerede skildring gør bogen til elementært spændende læsning. Og så får man i tilgift en meget grundig lektion i Historie, og dens indvirkning på det enkelte individ.

Night Soldiers af Alan Furst

Ambitiøs, intelligent, spændende, men også til tider lidt for lang historisk spionroman, der når vidt omkring i det europæiske galehus fra 1934 til 1945.

’In Bulgaria, in 1934, on a muddy street in the river town of Vidin, Khristo Stoianev saw his brother kicked to death by fascista militia…on both side of the river –Romania to the north and Bulgaria to the south – the political passion ran white hot.

People talked of little else: in the marketplace, in the church, even – a mark of just how far matters had progressed – in the kitchen.

Something had happened in Bucharest. Something had happened in Sofia.

Soon, something will happen here.

And, lately, they marched.’

Hvad floden bringer

Der sker store omvæltninger, da de nye stærke politiske strømninger, når ud til den lille, søvnige by ved Donau-flodens bred, Vidin, i Bulgarien. Først kommer en pompøs tysker med anstrengt mine og nazistiske propagandafilm i armene til byen, og belærer en broget flok af byens borgere om at brun er det nye sort. Ligeså kommer en sovjetisk kommissær, der taler bulgarsk og rundhåndet deler ud af sine cigaretter til Vidin og kalder til oprør blandt de slumrende og forundrede arbejdere og fiskere i byen. 

Hovedpersonen Khristo fatter hurtigt sympati for den stærke og modige røde- russer, og da Khristos bror bliver sparket til døde af den fascistiske milits, der ikke finder hans nedsættende bemærkninger om deres latterlige mundering morsomme, vælger Khristo at følge kommunistens råd og drage med til Moskva for at blive oplært som agent for den russiske sikkerhedstjeneste NKVD.

I Sovjets kolde hjerte

Men kommissærens glorværdige fremstilling af forholdene i Moskva og på NKVD- akademiet viser sig til Khristhos store fortrydelse ikke at holde stik. Den står på hård træning, terperi og kommunisternes metoder er ikke stort forskellige fra fascisternes; løgn, frygt, trusler og terror regnes også her for at være den bedste måde at kontrollere og regere på – enhver opførsel, der afviger en tøddel fra det snævert foreskrevne, er mistænkelig og vækker farlig opsigt.

 Khristo møder dog nogle medkadetter, som sværger evigt troskab, noget der senere i historien skal få afgørende betydning.

Den Spanske Borgerkrig, udrensningerne og det udsvævende Paris

Da borgerkrigen i Spanien bryder ud bliver Khristo sendt til Catalonien og arbejder med kontraspionage, og den af  Moskva-dikterede likvidering af de anarkistiske medlemmere af partiet POUM tager fart. Stalins lange, paranoide arm, når også til Spanien og udrensningerne i Sovjetunionen, får følgeskab af udrensningerne af militært personale og politiske kommisærer, der kæmper på den republikanske side i Spanien.

Da Khristos fordrukne, overordnede, med trang til at lette sit plagede sind, bliver kaldt til Moskva, må Khristo flygte til Paris for ikke at blive den næste i rækken. I Paris får den desillusionerede NKVD agent arbejde som tjener for det bedre borgerskab(!), der med krigen på anmarch fører sig frem i vild udskejelse og nærer skiftevis hoven foragt og erotisk tiltrækning for Khristo, en ’ægte’ repræsentant for det fremmarcherende proletariat.

Da Frankrig bliver besat af tyskerne under 2. verdenskrig kæmper Khristo med i modstandsbevægelsen, samtidig med at han må holde sin sande identitet hemmelig. Og hvis han er færdig med fortiden, er det bare ærgerligt, for fortiden er ikke færdig med ham.

Storladen og fascinerende, men lidt for lang

Romanen er gennemresearchet og giver et skræmmende, men meget levende portræt af perioden og de forskellige steder: Bulgarien, Sovjet, Spanien, Frankrig. Indledningen som zoomer ind på de små narcissistiske forskelle mellem bulgarer og rumænere, og småborgerskabets gradvise hang til fascisme er ypperligt beskrevet.

Ideen med at introducere læseren til Den spanske Borgerkrig og den interne konflikt på republikkens side gennem en fremstilling af en lille catalansk bys splid om, hvad der ville være ideologisk korrekt at stille op med figentræerne, der nu er kommet proletariatet i hænde, er både morsom og meget elegant udført.

Det er med gru og tilbageholdt åndedrag man læser om terroren og det uigennemskuelige net af løgne og bedrag. Bogen taber lidt fart, da Khristo når til Paris, hvor beskrivelserne efter min smag tager vel overhånd, eneste minus i en ellers meget overbevisende og kraftfuld roman, der nok bedre en mange historiebøger formår at give et fascinerende portræt af en særdeles mørk og farefuld tid.

Red gold af Alan Furst

Overbevisende, realistisk og atmosfærefyldt historisk spionthriller fra det besatte Paris under 2. verdenskrig.  

Head down on the narrow streets. Baggy flannel trousers, suit jacket with the collar up, three days’ growth of beard, workman’s peaked cap tilted to one side, shadowing the face.

Someone who belonged in the quarter if you din’t look too hard, if you missed the melancholy intelligence in the eyes.

He was dark; dark hair, coluring like a suntan that never went away. A small scar on the cheekbone. Lean body, forty or so.

Something about Casson had always made him seem a little beat up by life, even in the old days, on the terrasses of the good cafés –knowing eyes, a half-smile that said id didn’t matter what you knew.

He liked women and women liked him.’

Paris, 1941

Da Hitler den 22. juni 1941 beordrer angrebet på Sovjetunionen, er det et brud på den ikke-angrebspagt, han og Stalin har indgået to år forinden og krigen på østfronten for også konsekvenser på modstandskampen i Vesteuropa, særligt fordi kommunisterne, der så længe Hitler-Stalinpagten holdt, efter dessiner fra Moskva, har forholdt sig passive. Men det skal nu i den grad til at ændre sig.

Begavet underholdning

Dette storpolitiske skifte i forholdet mellem Nazi-tyskland og Sovjet danner ramme om handlingen i den amerikanske forfatter Alan Furst roman, Red gold, der finder sted i byernes by Paris. Alan Furst er et af de helt store navne indenfor hvad man kunne betegne som den historiske spionthriller. Han har skrevet tolv romaner, der alle foregår i årene optil og under anden verdenskrig, rundt omkring i Europa.  

Furst bliver sammenlignet med folk som John le Carré, Graham Green, Eric Ambler og Joseph Conrad, så der er altså tale om en art begavet underholdning, hvor det der interesserer først og fremmest er personerne, deres skæbnesvangre valg, deres relationer til hinanden og så det atmosfære-kondenserede tidsbillede af et Europa i krigens år.

Der er spænding og mørk uvished i romanerne, men ingen superhelte eller hårdkogte personager, men derimod mennesker, der ofte kæmper for at overleve, bevare deres integritet, og som mere eller mindre uforvarende af omstændighederne drages ind i et farligt spind, hvis konsekvenser, de ikke kan overskue.

På dansk er der foreløbigt kun udkommet en enkel bog af Alan Furst nemlig Udenrigskorrespondenten, som jeg syntes i nogen grad manglede genuin spænding og generelt fandt for lang i spyttet. I Red Gold er der en lang bedre balance mellem de præcise beskrivelser og plottet, og det gør bogen til en rigtig god og spændende læseoplevelse.

Fra parisisk Boheme til forhutlet eftersøgt 

Bogens hovedperson er (fandt jeg først senere ud af) en genganger fra en anden Furst roman World at night, Jean Casson. Han har tidligere lavet gangster-film til de parisiske biografer, men hutler sig nu under falsk dække gennem hovedstaden, for ikke at blive snuppet af Gestapo, hvem han tidligere er flygtet fra, og som derfor har en arrestordre på ham.

Det parisiske borgerskab og hans gamle bekendte er, som de er flest, enten indifferente overfor de tyske tropper eller tilhængere af Vichyregeringen og derfor kollaboratører.

De Gaulle sider trygt i London, så den reelle modstandskamp bliver ført af kommunisterne, der vil gøre en ende på de dage, hvor tyske soldater velbehageligt og uden fare majestætisk kan dandere rundt og tage for sig af Paris’ mange fristelser.

Men efterhånden som den væbnede modstandskamp tager til ser repræsentanter for militæret og de Gaulle-tilhængere det som en nødvendighed at de opnår kontakt til de kommunistiske modstandslommer.

Gensidig mistillid og stalinistisk konsekvens

 Men det er ingen let sag for forholdet mellem militæret og kommunisterne er præget af mere end tyveårs gensidigt mistænksomhed og bittert fjendskab. Der er brug for en upartisk mand, der med de rette bekendtskaber i orden kan etablere den første kontakt.

Det er her Casson med sin baggrund og store kontaktflade kommer ind i billedet. Han bliver presset til at påtage sig rollen, men hvad vil de notorisk mistænksomme kommunister sige til ham? Vil de tro på hans historie eller gøre kort proces med ham, som det sker med enhver anden, de mistænker for at være spion? - Og hvor meget ved Gestapo om Casson’s handlen og gøren?

Ud over hovedpersonen er der et væld af personer, der alle har en historie og en fortid, men som det sker med nogle af de unge kommunistiske modstandsfolk får et hurtigt, uheroisk og pludseligt endeligt, ordknapt beskrevet, men det efterlader et stærkt indtryk hos læseren.

 Furst har et virkeligt godt greb om både historien og Historien, så jeg følte mig underholdt, hensat til en anden tid og fik ny viden om aspekter af den franske modstandskamp. Jeg vil i gang med at læse nogle flere af Fursts romaner begyndende med hans først roman, Night soldiers.

Udenrigskorrespondenten af Alan Furst

Lunken spionroman er al for velfortalt til at være decideret dårlig, men også for lang i spionspyttet og for gråmeleret til for alvor at sætte spionhjerter i brand.

Den amerikanske spændingsforfatter Alan Furst er et stort navn i den engelsksprogede verden, og med Udenrigskorrespondenten introduceres han for første gang på dansk – noget Stor-krimi-nestor Bo Tao Michaëlis ifølge egne ord har kæmpet for i adskillige år.

Vi skriver 1938, tiden lige inden Anden Verdenskrig, og stedet er først og fremmest Paris, men vi kommer også til Berlin, Prag, Italien og Spanien.

Carlo Weisz, italiensk journalist, der er flygtet fra Mussolinis Italien og nu har bopæl i Paris, er bogens hovedperson. Efter en afstikker til fronten i den verserende borgerkrig i Spanien bliver han kaldt tilbage til Paris. Han arbejder for Reuters, men han skal nu også stå for at redigere en italiensk undergrundsavis, da den tidligere redaktør findes myrdet - med al sandsynlighed af italienske agenter.  Det storpolitiske drama er den gradvise tilnærmelse mellem Italien og Tyskland, som i 1939 fører til den skæbnesvangre `Stålpagt´ mellem de to lande.

 Carlo Weisz kommer i besiddelse af nogle dokumenter, der påviser, at der i den italienske sikkerhedstjeneste er et enormt opbud af tyske agenter – måske med hensigt på en dag at kunne besætte landet? Hvert tilfælde bringer det Weisz i adskillige efterretningstjenesters søgelys, og samtidig tyder alt på, at der blandt undergrundavisens lille hemmelige stab af ansatte er en forræder, der arbejder for Mussolinis fascistiske-Gestapo-pendant OVRA.

Beskrivelserne er generelt atmosfæremættede, og bærer præg af stor detaljerigdom og research. Men handlingen snegler sig af sted, hovedpersonen er temmelig køns-og karakterløs, og en utroværdig kærlighedshistorie med en tysk modstandskvinde i Berlin virker forceret og stjæler for megen plads. Jeg havde set frem til at læse Alan Furst efter de mange lovord – men Udenrigskorrespondenten var et noget skuffende bekendtskab.

Det skal dog blive interessant at se, om ikke andre af hans bøger bliver oversat til dansk, og om de mon ikke er mere vellykkede – hans roman Dark Star har jeg da flere gange hørt omtalt som en historisk spionroman af prima kvalitet.