interview med krimiforfatter Deon Meyer



Deon Meyer

Mens Krimimessen er ved at tømmes for mennesker, og klokken nærmer sig fem, sætter vi os sammen med

Deon Meyer ud på en bænk for i solens sidste gløder at tale om Sydafrika, Cape Town, livet som forfatter og Meyers nyeste roman Tretten timer.

Deon Meyer har en karisma og et udseende som en hemingwaysk machomand stålsat i jagten på savannens trofæer, men han er venligheden selv, og taler et høfligt dæmpet engelsk med rester af boernes karakteristiske africaans-dialekt.

Han skruer en sydafrikansk cigaret i munden og opfordrer os til at følge trop og prøve en sydafrikansk smøg. Det er meget milde cigaretter, og mens vi pulser, går vi i gang med interviewet.

Hvad er dit indtryk af Danmark, er det første gang, du er i landet?

Ja, jeg er næsten lige ankommet, så det er begrænset, hvor meget jeg har nået at danne mig af indtryk udover det faktum, at landet er ufattelig fladt, der er jo ikke et eneste bjerg … ha ha ha.

Kan du fortælle os lidt om din baggrund, og hvordan du kom til frem til at ville være forfatter

Altså, jeg har aldrig set mig selv som forfatter – det virker så alvorligt og seriøst – snarere betragter jeg mig som storyteller. Efter jeg blev færdig på universitetet, arbejdede jeg i forskellige erhverv som journalist, tekstforfatter og i online marketing. Jeg har altid ønsket at skrive lige fra 9-10 års alderen. Jeg er dybt fascineret af, at man kan skabe parallelle, fiktive universer som er – ’wonderful Worlds that People can loose themselves in’–.

Er der nogen forfattere, du vil fremhæve, der specielt har påvirket dig i dit arbejde?

Uha, der er mange. Man hvad angår stil er det måske nok særligt de to klassiske amerikanske krimiforfattere Ed McBain og John D. MacDonald, som jeg synes, jeg har lært rigtig meget af.

Tretten timer er den tredje af dine romaner, der udkommer på dansk. Kan du fortælle lidt om, hvad den handler om?

Ja. Jeg ønskede at finde ud af, hvad det kortest mulige tidsrum en romans handling kunne strække sig over, og det viste sig at være tretten timer.

 Der sker to mord i Cape Town kort tid efter hinanden: først et begået på en ung kvindelig, amerikansk turist, og dernæst vågner en afdanket sangstjerne op ved siden af sin døde mand, og den pistol, der dræbte ham. Alt tyder på at den alkoholiseret kvinde er morder, men selv kan hun intet huske. Det bliver hovedpersonen Benny Griessels opgave at bistå som mentor for nye efterforskere, men det er ikke nemt for ham at stå på sidelinjen, i takt med at sagen bliver stadigt mere kompliceret.

Cape Town

Benny Griessel, hvem er han?

Benny er en simpel mand, der bare ønsker at gøre sit bedste og tage sig af sin familie. Han er forhenværende dranker, og han kæmper konstant mod fristelsen for at falde i igen. Han gør ofte tingene mere vanskelige for sig selv ved sine ofte uheldige valg. Kort sagt: han er en mand, der for det meste kæmper med de små ting i livet.

Hvilken rolle spiller research for dig i dit arbejde?

Det spiller en stor rolle. Jeg laver grundig research både før, men også undervejs i skriveprocessen, hvis jeg synes, jeg mangler at få rede på nogle ting. Research fordobler de kreative udfoldelsesmuligheder.

Har du også et færdigt plot, før du går i gang med at skrive?

Jeg har en ide om, hvor jeg vil hen, men jeg har ikke et færdig plot. Jeg kan godt lide at holde døren åben for, at historien undervejs kan udvikle sig i nye retninger. Jeg har skrevet ti bøger, og til fire af dem havde jeg et forholdsvis færdigt plot, mens de seks andre ikke havde et fast udstukket plot.

Lad os tale lidt om Sydafrika, hvordan vil du beskrive landet til en dansker? Du skriver i din bog lidt om, hvilken betydning enden på apartheid har haft for det sydafrikanske samfund.

Det moderne Sydafrika er et dynamisk, multifacetteret samfund i kraftig økonomisk vækst. Der er et kreativt boom i gang indenfor alle kulturelle områder i Sydafrika.

 Ærligt talt ville jeg kede mig, hvis jeg boede i et roligt og let overskueligt europæisk land – Tænk på, at i Sydafrika er der elleve forskellige officielle sprog! Hovedproblemet for Sydafrika er dog stadig den dybe fattigdom, som store dele af befolkningen stadig er nedsunket i.  

Du lader en karakter i din bog, en historiker, sige noget, jeg synes er interessant: at boerne på mange måder blev behandlet af englænderen på samme vis, som de senere behandlede de sorte

Ja det er rigtig. Sådan ser jeg det også. Boerne blev behandlet nedladende som andenrangs borgere af de engelske kolonialister, og boerne blev på grusom vis undertrykt, og de mistede alt, deres stolthed såvel som politisk indflydelse i landet. Og tragisk nok udsatte de selv senere hen de sorte for en lignende uretfærdig undertrykkelse, hvor de sorte blev knægtet og nægtet politisk indflydelse og måtte følge sig som tilhørende en lavere kaste.  En meget tragisk historie som ophævelsen af apartheid heldigvis satte en stopper for.

Du skriver selv på afrikaans, og i bogen indgår populærmusik på afrikaans. Hvilken status har sproget i dag?

Faktisk har afrikaans aldrig stået stærkere. Der udkommer rigtig mange bøger på sproget, og også nye forfattere vælger ofte at skrive på afrikaans. Og hvad musik angår, bliver der solgt flere albums på afrikaans end på noget andet sprog. Engelsk og afrikaans er de to store hovedsprog i Sydafrika.

Hvad betyder byen Cape town for dig i dine romaner?

Egentlig ikke noget specielt. Jeg tror bare, at det er sådan, at når man skriver, så er det oplagt, at det rum, som man indgående kender, også finder vej ind i litteraturen, Jeg bor i Cape Town og kender byen særdeles godt, og derfor var den for mig en oplagt ramme for mine fortællinger. Stedet indvirker på de fiktive karakterer - det sker nærmest som noget naturgivent.

Et sidste spørgsmål: Har du nogle faste rutiner, når du skriver

Jeg er nu fuldtidsforfatter, og jeg står hver dag op ved en femtiden om morgenen, og går så i gang med at skrive før jeg er al for vågen og kritiske. Og så fortsætter jeg med at skrive til omkring klokken et.   

Tiden er gået. Vi får taget et billede, og Deon Meyer hilser os med et jovialt see you around. Så er det ind i den solopvarmede bil med kursen sat på homeward bound .

På dansk er udkommet følgende tre titler af Deon Meyer:

Jægerens bytte

Jægerens hjerte

og senest

Tretten timer

Interview med Volker Kutscher

Volker Kutscher

Just ankommet til Horsens med tog fra sin bopæl i Køln stiller den tyske krimiforfatter Volker Kutscher beredvilligt op til et interview med Kultur-cafeen.

Vi bevæger os ud under en åben blå himmel og sætter os på en lille høj på græsplænen omme bag ved Vesthallen, hvor en fodboldkamp mellem to forårskåde serie 6 hold danner baggrundstæppe for en samtale om mellemkrigstidens Berlin, krimier, og inspirationskilder.

Er det dit første besøg her i Danmark?

Det er min første gang her i Horsens. Men ikke mit første besøg i Danmark. Jeg var i København i forbindelse med den danske udgivelse af Der nasse fisch (Den våde fisk),  og så har jeg været på ferie i Legoland med mit barn.

Kan du fortælle lidt om dig selv, din baggrund, og lidt om hvordan du fandt ud af at du ville være krimiforfatter?

Altså lige siden skoleårene har jeg haft en drøm om at blive forfatter. Jeg læste litteratur på universitetet, og jeg troede dengang, at jeg skulle skrive vægtig litteratur i stil med Franz Kafka … Ha ha ha … men da jeg var færdig på universitetet, arbejdede jeg i 10 år som journalist, men jeg havde stadig en drøm om en dag at blive forfatter.

Så en dag læste jeg en samling kriminalhistorier, der alle foregik i Køln, og  jeg tænkte, at det kan jeg altså gøre bedre. Jeg gik sammen med en ven og begyndte at skrive en kriminalhistorie. I begyndelsen var det mest bare som en hobby, men et mindre forlag viste interesse og godtog romanen, endda før de havde læst hele manuskriptet. Efter at have skrevet tre bøger, ledte jeg efter et større forlag, som var med på ideen om, at udgive en krimi om Berlin i årene op til nazisternes magtovertagelse.

Hvordan kom du på, at du ville skrive en historisk roman henlagt til årene op til Hitlers magtovertagelse?

Jamen den periode i tysk historie har altid interesseret mig – den og så det næsten samtidige gangstervælde i USA. Også Fritz Langs film fra perioden interesserer mig. Jeg var i Berlin før Muren faldt og gik rundt i byen, og jeg tænkte, det er det perfekte setting for en krimi med alle de vigtige historiske ting, der er sket i byen.

Du nævnte at Fritz Lang og perioden altid har optaget dig, er der andre forfattere eller værker som har påvirket dig til at skrive romaner og i særdeleshed kriminalromaner?

Puha … jo altså det skifter jo meget. Jeg har ikke én bestemt favorit, og alle, jeg har læst, indvirker nok på den ene eller anden måde.  Lige for tiden er jeg meget glad for en amerikansk tegner og tegneserieforfatter ved navn Ed Brubaker, som også befinder sig inden for krimigenren.

Han er også en af mændene bag Gotham Central Police Station, der handler om, hvordan det er at være politimand i Batmans by. Han skriver nogle gode historier og er en dygtig tegner. ( Ed Brubaker er desuden manuskriptforfatteren bag tegnerne Jason Lutes: Berlin – en by af sten, og Berlin – en by af bly, fandt jeg senere ud af red.)

For at vende tilbage til den historiske kontekst for dine bøger, kan du fortælle lidt mere om, hvorfor den har sådan en fascinationskraft?

For mig begyndte det med forfatteren Erich Kässner, hvis børnebøger fra perioden Emil og detektiverne, jeg bare slugte. Senere læste jeg også hans andre værker for voksne.

 Jeg synes det er interessant, at i 20erne tog man overhovedet ikke nazisterne alvorligt, mens i begyndelsen af 30erne nød nazisterne stor opbakning i den tyske befolkning. Folk vidste ikke, hvad som ville komme, og da det efterhånden var for sent, ville de ikke åbne øjnene for, hvad det var som foregik.

Men altså i mine romaner er det politiske mere i baggrunden, som et baggrundstæppe. Jeg vil vise, at ikke alt var politik. Det meste af tiden levede folk jo bare deres liv og gik op i helt andre ting. Kun gradvist, som vi kommer længere frem i tiden og i mine romaner, begynder politik at spille en stadig større rolle. Min hovedperson interesserer sig jo heller ikke for politik.

Ja hvordan vil du selv beskrive din hovedperson Gereon Rath, hvem er han?  

Han er ikke en nice guy, men jeg kan godt lide ham. Han er ikke nogen superman, men derimod et almindeligt menneske med fejl og mangler. Han er ikke altid lige snu, men han forsøger at klare sig igennem. Han lyver både overfor sine overordnede i politiet og overfor sin kæreste, der er en frigjort kvinde, hvilket volder ikke så få genvordigheder for Gereon Rath.

 Juraen betyder ikke noget særligt for ham, men til gengæld har han en særdeles stærk retfærdighedssans.  

Der er nu udkommet to bøger i serien på dansk, hvor mange har du skrevet og hvor mange har du planer om at skrive?

I Tyskland er der udkommet tre bøger. Den tredje bog foregår i 1931, og jeg er lige blevet færdig med den fjerde roman i serien. Min tredje roman Goldstein mikser min fascination for Berlin i mellemkrigstiden med amerikanske gangstere.  Den handler nemlig om Abraham ’Abe’ Goldstein en amerikansk jødisk gangster, der kommer til Berlin, og som, efterhånden som det går op for ham hvad nazisterne står for med jødeforfølgelser og antisemitisme, vælger at tager kampen op.

Jeg ved endnu ikke, hvor mange romaner, jeg ender med at skrive i serien. Jeg ved blot at Gereon Rath i hvert til fælde ikke længere skal være i politiet, efter det bliver slået sammen med SS. Jeg vil ikke have han skal arbejde for SS! Måske bliver den sidste roman om Olympiaden i 1936 …

Et sidste spørgsmål: Hvor meget betyder research for dig, før du går i gang med at skrive romanerne?

Rigtig meget. Jeg sætter mig grundig ind i perioden læser mange bøger og bunker af aviser fra den periode som mine romaner omhandler.

Interviewet er slut og Kutscher skynder sig ind, da han om 5 minutter skal op på scenen og tale om sin nye bog.

På dansk er på Forlaget Sohn udkommet de to første bind i serien:

Den Våde fisk og Den Stumme død (læs anmeldelse af Den stumme død her)

       

Krimimessen 2012

Kaffe til Krimimessen

Mens havgusen langsomt lettede for forårssolens stråler, satte vi kursen sydøst med destination Horsens Statsfængsel til nok en gang krimi-blues.

Skallehilsen fra Glasgow

Som det første hørte vi den skotske forfatter Craig Russell i en samtale med Bo Tao veloplagt fortælle om sin kriminoir-serie fra 50ernes Glasgow med hovedpersonen detektiven Lennox.( Lennox og Glasgow-kysset)

 Russell fortalte om rivaliseringen mellem de to byer Edinburgh og Glasgow, om Glasgow som det engelske imperiums næst-vigtigste by, og om England, der i 50erne havde tabt imperiet. Den åbenlyse gæld til Chandler ’ my personal God’ som Russell betegnede ham, blev også berørt.

Craig Russell på Krimimessen 2012

Hovedpersonen Lennox ’is a white Knight who's soil is spoiled’, og som i dag, grundet sine traumatiske oplevelser i 2. verdenskrig, ville have været diagnosticeret med posttraumatiske stresssyndrom.

Hvad krigens voldsomme oplevelser gjorde ved de unge mænd, der vendte tilbage til hjemmefronten, optager Russell, hvis egen far i øvrigt kæmpede i krigen og fik dybe ar på sjælen.

Russell har lige færdiggjort den fjerde bog med candisk/skotske Lennox, der som den outsider han er, har den fordel, at han kan give læseren et mere objektivt syn på Glasgow i 50erne. Greg Russell laver i øvrigt en stor del research, før han går i gang med skriveriet, og populære toner fra 50erne sætter ham i den rette Glasgow-noir stemning.  

Og så betroede han os en decideret uhyrlighed: ’I am a scotchman who don’t like Scotch whiskey’ … og selvfølgelig kom han ind på faren ved at forveksle et French Kiss med Glasgow-kysset – en fejltagelse man helt sikkert kun begår en gang.

Krimifavoritter og påvirkninger

Dernæst talte det dobbelte makkerpar Lene Kaaberbøl og Agnete Fris og Simon Pasternak og Christian Dorph om krimifavoritter og forfattere, der har påvirket dem i deres virke som krimiforfattere.

Simon Pasternak lagde ud med James Ellroy og Sorte Dahlia som eksempel på et forfatterskab og en bog, der har øvet indflydelse. Pasternak talte om L.A. mytologi, de fede dæmoniske karakterer, de labyrintiske plot og det præcise tidsbillede af Los Angeles i 50erne, og så det at Ellroys romaner ifølge Pasternak er alt muligt: patetiske, humoristiske, kyniske og spændende.

Lene Kaaberbøl, Agnete Friis, Christian Dorph og Simon Pasternak

Dernæst talte krimimakker Christian Dorph om Nattog af den engelske forfatter Martin Amis, der med denne roman undtagelsesvis har kastet sig over krimigenren. Bogens hovedperson er en kvindelig meget maskulin politiefterforsker, der har en barsk og rå baggrund.  

Og denne ukonventionelle kvindelige karakter har dannet forlæg for Dorph og Pasternaks egen Anita Jensen, der er en af hovedpersonerne i deres foreløbige tre historiske romaner fra 1970erne og frem.

Lene Kaaberbøl trak også en gammel traver på banen – Sara Paretskys Indemnity only fra 1982 (på dansk: Dækning). Med V.I. Warshawski introducerede Paretsky det kvindelige hardboiled modstykke til mændene. Lene Kaaberbøl læste som de andre et citat op, og hun var uden sammenligning den, der slap bedst fra det.

Endelig var det Agnete Fris’ tur og hendes valg faldt på Sjövall og Wahløs samfundskritiske krimier, som hun og Kaaberbøl mener at stå i gæld til, hvad angår samfundsbevidsthed og anfægtelse.

Et interessant arrangement, der dog ligesom adskillige andre af arrangementerne i Snedkeriet blev kraftig skæmmet af en næsten konstant hyletone i højtalerne, noget der gik helt galt ved prisoverrækkelserne.

Ønsker til næste år: The Unusual Suspects           

Den skandinaviske krimi var i år i fokus, men jeg kunne godt savne flere udenlandske navne i stedet for The usual scandinavian suspects – tør man håbe på, at for eksempel skotske Philip Kerr ville dukke op næste år?

Men som vanlig var det en hyggelig dag bag fængslets høje mure med litterære mord, gys og wisecracks – og så blev der også tid til, at jeg kunne lave to interviews med henholdsvis tyske Volker Kutscher og sydafrikanske Deon Meyer. De kan læses her: Interview med Volker Kutscher  Interview med Deon Meyer  

  

Jens Henrik Holm, Krimimessen 2012

Horsens Statsfængsel, Krimimessen 2012

Krimimesse og forfatterinterview

Weekenden står i krimiens tegn, når der traditionen tro bliver afholdt krimimesse i Horsens Statsfængsel.

Vi skal tilbringe lørdagen bag tremmer, og jeg har fået det i stand sådan, at jeg skal lave et interviewe med to af Forlaget Sohns krimiforfattere henholdsvis tyske Volker Kutscher og sydafrikanske Deon Meyer,

hvis nyeste roman ´Tretten timer' jeg lige har modtaget med posten og fluks vil kaste mig over.

Det ser jeg frem til og ligeså til mødet med krimifolket og fægslets høje mure

 ... luk miiiiig iiiiiiind ...  s'il-vous-plait.