Krimimessen 2014: Interview med Lene Kaaberbøl

Interview med Lene Kaaberbøl. Krimimessen 2014.

Af: Lene Dybdahl og Jens Henrik Holm
Med duggede briller og regnfugtigt tøj, tog vi macheten over skulderen og fulgte med Lene Kaaberbøl ind i skrivejunglen. Ekspeditionen gjorde os klogere på, hvordan hun skriver sine romaner, hvordan hun arbejder med historie (og historier), om der findes en lille ø i farvandet omkring Sark, hvor der ligger bestsellerplots begravet, og om der er forskel på at skrive til børn og voksne.

Benspænd er fantastiske

Det blev hurtigt klart, at skrivejunglen er fyldt med snubletråde, slyngplanter og omveje, der kan gøre det vanskeligt for en forfatter at komme frem. Lene Kaaberbøl hilser forhindringerne velkommen og afslørede, at hun i Skammerserien endda lavede sit eget sproglige benspænd. Hun gav sig den udfordring, at der i bøgerne ikke måtte forekomme ord af latinsk oprindelse. Grunden var, at hun ville holde stemningen og sprogtonen i et mere nordisk, skandinavisk leje. I praksis betød det, at ’diskussion’ blev til ’skænderi’ og ’information’ blev til ’oplysninger’.

"Kalder helikopteren!"

Selvom Lene Kaaberbøl befinder sig bedst nede i skrivejunglen, der hvor handlingen sker, og hvor man kan sanse lyde og lugte, og man ikke kan se længere end et par meter frem, understreger hun alligevel vigtigheden af at have i det mindste radiokontakt til ’helikopteren’, når hun former sin historie. Hvis man glemmer overblikket og retningen, risikerer man at støde på forhindringer, som gør at man må skrive om, skære fra eller gå tilbage ad den sti, man var kommet. Når Kaaberbøl skriver sammen med Friis, bruger de den første lange planlægning i helikopteren. Det er de nødt til, når de er to forfattere på samme bog. De må vide, hvilken rute historien skal følge, før de kommer ned i materien og kan give efter for skrivekløen.

En krog i læseren

Som erfaren forfatter ved Lene Kaaberbøl, hvordan hun skal fastholde læserens interesse. ’Jeg ved, hvordan jeg sætter en krog i de unge, og den plejer også at virke meget godt på voksne,’ fortæller Kaaberbøl. Forskellen ligger ikke i måden at skrive på eller i opbygningen af plottet, selvom hun ved, at den voksne læser er mere tålmodig, og at hun derfor som forfatter kan tillade sig flere detaljer, før plottet tager fart. Den store forskel drejer sig om, hvilke temaer hun kan behandle.

Lene Kaaberbøl 2014. Foto: Lene Dybdahl.

Børnebøger er vigtige

Kaaberbøl er flere gange blevet mødt med den holdning, at hendes voksenbøger er vigtigere end børnebøgerne, og hun er i samme forbindelse ofte blevet spurgt, om hun har tænkt sig at droppe børnelitteraturen, nu hvor hun har fået succes med ’rigtige’ bøger til voksne. ’Med en krimi kan man give en voksen en god oplevelse i en weekend, eller hvor lang tid, det nu tager at læse den, men en børnebog kan være den læseoplevelse, der sætter gang i et barns læselyst. Og dermed har den bog formået ikke kun at underholde, men at forandre det menneskes liv.’ Derfor mener Kaaberbøl, at det stadig er vigtigt at skrive børnebøger, hvilket vi på Kultur-cafeen kun kan være enige i. Kaaberbøl betragter i øvrigt sit forfatterskab som et full-service-foretagende; der skal være en Kaaberbøl-bog til alle livssituationer fra vugge til grav.   

Bestseller Island

Der findes desværre ikke en hemmelig ø i farvandet omkring Sark, hvor Lene Kaaberbøl roer ud og graver sine fantastiske historier op, men der er faktisk en gammel sølvmine … (Ssh! Sig det ikke til nogen).

For Kaaberbøl er det at skrive historier et livsprojekt, og man kan fornemme hendes glæde ved at skrive og fortælle, når man beder hende gå detaljer med forfatterhåndværket. Ideerne kan komme i skikkelse af personer, hvis historie hun gerne vil fortælle, eller som stærke visuelle billeder på nethinden. Når de opstår, begynder et enormt forarbejde med research, før historien bliver til.

Tro mod Historien

Det tager Lene Kaaberbøl cirka et års arbejde at researche til en historisk roman som f.eks. Kadaverdoktoren. Hun bestræber sig på at være tro mod Historien i den forstand, at hun ikke laver belejlige anakronismer, hvis hun kommer i knibe. I Kadaverdoktoren brækker Madeleines far eksempelvis benet, og Kaaberbøl måtte så undersøge, om gipsbandagen var opfundet på det tidspunkt, hvor historien finder sted. Det var den, men det var en helt ny metode.

Det arbejder Kaaberbøl på nu

Lene Kaaberbøl skriver i øjeblikket på den sidste bog i Vildheks-serien, og hun er ved at lave research til det sidste bind i Kadaverdoktoren-serien, som kommer til at hedde Blodets Gåde. Vi glæder os til at læse begge!

Reportage fra Krimimessen 2014

Krimimessen 2014. Lene Kaaberbøl, Philip Kerr & Robert Goddard.

Af Lene Dybdahl og Jens Henrik Holm
Robert Goddard, Philip Kerr, Dror Mishani og Chris Carter var blandt dette års udenlandske forfattere, der lagde vejen forbi Horsens Statsfængsel, og sammen med de store danske navne Jussi Adler-Olsen, Martin Jensen, Sara Blædel, Elsebeth Egholm, Agnete Friis og Lene Kaaberbøl trak de masser af besøgende til nordeuropas største krimimesse.

Horsens Noir

Under en blygrå himmel og draperet i et gitter af regn tog Horsens imod forfattere og læsere med hang til menneskets mørke sider, mysterier og ikke mindst mord. Kultur-cafeens første punkt på dagsordenen var et forhør af Lene Kaaberbøl i Arresten. Vi måtte desværre løslade hende efter en god halv time, og hun kunne herefter opleves i selskab med sin medsammensvorne Agnete Friis i samtale med Jesper Stein om romanen Den betænksomme morder i Teltet.

Et hus i Sydfrankring med to smukke kvinder

Næste møde var med en tidligere advokat, der som ung drømte om et hus i Sydfrankrig med to smukke kvinder. Han havde imidlertid lagt det respektable liv under lovens paryk fra sig, og beskæftede sig nu med et helt andet område, nemlig nazister og mord. Vores samtale med Philip Kerr fandt sted i en fængselscelle, og hvilke røverhistorier han bandt os (og sin tidligere lærerinde) på ærmet, må I læse om i vores store interview, som kommer snart.

Charmerende og vittig Philip Kerr

Efter et vellykket jailbreak undslap Kerr, kun for at blive mødt i Snedkeriet af to gange Bo. Bo Bjørnvig overrakte ham Palle Rosenkrantz Prisen for romanen En mand uden åndedræt, og efter en takketale på dansk (Kerrs første forsøg udi det danske), blev han interviewet af Bo Tao Michaëlis. Her fulgte en vittig samtale og en spændende historie fra de kolde lande, nærmere bestemt Rusland, hvor Kerr kom i nærkontakt med KGB, vodka og en russisk femme fatale.

Forfærdelige forbrydelser og Førerens gebis

På Krimimessen kunne man også opleve et spændende foredrag ved patolog Mark Benecke, der blandt andet havde været med til at afgøre, om en stykke kranium i et russisk arkiv stammede fra Adolf Hitler. Herudover bød den verdensberømte Robert Goddard på en hyggelig indføring i sit realistiske kriminalunivers, hvor han modsat mange af sine kolleger, skriver enkeltstående bøger i stedet for serier.


Det har været en fantastisk, morsom og spændende Krimimesse, og Kulturcafeen glæder sig allerede til næste år på Danmarks hyggeligste litteraturmesse.

Interviewaftale med Lene Kaaberbøl og Philip Kerr

Af: Lene Dybdahl
Krimimessen 2014 nærmer sig med hastige skridt, og Kultur-cafeen skal i år interviewe danske Lene Kaaberbøl og skotske Philip Kerr. Begge forfattere er internationalt anerkendt for deres velskrevne historiske krimier.

Lene Kaaberbøl udforsker medicinhistorie og kvindefrigørelse i slutningen af 1800-tallet i serien om Kadaverdoktoren og ikke mindst hans datter Madeleine Karno.

Philip Kerr viser os med sin Berlin Noir-serie rundt i et dystert, men også farverigt Berlin i tiden op til og under 2. verdenskrig i selskab med den charmerende og rapkæftede privatdetektiv, Bernhard Gunther.

Godt nyt til de unge læsere
Kaaberbøl og Kerr har også andet til fælles end de historiske krimier: begge har skrevet fantasyserier til børn og unge. Lene Kaaberbøl er kendt kendt for Skammerserien, som er ved at blive filmatiseret, og Vildheks-serien, hvoraf fem ud af seks bøger er udkommet. Philip Kerr er som ungdomsforfatter kendt under navnet P. B. Kerr, og han har skrevet den fantastisk spændende og morsomme serie Lampens Børn.

Har du et spørgsmål?
Kultur-cafeen glæder sig til at få en snak med de to forfattere om både krimier, forfatterhåndværk og fantasy. Krimimessen 2014 løber af stablen d. 5.-6. april i Horsens. Har du et spørgsmål til de to forfattere, Lene Kaaberbøl og Philip Kerr, som du kunne tænke dig at få svar på, så skriv det i kommentarfeltet herunder, så vil vi prøve at få det med :-)

Reportage fra Bogforum 2012

Af Lene Dybdahl

Bøger i Bella er blevet kæmpestort, og fordelen er at man på de brede, lyserøde boulevarder tilfældigt kan støde ind i en undvegen forfatter, som har forvildet sig væk fra forlagsfolden, og dermed er muligheden skabt for at møde dem i øjenhøjde, som jo er det hyggelige ved Krimimessen i Horsens og Fantasybogmessen på Herlufsholm.

Jeg læser faktisk Vildheks!

Første punkt på min dagsorden var at møde Lene Kaaberbøl, forhåbentlig veksle et par ord med hende og få hende til at signere Vildheks 4. Der var omtrent en million andre (fortrinsvis) piger og enkelte bedstemødre, som havde fået samme idé. Sidste år gik jeg forgæves til Alvildas stand, da der skete to meget dramatiske ting på én gang: Jeg spottede Lene Kaaberbøl på messen OG derpå spurtede jeg op til Alvildas stand for at købe Vildheks 3. I samme øjeblik gik dankortmaskinen hos Alvilda i sort. Krise! Samtidig begyndte Lene Kaaberbøl at gå fra det sted, jeg havde set hende… Det måtte ikke ske i år, så jeg medbragte cool cash ;-)

Skrivekramper til Lene Kaaberbøl

Da det endelig blev min tur, MÅ Kaaberbøl altså have fået skrivekrampe, men hun lod sig ikke mærke med det mindste. Hun smilede bare venligt, og gav sig tid til at høre på, at det her var mit første Bogforum som forfatter. Lene Kaaberbøls eget første Bogforum var også det første Bogforum der var, oplyste hun mig. Og vips, havde hun skrevet den sidste krølle på sin autograf, og det blev næste fans tur i køen.

En afsløring – og et tilfældigt møde med James Forrester

Denne reportages første afsløring handler ikke det fjerneste om Bogforum, men er af langt mere personlig og pinlig karakter. Jeg lider nemlig af det handikap at have svært ved at huske ansigter, hvilket tit giver sig udslag i meget pinagtige situationer – som f.eks. hvis min mor antaster mig i Føtex, og jeg ud af mundvigen må hviske til min mand: ”Hvem er det kvindemenneske? Jeg har aldrig set hende før…” Jeg var således på vej til at gå direkte ind i en for mig ukendt mand (troede jeg), havde det ikke været for min mand, som hev mig i armen og hviskede: ”Hey! Det er jo James Forrester.” Jeg har lige læst Helligt Forræderi og Bedragets Rødder – begge historiske krimier fra 1500-tallets England. Kan varmt anbefales, hvis man er færdig med Shardlake-serien af C. J. Sansom.

  

Historiker-humor: Martin Jensen, Bo Bjørnvig og James Forrester

Den danske forfatter og historiker Bent Jensen skulle senere på dagen tale med James Forrester om at skrive historiske krimier, og det kom der en ret underholdende samtale ud af. Bo Bjørnvig fra Weekendavisen stillede spørgsmål til de to veloplagte forfattere, som blandt andet gav publikum indblik i de græsseligste henrettelsesmetoder fra middelalderen og hvilke kvaler og søvnløse nætter, det kunne koste Forrester, hvis tidevandets skiften i Themsen stred mod de historiske fakta. Desværre måtte jeg smutte før oplægget var forbi, for jeg skulle selv give interview kort efter.

Et højlydt interview med Lene Dybdahl

Jeg mødtes kort før interviewet med Andreas Poulsen fra Bogmagasinet for at aftale, hvordan vi ville gribe interviewet an, og han havde udvalgt nogle passager i Den Gyldne Nøgle, som han ville have mig til at læse højt. Men måske ikke så højt… For da interviewet gik i gang, levede jeg mig så meget ind i historien, at jeg overdøvede Jørgen Leth som gav interview i standen overfor, og man måtte sende en medarbejder over for at tysse på mig. Ups! Resten af interviewet gik fint, og jeg fik talt en del om min store passion Spanien, om hvordan jeg ’blev headhuntet’ af Tellerup og en lille bitte smule om den kommende bog Kongens Krucifix.

 

Historier til drenge

Om fredagen blev vinderen af Drengelitteraturprisen udtrukket, og derefter måtte Tellerup sætte deres antologi Historier til drenge til salg. Det var nemlig Tellerup-forfatternes bidrag til konkurrencen, og i antologien kan man blandt andet læse vindernovellen af Anika Eibe ’Colosseum’ og min novelle ’Vindueskiggeren’ og en dreng som pludselig befinder sig uden for vinduet på en skyskraber i New York. Jeg havde et rigtig sjovt bogforum og jeg glæder mig allerede til næste år.

Krimimessen 2012

Kaffe til Krimimessen

Mens havgusen langsomt lettede for forårssolens stråler, satte vi kursen sydøst med destination Horsens Statsfængsel til nok en gang krimi-blues.

Skallehilsen fra Glasgow

Som det første hørte vi den skotske forfatter Craig Russell i en samtale med Bo Tao veloplagt fortælle om sin kriminoir-serie fra 50ernes Glasgow med hovedpersonen detektiven Lennox.( Lennox og Glasgow-kysset)

 Russell fortalte om rivaliseringen mellem de to byer Edinburgh og Glasgow, om Glasgow som det engelske imperiums næst-vigtigste by, og om England, der i 50erne havde tabt imperiet. Den åbenlyse gæld til Chandler ’ my personal God’ som Russell betegnede ham, blev også berørt.

Craig Russell på Krimimessen 2012

Hovedpersonen Lennox ’is a white Knight who's soil is spoiled’, og som i dag, grundet sine traumatiske oplevelser i 2. verdenskrig, ville have været diagnosticeret med posttraumatiske stresssyndrom.

Hvad krigens voldsomme oplevelser gjorde ved de unge mænd, der vendte tilbage til hjemmefronten, optager Russell, hvis egen far i øvrigt kæmpede i krigen og fik dybe ar på sjælen.

Russell har lige færdiggjort den fjerde bog med candisk/skotske Lennox, der som den outsider han er, har den fordel, at han kan give læseren et mere objektivt syn på Glasgow i 50erne. Greg Russell laver i øvrigt en stor del research, før han går i gang med skriveriet, og populære toner fra 50erne sætter ham i den rette Glasgow-noir stemning.  

Og så betroede han os en decideret uhyrlighed: ’I am a scotchman who don’t like Scotch whiskey’ … og selvfølgelig kom han ind på faren ved at forveksle et French Kiss med Glasgow-kysset – en fejltagelse man helt sikkert kun begår en gang.

Krimifavoritter og påvirkninger

Dernæst talte det dobbelte makkerpar Lene Kaaberbøl og Agnete Fris og Simon Pasternak og Christian Dorph om krimifavoritter og forfattere, der har påvirket dem i deres virke som krimiforfattere.

Simon Pasternak lagde ud med James Ellroy og Sorte Dahlia som eksempel på et forfatterskab og en bog, der har øvet indflydelse. Pasternak talte om L.A. mytologi, de fede dæmoniske karakterer, de labyrintiske plot og det præcise tidsbillede af Los Angeles i 50erne, og så det at Ellroys romaner ifølge Pasternak er alt muligt: patetiske, humoristiske, kyniske og spændende.

Lene Kaaberbøl, Agnete Friis, Christian Dorph og Simon Pasternak

Dernæst talte krimimakker Christian Dorph om Nattog af den engelske forfatter Martin Amis, der med denne roman undtagelsesvis har kastet sig over krimigenren. Bogens hovedperson er en kvindelig meget maskulin politiefterforsker, der har en barsk og rå baggrund.  

Og denne ukonventionelle kvindelige karakter har dannet forlæg for Dorph og Pasternaks egen Anita Jensen, der er en af hovedpersonerne i deres foreløbige tre historiske romaner fra 1970erne og frem.

Lene Kaaberbøl trak også en gammel traver på banen – Sara Paretskys Indemnity only fra 1982 (på dansk: Dækning). Med V.I. Warshawski introducerede Paretsky det kvindelige hardboiled modstykke til mændene. Lene Kaaberbøl læste som de andre et citat op, og hun var uden sammenligning den, der slap bedst fra det.

Endelig var det Agnete Fris’ tur og hendes valg faldt på Sjövall og Wahløs samfundskritiske krimier, som hun og Kaaberbøl mener at stå i gæld til, hvad angår samfundsbevidsthed og anfægtelse.

Et interessant arrangement, der dog ligesom adskillige andre af arrangementerne i Snedkeriet blev kraftig skæmmet af en næsten konstant hyletone i højtalerne, noget der gik helt galt ved prisoverrækkelserne.

Ønsker til næste år: The Unusual Suspects           

Den skandinaviske krimi var i år i fokus, men jeg kunne godt savne flere udenlandske navne i stedet for The usual scandinavian suspects – tør man håbe på, at for eksempel skotske Philip Kerr ville dukke op næste år?

Men som vanlig var det en hyggelig dag bag fængslets høje mure med litterære mord, gys og wisecracks – og så blev der også tid til, at jeg kunne lave to interviews med henholdsvis tyske Volker Kutscher og sydafrikanske Deon Meyer. De kan læses her: Interview med Volker Kutscher  Interview med Deon Meyer  

  

Jens Henrik Holm, Krimimessen 2012

Horsens Statsfængsel, Krimimessen 2012

Vildheks 3: Kimæras hævn af Lene Kaaberbøl

Af Lene Dybdahl
Man skulle næsten ikke tro det kunne lade sig gøre, men Lene Kaaberbøls i forvejen fremragende Vildheks-serie bliver bare bedre og bedre.
I bind 2 Viridians Blod lykkedes det vildheksepigen Clara at udskadeliggøre sin ærkefjende Kimæra ved at skære hendes fuglevinger af.
Men hvad gør man, når man pludselig finder ud af, at det onde, man skal kæmpe med, er en del af én selv?

I bind 3 Kimæras hævn får Clara nogle uhyggelige syner, som får alvorlige konsekvenser i virkeligheden - en dreng fra hendes skole kommer livsfarligt til skade i forbindelse med en af Claras ufrivillige vildrejser.

Moster Isa får hende undersøgt af flere dygtige vildhekse, der fastslår at noget ondt og meget farligt har taget bolig i Claras krop og lavet en "sjæleknude".
Clara tager sammen med sin vildhekseveninde ud på en farefuld rejse, der skal hjælpe dem til at finde og forstå, hvad der er galt med Clara. Kun hvis de finder ud af det, kan de redde uskyldige fra at dø.

Bogen er ekstremt spændende, og man kan ikke lade være med at læse den ud i ét stræk. Samtidig er den blevet mere mørk og dyster end forsidens lidt naive streg antyder. Selvom de første vildheksebøger henvender sig til lidt yngre piger, så kan ældre piger sagtens finde spænding og uhygge i bind 3.

Kaaberbøl har gjort det igen - vildt godt!

Den fjerde bog i serien udkommer i efteråret 2012, og der er planlagt i alt seks bøger i serien.

Viridians blod - Vildheks 2 af Lene Kaaberbøl

Af Lene Dybdahl

Viridians blod er andet bind i serien om Clara, hvis moster er vildheks. I 1’eren (Ildprøven) får vi at vide, at Clara skal oplæres som vildheks, men hun kommer i konflikt med den onde heks Kimæra.

I toeren kastes hun og vennen Oscar ud i nye vilde eventyr. Den punkede vildheks Shanaia er blevet smidt ud af Vestlandet, som er det sted, hun er vokset op. Hendes forældre er døde, og derfor betyder Vestlandet utroligt meget for hende. Den onde Kimæra har overtaget stedet, og Shanaia opsøger Clara for bede om hjælp til at redde Vestlandet fra Kimæras kløer. Clara tør ikke, og siger derfor nej, og Shanaia lokker hende til Vestlandet med list for at tvinge hende til at hjælpe med at smide Kimæra ud. Clara er nemlig den eneste, som Kimæra er bange for.

Vilde dyr og blodig alvor
Der lurer mange farer, for Kimæra har taget kontrol over de vilde dyrs vilje (hvilket er en grov forbrydelse i Vildhekse-verdenen) så Clara bliver både angrebet af blodmåger og vildhunde.

I vildheks 2 bliver Clara mere moden – eller man kan sige, at hun finder frem til sin indre vildheks og lærer at acceptere den side af sig selv. Derfor er bogen ikke kun en historie om hekse, dyr og magi, men også om at være teenager og forvirret over alt det, der er ved at ske med én både indeni og udenpå.

Hvis du ikke har læst bøger af Lene Kaaberbøl før, kan du sagtens glæde dig til Vildhekse-serien. Både 1’eren og 2’eren er drønspændende, og man kan næsten ikke vente til 3’eren udkommer til efteråret. I mellemtiden kan man hygge sig i Vildheks-universet på www.vildheks.dk

Kan varmt anbefales til alle aldre!
Hvis du er mor eller far til en teenagepige og nogle gange er frustreret over at du ikke forstår hende – så læs Viridians blod – her kommer man på bedste vis ind i knolden på en forvirret og humørsvingende teengagepige, og man bliver lidt klogere på deres vilde verden. Så list ind og lån den fra din teenage-datters natbord … hvis du tør!

I Kaaberbøls fodspor

Af Lene Dybdahl Johansen

Et af de helt store trækplastre for mit vedkommende på dette års krimimesse i Horsens var forfatteren Lene Kaaberbøl. Hun er i øjeblikket aktuel med krimien Kadaverdoktoren, som naturligt nok blev et centralt samtaleemne i hendes to interviews om søndagen. Mere om det lidt senere.

Som nævnt i et andet indlæg her på www.kultur-cafeen.com var hendes første optræden var i Trykkeriet, hvor hun var i samtale med Jesper Stein Larsen og en lidt uoplagt Susanne Staun om krimiens styrker. Blandt de spørgsmål som Stein Larsen var følgende:

Er krimigenrens konventioner begrænsende for jeres udfoldelsesfrihed?

Susanne Staun svarede, at det eneste som genren på forhånd fordrede var, at der skulle foregå et mord og derefter en opklaring. Hun følte sig derfor på ingen måde begrænset af genren. Noget af det, man som læser af krimier ellers tænker, er at det må kræve et stort overblik og overskud at kunne holde styr på alle tråde i historien og ikke afsløre noget før til sidst. Lene Kaaberbøl svarede at hun ikke konstruerede et særligt ’skelet’ at bygge historien op efter, men at hun gik frem efter Dronningens bispekåbe-broderi-metode.

Bispekåbe-broderi-metoden

Den måtte publikum jo lige have forklaret lidt nærmere: ”Jo,” sagde Kaaberbøl og lagde ansigtet og stemmen i kongelige folder: ”Jeg starter i et hjørne, og så ser jeg, hvad det bliver til.” Dertil bekendte Susanne Staun, at det også var samme metode, hun brugte. De to forfattere var altså enige om at lade sig føre af inspirationens kringlede stier i stedet for at konstruere et plot på forhånd. Dette fører mig tilbage til Kadaverdoktoren.

Kadaverdoktorens magiske tilblivelse

Lene Kaaberbøl forklarede, at inspirationen til Kadaverdoktoren kom til hende en morgen, og at hun bare straks måtte have det skrevet ned, før hun kunne gå videre til noget andet. I løbet af fem-seks timer havde hun skrevet hele første kapitel, men det magiske ved hele processen var, ifølge Kaaberbøl, at der allerede fra første færd lå kim til hele romanens plot i det første kapitel. Hun skulle bare ’pakke det ud,’ som hun sagde.

At posere med et lig

Senere i Vesthallen forklarede Kaaberbøl til Steffen Larsen om hendes passion for research. Her fik det nysgerrige publikum indblik i nogle af de ting, hun havde fundet ud af undervejs i sit arbejde med romanen. Blandt andet det kuriose, at man i slutningen af 1800-tallet nogle gange lod sig fotografere med et lig, fordi fotografier var så sjældne og dyre, at man først, når det (næsten) var for sent, investerede i at lave et familieportræt, selvom et af medlemmerne på billedet så desværre var døde.

Underholdning er en dyd

Lene Kaaberbøl gjorde meget ud af at understrege, at noget af det vigtigste for hende som både forfatter til bøger for voksne og børn var at underholde. Hun gav publikum indblik i, hvor svært det er at fastholde især børns interesse, og derfor er opbygningen af spænding helt central i hendes bøger. Det var en fryd at høre, at hun bekender sig til at underholde, i stedet for (som nogle af hendes kolleger, der efter eget udsagn beskæftiger sig med den finere litteratur) at prøve på at snobbe sig op til at sige noget fantastisk om samfundet, livet eller kunsten.

Signering

Et fedt element ved Krimimessen i Horsens er at man får lov til at komme helt tæt på sine yndlingsforfattere. Over signeringen af bøger, blev der lige tid til at stille et par spørgsmål, og Lene Kaaberbøl tog sig god tid til sine fans. Man mærkede at programmet for messen var strammere tilrettelagt i år end sidste år, hvilket desværre fik den konsekvens, at der ikke blev tid til at stille spørgsmål til forfatterne i slutningen af deres intereviews.

Krimimesse 2011

På en solbeskinnet søndag tog Horsens Statsfængsel varmt i mod krimientusiaster i alle aldre. Der var i år et rekord stort fremmøde ikke mindst fordi mange børnefamilier valfartede til krimiland således også min kæreste og jeg – dog uden børn.

Vi havde på forhånd udvalgt de interview/foredrag vi ville høre. Dagens første af slagsen bestod i en samtale mellem Niels Lillelund (journalist på JP, krimiforfatter m.m.) og krimianmelder Bo Tao Michaëlis om kriminalitet i New York i litteraturen og i virkeligheden med baggrund i Lillunds bog om New York, Gotham City. En spændende samtale der kom vidt omkring i den amerikanske krimis mange kringelkroge.

Næste punkt var paneldiskussion mellem Lene Kaaberbøl, Susanne Staun og Kristian Ditlet Jensen i samtale med Jesper Stein Larsen fra JP om krimiens styrker. Uvist af hvilke årsager dukkede Ditlev Jensen ikke op, hvilket skabte nogen forvirring.

Lene Kaaberbøl svarede beredvilligt på Stein Larsens spørgsmål, mens Susanne Staun virkede som en, der helst havde været fri for at deltage. Det var noget af en opgave for Stein Larsen at vriste svar ud af den tilknappede og uengagerede Staun. Det, der skulle have været en paneldiskussion, blev mestendels en samtale mellem Kaaberbøl og Stein Larsen. Ærgeligt. På papiret lød det ellers spændende. Nå op af stolene og videre.

Jannik Lund interviewede en veloplagt Gunnar Staalesen om dennes seneste bog Vi skal høste vinden og om den videre fremtid for den gennemgående figur, detektiven Varg Veum, der efterhånden har mange år på bagen. Norske Staalesen kunne bero tilhøreren med, at hverken han eller Veum har tænkt sig at gå på pension lige foreløbig.

Ud af fængselslokalernes kolde mure og ud i bagende sol til frokost, is og kaffe. Således fyldte af mad og sol strøg vi ind igen, så vi kunne nå at høre Steffen Larsens samtale med Lene Kaaberbøl om dennes nyeste bog Kadaverdoktoren.

En samtale der drejede sig om, hvor ideen til denne historiske krimi stammede fra og blandingen af historisk og medicinsk research med fri digterkraft. Kaaberbøl sprudlede af fortællerglæde og engagement. Hun kunne afsløre at fortsættelse på kadaverdoktor følger i hvert tilfælde i to bøger mere.

Sidste punkt på dagsordenen viste sig at gemme på dagens oplevelse. Den tidligere chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen holdt et virkelig spændende og velstruktureret foredrag om PET, CIA og FBI. Deres historie, udvikling og samarbejde krydret med velvalgte anekdoter om nogle af personerne bag efterretningstjenesterne. Bonnichsen havde tilskuerne i sin hule hånd og kunne sikkert have talt i timevis om emnet, hvis han havde fået lov.

Således opløftet vendte vi fængslet ryggen og drog hjemad. Men næste år står vi igen udenfor fængslets porte og vil ind ”… You can check out anytime you like, but you can never leave…”

Hermelinen af Lene Kaaberbøl

Hermelinen (bind 2 i serie)

Hermelinen er anden del af serien om Katriona. Første del var Sølvhesten. Vi får at vide, at den mystiske sølvrytter, som i 1eren gav Kat sølvmønten, er blevet slået ihjel. Mistanken går på en person, som gemmer sig under navnet Hermelinen. Sølvmønten viste sig at give Kat adgang til Sølvrytterskolen i hovedstaden Breda, hvor hun skal læres op som sølvrytter. Der foregår mange magtkampe i byen, som Jonas (den sølvrytter der får hende ind på skolen) beder hende om at holde næsen fra. Men ved et uheld overhører hun en samtale mellem to vigtige personer, og det bringer hende i stor fare.

Lene Kaaberbøl er vildt god til at skabe et univers, man kan leve sig helt ind i, og hendes indlevelse i hovedpersonens liv og konflikter folder sig flot ud i denne anden bog om den temperamentsfulde Kat. Vi græder med hende, når de andre mobber hende og holder hende udenfor på skolen, og vi jubler med hende, når hun endelig bliver god til noget, og hun kan vise de andre, hvad hun kan. Lene Kaaberbøl kan fortrylle sin læser, så man bare MÅ vide, hvad der sker med hendes fantastiske hovedperson, og det er DET, der tvinger læseren til at læse videre fra start til slut – at handlingen selvfølgelig også er kanonspændende bringer kun nattesøvnen endnu mere i fare. God læselyst.

Sølvhesten af Lene Kaaberbøl

Sølvhesten af er et af de flotteste dyr, der nogensinde har eksisteret. Dens pels skinner som sølv i solen, men pas på: for dens gule rovdyrøjne fortæller dig straks, at det er et dyr, du ikke bare skal gå hen at stryge over mulen! Sølvhest er nemlig et andet ord for marehest, og den er meget farlig og reagerer voldsomt på menneskers frygt.

Bogen handler om pigen Kat (Katriona), som bor sammen med sin mor Tess, sine søskende og sin stedfar Cornelius på Ranunkelkroen som ejes af Kats mor. Kat skændes altid med sin stedfar. Hun kan bare ikke lade være med at svare ham igen, også selvom han slår hende. Den eneste som hun kommer rigtig godt ud af det med, er kroens kok, Tad.

Sølvrytteren

En dag får de besøg af en fornem rytterske. Hendes hest er helt fantastisk smuk, synes Kat, og fuldstændig uhørt sniger hun sig til en ridetur med hesten næste morgen. Den fornemme rytter skælder hende ikke ud, men giver hende i stedet en sølvmønt med et billede af en hest på, og får endda Cornelius til at love, at han ikke vil banke hende for det.

Men skænderierne mellem dem bliver mere og mere voldsomme, og til sidst beslutter Kats mor, at Kat og Cornelius ikke kan bo under samme tag, og hun sender Kat hjemmefra.

Fantasy og spænding

Det bliver starten på en masse spændende begivenheder for Kat, som ønsker at blive sølvrytter ligesom kvinden, der gav hende mønten. Bogen er spændende og rigtig godt skrevet, så siderne vender sig næsten af sig selv.  Er du vild med bøger, som foregår i en verden, der er noget anderledes end vores egen – med magi, fremmede skikke og fantastiske sagndyr, så sæt dig godt til rette i sofaen og lad dig suge ind i Kaaberbøls fantastiske verden. Det bliver en spændende rejse!