Anmeldelse: Waiting for sunrise, Venter på solopgang af William Boyd

En dandy træder i karakter. Fra la Belle Époques Wien til London og 1. Verdenskrigsudbrud løber en mørk flod af intriger, forræderi og spionage under den blanke overflade af etikette og forstillelse.

We are all acting, aren’t we? Almost all the time –each and every one of us. Me: But not now.’

En dandy med et problem

Den engelske skuespiller Lysander Rief befinder sig i psykoanalysens Wien, da han ønsker at få løst et temmelig pinagtigt seksuelt problem – anorgasmia – et problem, der afholder ham fra at gifte sig med sin forlovede tilbage i det stive edwardianske England.

Lysander opsøger derfor den engelske elev af Freud, dr. Bensimon, der har udviklet sin egen teori kaldet ’parallelisme’, der bygger på en forestilling om at fortiden, hvor traumet selvfølgelig ligger begravet, kan ændres, da verden i sin essens er neutral, tom og uden mening. Det er menneskets forestillingsevne og fantasi, der fylder verden med sanser, farver og formål. Derfor kan traumatiske hændelser i fortiden slettes, og den tomme plads kan så fyldes ud med andre mere behagelige fiktive minder. 

Tilfældets plads i Freuds Wien

Men i dr. Bensimons venteværelse støder Lysander en dag ind i en oprevet kvinde, den engelske kunstner Esther Bull – og dette tilfældige møde, der snart bliver til mange flere mere lidenskabelige møder – sætter plottets svinghjul i gang, for Mrs. Bull er upålidelig med en jaloux trold af en ægtemand, og snart må den uforstående, ikke-knivskarpe Lysander med hjælp fra den engelske ambassade flygte fra Wien – hvor han pludselig står anklaget for voldtægt – og vende tilbage til London og den selvtilstrækkelige skuespillerverden.

Løgn over løgn  

Men 1. Verdenskrig bryder ud, og nu mener de engelske ambassadefolk, at tiden er kommet, hvor Lysander skal tilbagebetale den gæld, han har oparbejdet til dem, og imponeret af hans flugteventyr fra Wien og hans koldblodige skuespil, tvinger de ham til at agere engelsk spion: han må drage til Genève for at få fat i nøglen til en kode, der truer den engelske krigsførelse, og senere må han også forsøge at finde frem til en forræder i de allerøverste cirkler. Alle spor peger tilbage på det, som hændte i Wien, mens Lysander intetanende drev rundt på cafeer og med alle sanser nød den habsburgske hovedstad.

    

Underspillet underholdning 

William Boyd skriver plotbaserede, spændende romaner, men bogen er ingen konventionel, action fyldt spionroman med vilde biljagter og pumpede machomænd. Waiting for sunrise er en elegant , stemningsmættet fortælling, der bruger spiongenrens medrivende plot til at fortælle Lysander Riefs eventyr – en negative dannelseshistorie: fra edwardiansk hierarki, klarhed og selvsikkerhed til det moderne livs tvivl, foranderlighed og ikke mindst uigennemskuelighed – hvor  skuespils-faget står som en måske lovlig bastant metafor, mens solens oplysende stråler gradvis svinder bort for helt at forsvinde bag Londons massive tåger. 

Bogen er skrevet med underspillet humor, vittige overskrifter, mild leg med fortællerpositionen og en tilsyneladende lethed, der i en detalje kan indfange essensen af en situation eller sted. For eksempel står der om Lysanders neurotiske udlejer i Wien, Frau K, at:’ her world admitted and contained only people, events and opinions that were either ‘nice’ or ‘pleasant’ (net or angenehm)’ 

Helhedsintrykket trækkes dog noget ned, da jeg nåede til vejs ende og sad med en vis følelse af, at plottet ligesom for fint og sirligt bandt en nydelig sløjfe på det tematiske indhold.

Men det er fornøjelig læsning, som det også var tilfældet med de tidligere bøger, jeg har læst af William Boyd. Det bedste ved hans bøger er humoren, de excentriske personer og den præcise, livagtige fremstilling af et fremmedartet miljø, hvad end det drejer sig om kolonitidens Østafrika, Londons mørke underverden eller som her Freuds funklende Wien.   

Under jorden af William Boyd

’Skyer var hans arbejde – han var sky-ekspert, der havde fremstillet skyer i sit kæmpemæssige laboratorium og stimuleret dem til at aflevere deres frugt i form af regndråber eller hagl…

så hvorfor lå han her møgbeskidt og ensom på en lille trekant jord langs Themsens bred?

Det var ikke første gang, at den tilværelse han indtil for nylig havde haft forekom ham at være en slags spotsk kimær – modsætningerne mellem hans to tilværelser, før og efter, var for påfaldende til at være virkelighed – som om den Adam Kindered, han havde været, var en fantasifigur, en vagabonddrøm, en hjemløs klunsers feberfantasier.’

Slentrende gennem Chelsea

Det var et rent tilfælde, at Adam Kindered efter en veloverstået jobsamtale ved Imperial College slentrede ind på en hyggelig italiensk café i rigmandskvarteret Chelsea, faldt i snak med en distræt forsker i immunologi, og valgte at opsøge denne for at aflevere det chartek, som forskerkollegaen havde glemte på restauranten.

Down down deeper and down

Men det banale møde får fatale konsekvenser, for da Adam møder op med chartekket i hånden, ligger immunologen for døden med en kniv dybt begravet i brystet, og da Adam efterlader sine fingreaftryk på mordvåbnet, er han pludselig jaget vildt af såvel politiet som af den virkelige morder. Og Adam beslutter sig derfor for at forsvinde, gå under jorden, blive en anden, og holde sig gemt i Londons faretruende underverden, mens han forsøger at udrede trådene for dette sindrige plot, som han uforvarende er blevet en vigtig brik i.

Mørke skyer over Themsen

Hvis man køber historiens grundpræmis om, at Adam, trods de mange farer, han udsættes for, holder fast i ikke at gå til myndighederne, så synes jeg, man får en nervepirrende, velkomponeret og stærkt underholdende litterær thriller, hvor byen og dens mennesker er i centrum.

Og så har Under jorden ligesom Som sne i solen dette lette farcepræg, som jeg godt kan lide, og som på mig virker meget britisk: fremstillingen af afgrunden mellem overklassens upåklagelige ydre, snobbede tiltaleform, og så hvad personerne virkelig føler om hinanden – en sump af selvhævdelse, smålighed, små og store svinestreger og konstante magtkampe.

Udover fortællingens hovedperson Adam følger vi den aldrende chef for et medicinalfirma, en hårdtslående prostitueret, en kvindelig havnebetjent og så den iskolde lejemorder. Læseren kommer derved vidt omkring – op og meget langt ned af den sociale rangstige – det er ikke så få særlinge Adam møder på sin vej ned i Londons sociale affaldskværn.

Identitets-thriller

Som også romanen Rastløs kredser også denne roman om spørgsmålet om identitet, hvad er et menneske, og hvad er der tilbage, hvis man fjerne alle de sociale sikkerhedsbånd og statusbærende elementer som (højstatus)arbejde, familie, penge etc.?

og når bare det at overleve bliver en kamp på liv og død, og at holde sig udenfor overvågningssamfundets altseende øje kræver umådelig snilde og list.  

Bortset fra en noget fesen finale, synes jeg, at William Boyd har skrevet en stærkt fængende thriller fra Londons regnvåde og skummel-dunkle gader.          

Som sne i solen af William Boyd

’Her er alt for varmt til at slås i længere tid, siger han, vi smelter alle sammen som sne i solen!’

1.verdenskrig i Østafrika

Den skotske forfatter William Boyd har med den historiske roman Som sne i solen skrevet en underholdende til tider grotesk morsom roman om det engelske og tyske imperiums blodige sammenstød i Østafrika under 1. verdenskrig.

Her i det glohede og ufremkommelige Østafrika forvandles gammelt godmodigt venskab med ét til fjendskab i en uforståelig og meningsløs konflikt, der styres mere af dårskab, blind patriotisme og ulyksalige tilfældigheder end af strategi og heroisme.

På fin vis bruger Boyd den groteske krig i Østafrika som et udtryk for den irrationaliteten, der er indlejret i den gamle, victorianske verden, hvis grundvold i løbet af romanen slår gevaldige sprækker.

Som sne i solen er en kollektivroman, hvor læseren stifter bekendtskab med blandt andre en amerikansk farmer, der bare vil dyrke sin jord i fred, som afskyer englænderne og deres snobberi og som modvilligt går ind i krigen for at få hævn over sin tyske nabo, der har raseret hans ejendom. Et tidløst billede på den lille mand, der knuses af de store imperiers hærgen.

Trekantsdrama og sædernes forfald

Men i centrum af fortællingen er et trekantsdrama i en engelsk families, hvor den nygifte patriotiske storbroder drager i krig, såres og tages til fange i Afrika, mens hans kone, Charis, er utro med den selvstændige, anti-militaristiske og studentikose lillebror, der for at sone sit 'forræderi' drager til Afrika for dels at opspore broderen, men også for at sikre sig, at det afslørende brev fra Charis ikke når frem til sin destination.

Lidt efter lidt går familien op i limningen, og familiens overhoved, patriarken og den pensionerede major bliver meget sigende stadig mere verdensfjern og diffus i takt med altings skred. Som handlingen skrider frem stiger spændingen, da broderen flygter fra sine tyske fangevogtere, der anklager ham for at være spion, og så går den vilde jagt over savannen.

Krigen ved verdens ende

Boyd skriver let, flydende og ofte med en underspillet ironi – særligt morsomt, synes jeg, han er i fremstillingen af kontrasten mellem den stive formelle høflighedsform, hvormed personerne tiltaler hinanden, og så hvad de i virkeligheden føler.

De indfødte spiller ikke nogen videre rolle i romanen, hvor det er nærstudiet af den hvide engelske eller tyske mands tåbelige handlen, der er i fokus.   

Bogen giver desuden lejlighed til et indblik i et nok noget overset kapitel af 1. verdenskrig, nemlig kampene ved imperiernes ydrekant, her Østafrika, som fremstår troværdigt og livagtigt i Boyds ukunstlede prosa.

Bogen er fra 1982.

Rastløs af William Boyd

Spændende og velfungerende spionroman fortæller om britiske agenters ageren under 2. verdenskrig, men grundlæggende er det en historie om kærlighed, forræderi, familierelationer og skiftende identiteter.

Det er første gang, jeg læser en roman af den engelske forfatter William Boyd, der i England er et stort prisvindende navn med et stort publikum. Det forstår jeg godt efter at have læst ’Rastløs’. Det er en begavet, velskrevet og stærkt underholdende spionroman.

Der er noget i luften…

Romanens nutid er 1976, og stedet er Oxford. Her lever den ene af de to hovedpersoner Ruth, sammen med sin søn et på overfladen stille og udramatisk liv, som underviser i engelsk for udlændinge. Der er revolution i luften og rundt omkring i Europa, men Ruths hoved er i mere end en forstand kørt træt i revolutionær malstrøm: hendes ph.d. projekt om revolutionen i Tyskland efter 2. verdenskrig rører sig ikke ud af stedet, og virkeligheden i form af barn, bil og husleje kombineret med smuldrende ambitioner giver hende en fornemmelse af at være fanget i det småborgerlige dynd.

Den anden hovedperson er Ruths mor Sally, der, da faderen døde, solge huset og flyttede ud i en afsides beliggende landsby i Oxfordshire. Sally, forekommer Ruth, at bliver stadigt mere paranoid og virkelighedsfjern, men det er vel bare alderen, der gør hende sær, tænker hun. Men det er det ikke! Der venter Ruth en vaskeægte overraskelse, da moderen afslører, at hun ikke er den, hun hidtidig har givet sig ud for. For i virkeligheden hedder Sally Eva Delectorskaja.

Romers og Boyds regel: Ingen er kun én ting

Eva har russiske rødder og hun har været spion for den britiske efterretningstjeneste under 2. verdenskrig og yderligere været elskerinde til den mand, der hvervede hende: den gådefulde englænder Lucas Romer.

 Sally/Eva overdrager Ruth dele af sin selvbiografi, som bringe Ruth og læseren tilbage til årene 1949 -1942, og som stykke for stykke hjælper til at samle puslespillet om moderens sande identitet(er!).  2. verdenskrig er et fjernt minde, men Eva mener stadig, at nogen er ude efter hende, nogen elle nogle, der vil slette sporene efter et nedrigt forræderi, der dengang blev begået, og som for hver en pris vil dække over vedkommendes sande identitet i England anno 1976.  

Spændende plot og komplekse personer.

Boyd skriver levende og ukunstlet og oversættelsen er af prima kvalitet. Historien om de britiske agenters hemmelige aktioner for at få lokket USA med ind i 2. verdenskrig og de opdigtede historier og propagandamateriale er gennemtænkte og interessante.

Boyd har fin sans for at skabe plot såvel som for at skabe en troværdig historisk kulisse. Særligt, synes jeg, det skal fremhæves, at bogen ubesværet fremdrager den rette mængde historisk baggrundsviden, uden at det dræber plottets fremdrift eller føles docerende, som jeg synes en del spionromaner, jeg har læst, har en irriterende tendens til.

Personerne er fremstillet som komplekse, flerdimensionelle og hverken moderen eller datteren er så uskyldige eller tilforladelige, som de først tager sig ud.  

Skal jeg komme med indvendinger mod denne stærkt underholdende roman er det, at der mangler en mere dybtliggende motivation til, at Eva for det ene lader sig hverve som spion, og dernæst at hun ser sig i stand til at påtage de farefulde aktioner, hvor hendes liv med et nulstilles, og list, løgn og forstillelse er modus operandi i den altruistiske kamp for fædrelandets interesser.

Men altså, jeg vil helt sikkert give mig i kast med nogle flere romaner af Willam Boyd. Det har været et spændende første bekendtskab.