Anmeldelse: Rejse i frygt af Eric Ambler

Genudgivelse af en af mellemkrigstidens klassiske spionromaner

Mørket sænker sig over Europa

Vi befinder os i Istanbul i slutningen af 1930erne. Den lidt kedelige og formelle Graham er i sin egenskab af ingeniør med speciale i våben blevet sendt til Tyrkiet, hvor det engelske firma, han arbejder for, forventer at han afslutter en aftale med den tyrkiske flåde. 

Graham er af den overbevisning, at han allerede har set, hvad kontinentets natteliv kan byde på, og han tæller derfor timerne til, han igen er hjemme i Old England ved sin kones side i den sikkert velfriserede have med en dejlig kop te på bordet og en spændende bog i hånden.

Men det, der skulle have været en formalitet, udvikler sig til et mareridt, da Graham bliver forsøgt myrdet på sit hotelværelse. Han bliver af den tyrkiske efterretningstjeneste underrettet om, at en lejemorder er ude efter ham. 

Som den stiff upper lip , han er, nærer Graham en dyb afsmag for ethvert tilløb til melodrama og hysteri. Derfor forsøger han indædt at overbevise sig selv og den tyrkiske efterretningstjeneste om, at der må være tale om en fejl: hvem skulle dog ville myrde ubetydelige mig?

En brik i et storpolitisk spil

Først da handlingen skrider længere frem, står det endegyldigt klart for den vel naive og tykhovedet Graham, at han er fanget i det dødsensfarlige storpolitiske spil, hvor Englands alliance og mulige våbenaftale med Tyrkiet er dårlig nyt for det nazistiske Tyskland, der har sine mange spioner spredt rundt omkring i de europæiske storbyer.

Flytransporten til og fra Istanbul er midlertidig stoppet på grund af et kraftigt jordskælv, og Graham bliver derfor forsøgt smuglet ud af Istanbul på en italiensk damper med kurs mod Genova. 

Men dræbernissen flytter så at sige med; om bord på skibet er nemlig også, foruden en tyrkisk handelsmand, en fransk kurtisane og hendes alfons, et fransk ægtepar og en tysk arkæolog, en meget væmmelig rumænsk lejemorder. Men det er nat i Europa og tingene og personerne er ikke altid, hvad de tager sig ud for -  der venter Graham en lang og usikker rejse om bord på det italienske skib.

Fader til den moderne spionroman

Fra en noget langsommelig og næsten karikeret begyndelse, hvor Grahams flegmatiske personlighed utrætteligt bliver banket ind i læseren, opstår der i anden del en helt anderledes intens spænding, da Graham befinder sig på det italienske skib uden nogen mulighed for flugt. Den enkelte er blot en lille fisk i et enormt hav fyldt med glubske brune, sorte, røde og hvide hajer.

Eric Ambler (1909-1996)

Romanen er farvet af sin tids usikkerhed, pessimisme og de voldsomme politiske brydninger. Og det til tider bedagede udtryk og langsommere tempo hensætter læseren til en ikke så fjern og dyster fortid umiddelbart før udbruddet af nok en verdenskrig.

Mange senere spionforfattere såsom Graham Greene, Robert Harris og vores egen Leif Davidsen har tydeligvis fundet stor inspiration hos Eric Ambler. Den amerikanske spionforfatter Alan Furst har på et tidspunkt sagt, at han faktisk begyndte at skrive sine storpolitiske spionthrillers, der alle foregår i årene umiddelbart op til 2. verdenskrig, fordi Eric Ambler ikke længere er her til at skrive dem.  

Rejse i frygt af Eric Ambler

oversat af Arne Herløv Petersen

256 sider, Rosenkilde og Bahnhof

  

Anmeldelse: Unge Philby af Robert Littell

Den amerikanske spionforfatter Robert Littell giver et troværdigt bud på, hvad der drev den berygtede engelske dobbeltagent Kim Philby ind i det store spionspil.

Den stammende spion

Kim Philby flygtede til Sovjetunionen i 1963 efter han og fire andre medlemmer af Secret Service var blevet afsløret som dobbeltagenter for KGB. De blev siden kendt som 'Cambrigde Five'. Siden da har mysteriet om den privilegerede Cambrigdeuddannede Kim Philby inspireret store spionforfattere som John Le Carré, Graham Green og Charles Cumming.

Amerikanske Robert Littell følger i samme spor, men kommer med en alternativ og overraskende tolkning af, hvad der i virkeligheden førte til Kim Philbys landsforræderi. Den skal selvfølgelig ikke afsløres her, men det er den gradvise afsløring og endelige åbenbaring, som driver romanens plot frem.

Romanen er struktureret som en række interview med mennesker, der har mødt og kendt Philby – hvis nogen da i virkeligheden har det – i de unge år efter universitetet: Philbys venner, forskellige kærester og sovjetiske og engelske føringsofficerer, alt sammen i en navnløs interviewers søgen efter sandheden om, hvor Philbys loyalitet i virkeligheden lå.

Mennesket og gåden

Og for hver fortæller får vi nye og indimellem modstridende informationer om denne fascinerende mand. For én fremstår han som en mand i det forkerte århundrede. En klassisk engelsk intellektuel med den forskel at han er glødende kommunist. Han beskrives som idealistisk, naiv, blufærdig, lidt forhutlet måske, men også med en kronisk dårlig samvittighed over for sin egen privilegerede klassebaggrund og med et gevaldigt kompleks i forhold til sin verdensmand af en handlekraftig far, der tårner sig op som en mægtig skygge for den kejtede yngling; for en anden derimod fremstår han i erindringen som noget af en lapset charmør med styr på både damerne og drinksene.

Indirekte får vi indblik i såvel den engelske efterretningstjeneste som især det sovjetiske NKVD, og da Stalins terror og udrensninger tager fart, og revolutionen på grusom vis æder sine egne børn, får sin egen dynamik og breder sig til selv sikkerhedsapparatet og kontraspionagen, bliver også Philbys loyalitet mod USSR draget i tvivl. Denne uhyggelige sky af paranoia, mistro og indbildte komplotter, der sænker sig ned over Stalins Sovjet, gør det ikke nemmere at skelne ven fra fjende.

Men frygt ej, brikkerne skal nok falde på plads i Littells fiktive bud på en løsning, der, som man kan læse i efterordet, ikke er grebet ud af luften.  Det er en intelligent og overbevisende spionroman, hvor personkarakteristik, tidsbillede, motiver og indkredsning af gåden Philby er det væsentlige. Meget i stil med John Le Carré.     

Warszawas spioner af Alan Furst

Warszawas spioner hører til blandt de bedste af Allan Furst elegante, romantiske spionromaner fra tiden op til 2. verdenskrig: Der er en medrivende handling, nuancerede personskildringer, en sproglig veloplagthed i vanlig ordknap, underspillet stil.

Og så emmer siderne af autentisk atmosfære, hvad end vi befinder os blandt la noblesse på en chik fortovs café i 7. arrondissement i Paris, eller blandt opportunistiske, hævntørstige nazister på en lurvet beværtning med tilskoddede vinduer og afdankede sjæle i udkanten af et krigstruet Warszawa.

’I det hendøende lys fra en efterårsdag i 1937 steg en vis herr Edvard Uhl, en hemmelig agent, ud af en førsteklasses jernbanevogn i byen Warszawa. Oven over byen var himlen i krig; solens sidste stråler slog blodrøde gløder af tætte sorte skyer, mens den klare horisont i vest var samme farve som blå is. Herr Uhl undertrykte en gysen. Den skarpe aftenluft, sagde han til sig selv. Men dette var Polen, grænsen til den russiske steppe, og det, der havde mødt ham, var andet og mere end kulden ved en oktoberskumring.’

En hovedperson ifølge Furst

Vi skriver 1937 og en ny krig truer og lægger sig tungt over livet i den polske hovedstad, Warszawa og krig er også konstant et samtaleemne for diplomaterne, når de mødes til middage og officielle sammenkomster.  

Byen vrimler med spioner: tyske, russiske, polske og franske agenter. Blandt dem befinder bogens hovedperson sig også. Han er en fransk militærattache og spion ved navn Jean- Francois Mercier.

Hovedpersonerne i Alan Fursts romaner deler altid nogle fælles træk: de er mænd, veluddannede ofte østeuropæere, eller som her franskmand af adelig oprindelse. De er sofistikerede, taler flere sprog og har naturligt kvindetække. De ryger det eksklusive franske cigaretmærke, Gitanes eller eventuelt Chesterfield på hotelværelserne eller på cafeerne, hvor livet endnu leves og den gode smag holdes frem som et adelsmærke.

Hovedpersonerne er melankolske, midaldrende og læser Joseph Roth, Remarques, Hemingway eller Stendahl, mens de forsøger at fortrænge den elskede, som de har mistet, krigens rædsler som har arret dem og den mørke forudanelse om at den overklasseverden, og det samfund, de er vokset op i, måske snart forsvinder under tyske larvefødders avancement.

De havner altid, dog først modvilligt, i spionagens spændende skyggeverden af bedrag og list, der dog også bringer dem i kontakt med la femme.

Og så er det uundgåeligt at noget af handlingen vil foregå i kontinentets sidste blafrende lys, Fursts elskede Paris - og således går det også denne bogs helt, Mercier.

Hvor Gud har plantet en, må man lære at blomstre

På en hemmelig, natlig rekognosceringsopgave på den anden side af grænsen mellem Polen og Tyskland, falder Mercier bogstavligt talt over nogle nyligt nedlagte kampvognsfælder, og det mere en styrker hans mistanke, om at Tyskland forbereder en invasion af sin nabo mod øst.

Men Generalstaben i Paris ledet af den højrenationale Petain er af en anden opfattelse. Mercier må nu forsøge at skaffe sig afgørende beviser for sin stærke formodning for at åbne de franske øjne for den umiddelbare trussel. Men det er en livsfarlig opgave i en by, hvor både Hitlers og Stalins spioner holder skarpt øje med enhver form for mistænkelig adfærd og forsøg på fraternisering.

Intens atmosfære

Borgerkrigen i Spanien raser og Stalins paranoide udrensninger når også til Warszawa, mens den tyske sikkerhedstjeneste bliver opmærksom på en lille, noget naiv, fedladen, tysk borger, en kontorist ved navn Edvard Uhl, der arbejder med fremstillingen af tyske kampvogne, som er blevet lokket til Warszawa i håb om en elskerindes bløde favntag. Men ingenting er, hvad det giver sig ud for, og han befinder sig snart på meget dybt vand.     

Det er en stille terror, der løber igennem romanen.  Bogens personer er ikke hårdtpumpede mænd med kække Oneliners på læben, men derimod virkelige mennesker, der forsøger at overleve i en farlig og fjendtlig verden, hvor omstændighederne tvinger dem til svære moralske valg. Men bogen giver også et besnærende og livsbekræftende billede af overklassens etikette, flittige romancer og udsvævende liv - en allersidste foxtrot, før ballet er forbi?   

Virkelighedstro og lærd spiondrama

Jeg har læst et sted, at Furst romaner bliver brugt på historiestudiet i USA som en introduktion til Europas historie i tiden op til 2. verdenskrigs udbrud, og det forstår jeg godt, for Furst er ufatteligt vidende om Europas historie og om alle de små, gedulgte aftaler nationer og diplomatierne imellem. 

Hans bøger kaster især lys over de østeuropæiske nationers skæbne, hvordan de klemt inde mellem de totalitære giganter Tyskland og USSR må forsøge at overleve og bevare deres selvstændighed.

Furst er eminent til med få at opridse en situation og med et let strøg at karakterisere en person – nogle gange er det dog lidt uklart, om han er ironiske eller virkelige mener det, når han for eksempel skriver i sin karakteristik af Mercier at han havde ’sin races afslappede selvtillid’.

Furst romaner er beslægtede med Eric Amblers og Graham Greens klassiske spionromaner, så der er ligeså meget for hjerne som for spændingshjerte.  Jeg håber at der må komme mange flere af hans romaner på dansk, og gerne i samme fornemme oversættelse.

Til gengæld frygter jeg at bogens brune, collageagtige forside glider i et med boghandlernes bagvæg.

Det er lidt ærgerligt at forsiden virker tung, trist og rodet, når nu indholdet er elegant, let og medrivende.

Det ansigt, der kan anes i venstre hjørne er i øvrigt det samme som pryder Philip Kerrs Berlin Noir-krimi ’Den blege forbryder’ – men der hører det også mere hjemme, synes jeg, fordi det rammer kerrs hårdkogte noir-stil, mens Furst er drama, spænding og romantisk romance.

Den amerikanske udgaves visuelle udtryk giver mindelser til filmen Casablanca, og det er måske heller ikke skudt helt ved siden af.      

Bogen er i øvrigt ved at blive filmatiseret til en tv-miniserie. 

     

The Interrogator af Andrew Williams

The Interrogator er engelske Andrew Williams debutroman, og det er en meget flot og overbevisende debut. Bogen er en  historisk thriller, der på mange måder minder om landsmanden Robert Harris’ historiske spændingsromaner fra  2. verdenskrig: Fædrelandet og især Enigma.

De Grå Ulve viser tænder 

Vi er i krigens tredje år, 1941, og kun Storbritannien holder med næb og kløer stand mod Hitlers sejrende armeer. Men briterne er dybt afhængige af deres atlantiske flåde, som de tyske undervandsbåde, ’de Grå Ulve’, uafbrudt angriber og sænker med nådesløs præcision.

Bogens hovedperson Lt. Douglas Lindsay bjærges i live modsatte, de fleste af sine kammerater, da hans skib en kold nat i Atlanterhavet, bliver ramt af en tysk torpedo.

Plaget hovedperson

Lindsay plages af skyldfølelse, og han ønsker brændende af ’sone’ sin skyld som overlevende, og han gør nu sit yderste for at rette op på sine skæbnesvangre mangel på mod på korvettens kolde dæk, ved nu som forhørsleder i flådens efterretningstjenesten at lirke oplysninger ud af de tilfangetagne tyske flådesoldater.

Ret hurtigt får Lindsay en frygtelig anelse, der udvikler sig til en besættelse, om at de koder som den britiske flåde og de britiske handelsskibe benytter sig af, er blevet brudt af den tyske flåde, hvilket forklarer det enorme antal sænkede skibe.

Men Lindsay er halv tysk, med en fætter, der er højtstående officer i den tyske flåde og hans spørgsmål og boren i det pinagtige spørgsmål møder mange magtfulde fjender indenfor efterretningstjenesten, MI5. Her arbejder Mary Hendreson, med hvem han indleder et forhold efter et flygtigt møde.

Med skjult hjælp fra Mary satser Lindsay med al magt at få sandheden ud af den højtstående Ubådskommandør Jurgen Mohr. Det bliver dog sin sag, da de tilfangetagne tysker udøver en nådesløs selvjustits, der ikke tillader nogen fraternisering med fjenden.

Djævelsk plan

Douglas må udtænke og iværksætte en udspekuleret og farlig plan, for at sandheden endelig kan vristes ud af tyskernes jernnæver. Men her opstår så bogens moralske dilemma, for mister han sig selv undervejs i processen, og bliver han fjenden i spejlet, når løgn og svig bliver gangbar mønt, eller er det blot spillet kyniske regler?

Bogen er velresearchet og lægger sig tæt op af virkelige hændelser, som Williams forklarer i efterordet. Bogen er spændende på en afdæmpet, realistisk vis, og man kan nærmest mærke sømændenes rædsel og frygt, når de flyder rundt i det iskolde vand, og det spegede spil mellem de forskellige efterretningstjenester er indgående og troværdigt beskrevet.

Andrew Williams har tidligere skrevet historiske dokumentarserier  til BBC, og det må kunne forklare debutantens sikre greb om drama og plot. Eneste minus er en lidt påklistret moralsk opsang til hovedpersonen fra de andre aktører mod slutningen, men det tager man med. Hans næste bog, To kill a Tsar, er skrevet på min læseliste. 

Dark Star af Alan Furst

Fornem historisk thriller, der både underholder og oplyser som en mørk stjerne på en blodrød himmel

1937 Et luftmensch i en verden af stål og bly

André Szara er en mand uden et egentligt ståsted. Han er en intellektuel drømmer uden fædreland og uden en fasttømret identitet. 

Szara er russificeret polsk jøde med franske aner og forfatterambitioner, der har kæmpet i den russiske borgerkrig på den røde side, og nu ernærer sig som stjernejournalist på den sovjetiske partiavis Pravda.

Szara deler skæbne med så mange millioner andre i denne del af verden, der må finde sig i at agerer kastebold for de store ærgerrige imperiers ambitioner, og som må kæmpe for blot at holde sig i live.

 På yiddish er der ligefrem er et ord, der betegner sådan et upraktisk, drømmende menneske uden fast rod i verden: et Luftmensch. Sådan et er Szara, der hidtil har haft held til at overleve de polske pogromer, den russiske borgerkrig og indtil videre også har klaret sig fri af de stalinistiske udrensninger.

Nettet strammes

Men skæbnen eller rettere skæbnens vogtere i skikkelse af NKVD har planer om at indfange den frit flyvende fugl i de politiske intrigers mørke spil. Szara bliver kontaktet af en person fra NKVD eller GRU(det sovjetiske militærs efterretningstjeneste) og bliver bedt om en lille tjeneste, der dog hurtigt viser sig langt farligere end Szara først havde antaget.

 Men hvis man har livet kært, og det har Szara, siger man ikke nej til at gøre staten en tjeneste, når de stalinistiske skueprocesser står på sit højeste og den paranoide jagt på trotskistiske afvigere griber om sig, så snart enhver kan udråbes som kætter.

Som trotskij citatet der indleder bogen, nådesløst slår fast : ’You may not be interested in war, but war is interested in you’.

Gråzoner og skiftende alliancer

Szara sendes til Prag for at hente en kuffert, der viser sig at indeholde detaljerede oplysninger om et højtstående medlem af magteliten i Kreml, der skal have ageret spion for Zarens hemmelige politi Okhrana.

Denne nogen viser sig snart at være ingen ringere end Stålmanden selv, Josef Stalin.

Ukendte kræfter ønsker, at Szara skal skrive den ’sande’ historie om Stalin og dermed samtidig underskrive sin egen dødsdom.

Men historien tager uventede drejninger, og snart bliver venner fjender, og fjender venner i et grumset spil, hvor gråzonerne er mange og det enkelte individs moralske kompas snurrer rundt i forvildede cirkler.

Szara og læseren kommer vidt omkring i såvel den indre udforskning af integritet, som i et højspændt Europa, hvor turen går til brændpunkterne: Paris, Moskva, Prag, Berlin.

Intens, realistisk og skræmmende

Perioden kommer til live gennem forfatterens sikre greb om de storpolitiske forhold, balancer og skiftende alliancer; de præcise tidstypiske referencer; og ved et underspillet sprog, der meget elegant fletter oplysninger, indre dialog og overvejelser sammen med et meget kompliceret plot.

Det giver fortællingen en skræmmende realisme og nærhed, der gør at læseren (næsten) på egen krop føler, hvad det vil sige at blive jagtet af NKVD eller Gestapo og at være jøde i en meget uvenlig verden.

Indimellem syntes jeg, at romanen er lige ved at kamme over i detaljerigdom, og at det derfor kneb for mig at holde rede på de mange forskellige personer, som Szara stifter bekendtskab med især mens han befinder sig i Paris.

Men plottet, hovedpersonen og den særdeles raffinerede skildring gør bogen til elementært spændende læsning. Og så får man i tilgift en meget grundig lektion i Historie, og dens indvirkning på det enkelte individ.

Night Soldiers af Alan Furst

Ambitiøs, intelligent, spændende, men også til tider lidt for lang historisk spionroman, der når vidt omkring i det europæiske galehus fra 1934 til 1945.

’In Bulgaria, in 1934, on a muddy street in the river town of Vidin, Khristo Stoianev saw his brother kicked to death by fascista militia…on both side of the river –Romania to the north and Bulgaria to the south – the political passion ran white hot.

People talked of little else: in the marketplace, in the church, even – a mark of just how far matters had progressed – in the kitchen.

Something had happened in Bucharest. Something had happened in Sofia.

Soon, something will happen here.

And, lately, they marched.’

Hvad floden bringer

Der sker store omvæltninger, da de nye stærke politiske strømninger, når ud til den lille, søvnige by ved Donau-flodens bred, Vidin, i Bulgarien. Først kommer en pompøs tysker med anstrengt mine og nazistiske propagandafilm i armene til byen, og belærer en broget flok af byens borgere om at brun er det nye sort. Ligeså kommer en sovjetisk kommissær, der taler bulgarsk og rundhåndet deler ud af sine cigaretter til Vidin og kalder til oprør blandt de slumrende og forundrede arbejdere og fiskere i byen. 

Hovedpersonen Khristo fatter hurtigt sympati for den stærke og modige røde- russer, og da Khristos bror bliver sparket til døde af den fascistiske milits, der ikke finder hans nedsættende bemærkninger om deres latterlige mundering morsomme, vælger Khristo at følge kommunistens råd og drage med til Moskva for at blive oplært som agent for den russiske sikkerhedstjeneste NKVD.

I Sovjets kolde hjerte

Men kommissærens glorværdige fremstilling af forholdene i Moskva og på NKVD- akademiet viser sig til Khristhos store fortrydelse ikke at holde stik. Den står på hård træning, terperi og kommunisternes metoder er ikke stort forskellige fra fascisternes; løgn, frygt, trusler og terror regnes også her for at være den bedste måde at kontrollere og regere på – enhver opførsel, der afviger en tøddel fra det snævert foreskrevne, er mistænkelig og vækker farlig opsigt.

 Khristo møder dog nogle medkadetter, som sværger evigt troskab, noget der senere i historien skal få afgørende betydning.

Den Spanske Borgerkrig, udrensningerne og det udsvævende Paris

Da borgerkrigen i Spanien bryder ud bliver Khristo sendt til Catalonien og arbejder med kontraspionage, og den af  Moskva-dikterede likvidering af de anarkistiske medlemmere af partiet POUM tager fart. Stalins lange, paranoide arm, når også til Spanien og udrensningerne i Sovjetunionen, får følgeskab af udrensningerne af militært personale og politiske kommisærer, der kæmper på den republikanske side i Spanien.

Da Khristos fordrukne, overordnede, med trang til at lette sit plagede sind, bliver kaldt til Moskva, må Khristo flygte til Paris for ikke at blive den næste i rækken. I Paris får den desillusionerede NKVD agent arbejde som tjener for det bedre borgerskab(!), der med krigen på anmarch fører sig frem i vild udskejelse og nærer skiftevis hoven foragt og erotisk tiltrækning for Khristo, en ’ægte’ repræsentant for det fremmarcherende proletariat.

Da Frankrig bliver besat af tyskerne under 2. verdenskrig kæmper Khristo med i modstandsbevægelsen, samtidig med at han må holde sin sande identitet hemmelig. Og hvis han er færdig med fortiden, er det bare ærgerligt, for fortiden er ikke færdig med ham.

Storladen og fascinerende, men lidt for lang

Romanen er gennemresearchet og giver et skræmmende, men meget levende portræt af perioden og de forskellige steder: Bulgarien, Sovjet, Spanien, Frankrig. Indledningen som zoomer ind på de små narcissistiske forskelle mellem bulgarer og rumænere, og småborgerskabets gradvise hang til fascisme er ypperligt beskrevet.

Ideen med at introducere læseren til Den spanske Borgerkrig og den interne konflikt på republikkens side gennem en fremstilling af en lille catalansk bys splid om, hvad der ville være ideologisk korrekt at stille op med figentræerne, der nu er kommet proletariatet i hænde, er både morsom og meget elegant udført.

Det er med gru og tilbageholdt åndedrag man læser om terroren og det uigennemskuelige net af løgne og bedrag. Bogen taber lidt fart, da Khristo når til Paris, hvor beskrivelserne efter min smag tager vel overhånd, eneste minus i en ellers meget overbevisende og kraftfuld roman, der nok bedre en mange historiebøger formår at give et fascinerende portræt af en særdeles mørk og farefuld tid.