Anmeldelse: A murder on the Appian Way og Rubicon i Roma-Sub-Rosa-serien af Steven Saylor

Historisk krimi. To krimigåder spinder sig elegant ind mellem de dramatiske begivenheder omkring Den Romerske Republiks fald.

Særligt Rubicon må høre til blandt de bedste i serien, fordi den så gennemført lykkedes med at lade personerne på hver deres måde overskride ultimative grænser, der sætter loyaliteten og samvittigheden på prøve.

I centrum af begivenhederne står som altid opdageren Gordanius. Han får, som begivenhederne udvikler sig, stadigt svære ved at forblive upartisk og distanceret, mens republikken styrter sammen i kaos og brand; den hvide toga bliver meget nemt plettet, når blodets bånd er stærkere end opstyltet retorik og forblændet selvopfattelse.    

   

A murder on the Appian Way:

Da den skandaleombruste, populistiske politiker Publius Clodius bliver myrdet på en rejse langs Via Appia, udløses kaos i Rom. Clodius fra den magtfulde Claudius-slægt havde mange tilhængere blandt pøblen, der så ham som deres bolværk mod de magtfuldkomne aristokrater.

Clodius havde til stor opstand for patricierne ladet sig vælge som folketribun, efter først at have ladet sig adoptere af en plebejer og derved givet afkald på sin fornemme adel. Hans provokerende og populistiske fremfærd gjorde ham i de magtfuldes øjne til en farlig folkeforfører, der kunne omstyrte adelens privilegier og true republikken.

Deduktion og fingerspidsfornemmelser

Men hans død får masserne til at gå amok og brænde senatet ned til grunden. Patricieren Titus Milo, Clodius’ arvefjende, regnes af de fleste som den skyldige eventuelt med Cicero i kulissen. 

Men for at få klarhed over, hvad der egentlig hændte på Via Appia, sættes Gordanius på sagen. Det er en sag, der kræver fingerspidsfornemmelse for den højspændte politiske situation, de forskellige alliancer og at han, netop på grund af sit retskafne rygte, kan bevæge sig uhindret mellem de forskellige lejre og de store personligheder som: hærføreren Pompejus den store, Markus Antonius, Cicero og nattens dronning, Clodia, Clodius’ smukke søster.  

Gordanius oplever at blive overfaldet og kidnappet i sin færd langs Via Appia, der uden for byens tryggere mure, er er et farligt sted at befinde sig. Store interesser er på spil, og det bliver brug for al Gordanius’ skarpsindighed for at komme til bunds i en sag, der slet ikke er så ligetil.

I desperation over uroen i Rom ser senatet sig nødsaget til at bede Pompejus den store om hjælp. Det fører til både henrettelser og eksileringer af magtfulde mænd, der nu kaster håbefulde blikke mod Gallien og Cæsar.

Rubicon:

Numerius Pompejus, Pompejus den stores favorit, bliver fundet myrdet i Gordanius’ have. Det er i sandhed en ubekvem situation for den romerske opdager.  Pompejus er ude af sig selv af raseri ,og han tvinger Gordanius til at opklare mordet ved at tage hans bodyguard og nu også svigersøn, Davus, fra ham, til datterens store fortvivlelse.

Rom ryster og holder vejret

Samtidig hermed marcherer Cæsar ustoppeligt med sine legioner mod Rom. Borgerkrigen er i fuld gang. Der er splittelse og opløsning i republikkens lejr, og det sviger med rygter om forræderi, spioner og komplot.

Også Gordanius’ loyalitet drages i tvivl. Ikke mindst af den stadigt mere fortvivlede og vægelsindede Pompejus der ved, at Gordanius’ ene adoptivsøn befinder sig i Cæsars lejr.

Hemmelige dokumenter og spioner

 Det bliver en intens og udspekuleret forviklingshistorie, hvor ingenting er helt, hvad det tager sig ud for at være. Hvor hemmelige dokumenter, spionage og agenter spiller en hovedrolle i den verserende borgerkrig mellem de to giganter, Cæsar og Pompejus.  

Personskildringerne og de dramatiske begivenheder står lyslevende for læseren.  Plottet er virkelig medrivende og troværdigt. Og ikke før til allersidst gik den rette sammenhæng op for denne læser.

Det er en historisk krimi, når de er allerbedst, hvor den historiske fremstilling ikke tynger læsningen, men derimod er en helt integreret del af et velfungerende krimiplot.

Så kan man måske nok diskutere, om ikke Gordanius er blevet for liberal og forstående som pater familias;  om han ikke burde træde mere i karakter også indefor husets fire vægge, så at de stærke kvinder i familien ikke så nemt fik deres vilje. Men det er i småtingsafdelingen og skal ikke skygge for en et fornemt helhedsindtryk.    

Catilinas gåde og Venus-kastet nr. 3 og 4 i Roma sub Rosa-serien af Steven Saylor

To historiske krimier fra Rom: en lunken og lidt for langtrukken, og en skoldhed og medrivende

’Jeg vil gerne bilde mig ind, at jer er klogere end jeg var engang, men hvad kan visdom bruges til i en verden, der følger den vanvittige lidenskabs diktat? Jeg føler mig som en ædru mand om bord på et skib fyldt med drankere.’

Der skulle være så dejligt ude på landet 

I begyndelsen af den tredje roman i serien, Catilinas gåde, har den hårdt prøvede, desillusionerede og nu ældede opdager, Gordanius, trukket sig tilbage fra det hektiske Rom og forsøger sig nu som bonde på et landsted, han har arvet. 

Men de romerske digteres besyngelse af den pastorale idyl, stemmer ikke overens med Gordanius oplevelse: han keder sig rent ud sagt og savner hovedstadens spænding og fare. 

Men magteliten med Cicero i spidsen har andre planer for Gordanius end et tidligt og fredfyldt otium: den store sagfører og politiker vil have vor opdager til at huse en politisk rival, Catilina, som Cicero ønsker at holde et vågent øje med. 

Og da Gordanius nægter, dukker der pludseligt et hovedløst lig op på hans gård, og se så, er han fedtet godt og grundig ind i de politiske rævekager, der ustandseligt bages i verdens korrumperede centrum.

Sproget er flydende og personerne interessante og mangetydige, den historiske fremstilling er i top, men plottet er for løst og som kriminalroman, synes jeg, det er den mindst vellykkede i serien. Saylor kunne med fordel have svunget det romerske gladius-sværd og gjort indhug på romanens (for) mange sider.

Ring of fire 

I Venus-kastet er Gordanius tilbage i Rom i en patricer-ejendom, de to adopterede sønner er nu fuldvoksne mænd, Eco er som sin far opdager, den yngre Meto tjener i Cæsars legion, mens datteren Diana mere og mere ligner sin bestemte mor, den firgivne slave, Bethesda. Det er en historie om mørke lyster og lidenskab, der ikke kender nogen grænser.

En gammel græsk-egyptisk filosof og ven af Gordanius, dukker op i Rom forklædt som kvinde og skræmt til døde. Han er overbevist om at den egyptiske konge Ptolemæus ønsker ham dræbt, på grund af hans modstand mod at det stolte oldtidsrige underlægges det romerske imperium.  

Gordanius afviser at huse filosoffen og kort efter bliver han dræbt. Det berygtede søskendepar Clodius og Clodia, indbegrebet af det depraverede og skændige, hyrer den samvittighedsplagede opdager til at samle beviser mod den udsvævende Marcus Caelius, der er i den mægtige Pompejus’ sold, og derfor menes at stå bag drabet. 

Løgn, bedrag og farverigt persongalleri

Men intet er som det ser ud til at være, og den gamle sandhed om at et menneske ikke kun én person, men mange forskellige på samme tid, kommer på fornem vis frem i løbet af romanen, hvor lidenskaberne slår gnister og forvandler fortabte elskere til hævngerrige erynier sendt fra Hades. 

Det er stærkt medrivende læsning og læseren møder nogle særdeles farverige historiske personer, heri blandt min favorit, digteren Catullus som på en gang er skarp, styk, vulgær og perfid og samtidig håbløst sentimental og oppustet. 

Og så er fremstillingen af den uforlignelige Cicero, under det retssagsdrama, som udvikler sig, blændende – ingen over og ingen under, dette retoriske geni. Han virker så nutidig, at man har på fornemmelsen at han til hver en tid kunne træde op i ringen og skille enhver af nutidens standupper ad med sine perfekte punchlines og overlegne nedrighed.  

Min eneste indsigelse mod bogen er at Cordanius’ familieproblemer er fremstillet med for megen nutidig sødsuppe, og ind imellem er det ved at blive lidt for kælent og rummende. Men det tager jeg så med, når historien ellers er så fantastisk velfortalt, lærd og elementært spændende. 

Steven Saylors romaner kan anbefales ligesåvel til dem, der godt kan lide at læse historiske romaner.

Romersk blod og Nemesis' arme, nr. 1 og 2 i Roma Sub Rosa-serien af Steven Saylor

Meget spændende, gennemresearchede og fermt fortalte historiske krimier fra det antikke Rom, hvor bander og slaver hærger, solen bager ned på byens brosten, og de eneste dråber, der falder, er tykke blodsdråber.

Underholdning og vellykket historisk fremstilling

De to første bind i den amerikanske forfatter Steven Saylors Roma Sub Rosa-serie kan varmt anbefales til såvel historiskinteresserede som krimi-fans. Bøgernes helt store force er nemlig deres lydefri sammensmeltning af kompliceret kriminalgåde med historisk fremstilling på et meget højt niveau ( på niveau med C.J. Sansoms Tudor-krimier).   

Romersk blod

Vi befinder os i den første bog, Romersk blod, i Rom anno 80 f.v.t. og den frygtede, men nu ældede diktator, Lucius Sulla, er imperiets hersker. Seriens hovedperson, opdageren Gordanius, er lige vågnet op med en slem omgang tømmermænd, da en slave ved navn Tiro banker på døren.

Slavens herre, den endnu ukendte, unge advokat, Marcus Cicero, har brug for Gordanius' assistance i en uhyrlig sag om et påstået fadermord, der fra hovedstadens kriminelle underverden trækker tråde til det landlige Umbrien, og viser sig at være en næsten uigennemskuelig sag, hvor bedrag, forbudte lyster og ærgerrighed bare er nogle af ingredienserne. 

Og Sullas proskriptioner, de lister over politiske fjender, der blev hængt op i Rom, er af ambitiøse og skruppelløse mænd blevet brugt til at rydde besværlige modstandere af vejen.  Det, der i første omgang var en forsvarssag, kan nu afsløre korruption, dobbeltspil og drab, der når hele vejen op til toppen af den romerske magt pyramide.

Romerrigets for-og bagside

Selv om også Robert Harris (godt nok senere) også har skrevet om Cicero, hans opstigning og slaven Tiro, er Romersk blod en anderledes bog. Hvor Harris næsten udelukkende lægger fokus på de politiske magtkampe, der skildrer Saylor med stor indlevelse (også) det skidne, stinkende og overbefolkede Rom, hvor slaver lever under kummerlige kår, og de fattige må bo i usle rønner, samtidig med at de ufatteligt rige på Palatiner-højen, holder overdådige, lystige selskaber, mens begæret syder uden at kende til sociale skel.

Bøgerne er på en gang en lovsang af og et anklageskrift mod den på en gang storslåede, men også hårdhjertede og ildelugtende metropol.  

Bøgerne behandler på fin subtil vis sagens og personernes mange nuancer.  Læseren vil ved endt læsning sande,  at en ting er Ciceros og ligesindedes veltalende, forblommede retorik, og en helt anden er den møgbeskidte politiske virkelighed.  

Nemesis' arme

Gordanius' humanistiske øjne bliver spærret endnu mere op i bind to, Nemesis' arme, hvor Spartacus' slaveoprør i 72 f.v.t. danner baggrund for fortællingen. Efter udtrykkeligt ønske fra Roms rigeste mand, Crassus, bliver der sendt bud efter den dygtige opdager, og Gordanius må drage til Napoli-bugten og forsøge at opklare mordet på et af Crassus' familiemedlemmere. En meget grusom og nervepirrende beretning.

Ærgerlig mangel: Vagt fremstillet hovedperson

Bøgernes hovedperson, opdageren Gordanius, er desværre det svageste punkt ved de ellers fornemme historier. Gordanius er en fyrreårig, humanistisk indstillet romer. Han bor sammen med den egyptiske slave, Bethesda, i et forfaldent hus, han har arvet fra efter sin far.

Gordanius har en Sherlock Holmes' blik for detaljer og iklæder sin fortælling en let ironisk dragt. Det er faktisk alt, hvad læseren kan stykke sammen om bøgernes hovedperson(i hver tilfælde ud fra de to første bind), og det er for lidt.

I et snobbet romersk samfund, hvor slægten er (næsten) altafgørende for den enkeltes placering, er det mig ret uforståeligt, at Saylor ikke gør noget mere ud af Gordanius' fortid og utraditionelle valg af profession, der bringer ham i kontakt med samfundets bærme -  noget de hovne patricer i den grad rynker på næsen af.

 En noget ærgerlig mangel i nogle ellers stærkt underholdende såvel som oplysende romaner om det gamle, blodbesudlede Rom.   

læs mere på forfatterens hjemmeside: http://www.stevensaylor.com/