Anmeldelse: The Crooked Maid af Dan Vyleta

Historisk krimi. Gotisk thriller fra efterkrigstidens Wien med uhygge, gåder og moralsk kompleksitet. Et stirrende glasøje, krager på loftskammeret, en krumrygget tjenestepige, en kæmpe af en mand med ukendt oprindelse, et muligt fadermord, spionage og en spøgelseslignende skikkelse, der vandrer rundt i de udbombede ruiner. Det er nogle af ingredienserne i Dan Vyletas vellykkede tredje roman. 

Tog til Wien

The Crooked Maid begynder med to fremmedes tilfældige møde på et tog på vejen tilbage til Østrig: Anne Beer, der ikke har set sin mand Dr. Anton Beer (hovedpersonen i The Quiet Twin) i ni år og Robert Seidel (søn af politidetektiven fra The Quiet twin) på vej hjem fra en privatskole i Schweiz.

Begge er de på vej tilbage til et sønderbombet Wien befolket af forhutlede flygtninge, tidligere nazister og Den Kolde Krigs mange spioner. De to togrejsende har dog uden at vide det langt mere tilfælles end deres rejses endemål.

Tilfældet og de skjulte forbindelser

Mere end et enkel gåde er der tale om et helt net af sammenviklede gåder, som binder romanens forskellige personer sammen i et skæbnefællesskab:  Hvem er i virkeligheden Eva, den krumryggede tjenestepige, der har slået sig ned hos Seidel-familien, og hvad er hun ude på? Hvorfor er der ikke nogen, der har set Annas mand i dagevis, hvorfor er hans bord fyldt med breve henvendt til et børnehjem, og ved henholdsvis den kæmpestore tjekkiske krigsfange Karel eller den affekterede homoseksuelle ki^s mere om Anton Beers forsvinden end de vil være ved?

Har Robert Seidels papbror Wolfgang, der er tidligere SS’ er, kastet sin far ud af vindnuet, som han står anklaget for? og hvorfor er der en gespenstlignende mand med rødt halstørklæde, der udspionerer Seidelfamiliens dysfunktionelle hjem?

Der er en forbindelse og en sammenhæng, der dog yderligere formørkes, da tre lokale drenge i en ruinhob finder et mere eller mindre udstoppet lig.

Genrehybrid

Meget har ændret sig siden Anna og Robert sidst var i Wien: familie og tidligere venner er ikke til at kende mere, mens fremmede banker på med uønskede historier. Det er underspillet og gådefuldt med inspiration fra Poes Hjertet, der sladder og Graham Greens Den tredje mand. Identitet er omskiftelig og usikker, mens den irrationelle frygt og rædslen er noget konkret og udvendig: jøderne, russerne, kragerne og det stirrende øje mf.  

Til trods for mørket, korruptionen, forbrydelserne og den flossede moral, er der faktisk også i romanen plads til flere uventede kærlighedshistorier.

Romanen er en form for  hybrid af forskellige genrer: krimi, thriller, gotik og historisk roman.  Plottet er veludført og Wien er fremstillet på én gang som noget hjemligt og genkendeligt og samtidigt som noget forandret og truende - en spøgelsesagtig kulisse. Det er Das unheimliche i hjemlige wienske gevandter.

Romanen var blandt de nominerede til 2013 Scotiabank Giller Prize

Anmeldelse: Waiting for sunrise, Venter på solopgang af William Boyd

En dandy træder i karakter. Fra la Belle Époques Wien til London og 1. Verdenskrigsudbrud løber en mørk flod af intriger, forræderi og spionage under den blanke overflade af etikette og forstillelse.

We are all acting, aren’t we? Almost all the time –each and every one of us. Me: But not now.’

En dandy med et problem

Den engelske skuespiller Lysander Rief befinder sig i psykoanalysens Wien, da han ønsker at få løst et temmelig pinagtigt seksuelt problem – anorgasmia – et problem, der afholder ham fra at gifte sig med sin forlovede tilbage i det stive edwardianske England.

Lysander opsøger derfor den engelske elev af Freud, dr. Bensimon, der har udviklet sin egen teori kaldet ’parallelisme’, der bygger på en forestilling om at fortiden, hvor traumet selvfølgelig ligger begravet, kan ændres, da verden i sin essens er neutral, tom og uden mening. Det er menneskets forestillingsevne og fantasi, der fylder verden med sanser, farver og formål. Derfor kan traumatiske hændelser i fortiden slettes, og den tomme plads kan så fyldes ud med andre mere behagelige fiktive minder. 

Tilfældets plads i Freuds Wien

Men i dr. Bensimons venteværelse støder Lysander en dag ind i en oprevet kvinde, den engelske kunstner Esther Bull – og dette tilfældige møde, der snart bliver til mange flere mere lidenskabelige møder – sætter plottets svinghjul i gang, for Mrs. Bull er upålidelig med en jaloux trold af en ægtemand, og snart må den uforstående, ikke-knivskarpe Lysander med hjælp fra den engelske ambassade flygte fra Wien – hvor han pludselig står anklaget for voldtægt – og vende tilbage til London og den selvtilstrækkelige skuespillerverden.

Løgn over løgn  

Men 1. Verdenskrig bryder ud, og nu mener de engelske ambassadefolk, at tiden er kommet, hvor Lysander skal tilbagebetale den gæld, han har oparbejdet til dem, og imponeret af hans flugteventyr fra Wien og hans koldblodige skuespil, tvinger de ham til at agere engelsk spion: han må drage til Genève for at få fat i nøglen til en kode, der truer den engelske krigsførelse, og senere må han også forsøge at finde frem til en forræder i de allerøverste cirkler. Alle spor peger tilbage på det, som hændte i Wien, mens Lysander intetanende drev rundt på cafeer og med alle sanser nød den habsburgske hovedstad.

    

Underspillet underholdning 

William Boyd skriver plotbaserede, spændende romaner, men bogen er ingen konventionel, action fyldt spionroman med vilde biljagter og pumpede machomænd. Waiting for sunrise er en elegant , stemningsmættet fortælling, der bruger spiongenrens medrivende plot til at fortælle Lysander Riefs eventyr – en negative dannelseshistorie: fra edwardiansk hierarki, klarhed og selvsikkerhed til det moderne livs tvivl, foranderlighed og ikke mindst uigennemskuelighed – hvor  skuespils-faget står som en måske lovlig bastant metafor, mens solens oplysende stråler gradvis svinder bort for helt at forsvinde bag Londons massive tåger. 

Bogen er skrevet med underspillet humor, vittige overskrifter, mild leg med fortællerpositionen og en tilsyneladende lethed, der i en detalje kan indfange essensen af en situation eller sted. For eksempel står der om Lysanders neurotiske udlejer i Wien, Frau K, at:’ her world admitted and contained only people, events and opinions that were either ‘nice’ or ‘pleasant’ (net or angenehm)’ 

Helhedsintrykket trækkes dog noget ned, da jeg nåede til vejs ende og sad med en vis følelse af, at plottet ligesom for fint og sirligt bandt en nydelig sløjfe på det tematiske indhold.

Men det er fornøjelig læsning, som det også var tilfældet med de tidligere bøger, jeg har læst af William Boyd. Det bedste ved hans bøger er humoren, de excentriske personer og den præcise, livagtige fremstilling af et fremmedartet miljø, hvad end det drejer sig om kolonitidens Østafrika, Londons mørke underverden eller som her Freuds funklende Wien.