Eksklusivt interview med Philip Kerr bag tremmer

Interview med Philip Kerr. Krimimessen 2014.

Af: Lene Dybdahl og Jens Henrik Holm

Krimimessen 2014. Horsens Statsfængsel.

Den blygrå himmel ligger som en truende skygge over fængslet denne kolde formiddag. I en trang fængselscelle kun møbleret med en uhumsk seng, en reol, to stole og et bord, sidder Philip Kerr og venter på os. Der er næsten ikke plads til at række hinanden hånden, alligevel joker Kerr med, at en engelsk kostskoledreng ville finde stedet fantastisk, og at cellen er større end dem, han tidligere har været i.

Pornografi for de mindste

Kerrs karriere som forfatter begyndte allerede fra da han selv kunne læse. I en alder af 9-10 år fandt han sin egen niche, som der hurtigt blev stor efterspørgsel på: pornografi for 10-årige. Han læste i smug Lady Chatterleys Elsker og andre af faderens erotiske bøger, men i stedet for at låne de interessante værker ud til klassekammeraterne (det var for risikabelt), skrev han efter bedste evne sine egne pornografiske historier, som mod betaling kunne lejes for en nat. Det var en stor succes, indtil faderen opdagede det, og tvang den unge Philip til at læse dem højt for sin mor.

Jens Henrik Holm interviewer Philip Kerr.

En provokerende skarnsknægt

Med den historie har Kerr allerede talt sig varm, og vi fornemmer en sprudlende glæde ved at fortælle, levere punchlines og provokere. Under det grånende hår, kan man stadig skimte skarnsknægten i de brune øjne, især da han med knastør humor leverer sin næste horrible historie.

I en tegnsætningstime (Kerr er overbevist om, at dette kedelige fag kun findes i Skotland) sad han og tegnede et punktum større og større, til stor irritation for hans daværende lærerinde, som smækkede ham en lussing. I dette øjeblik svor han, at han ville tage en grusom hævn.

Et stivnet smil

Vi smiler forventningsfuldt, forvente som vi allerede er med et godt grin i Kerrs selskab, men smilet stivner, og vi ved ikke hvilken grimasse, der kan passe, da historien tager en uventet drejning.

Det var omkring samtidigt, at Philip fik en lillesøster, men hun døde kort efter fødslen. Lærerinden spurgte løbende til, hvordan det gik med den lille ny, og hver gang svarede han, at det gik fint, tak. Han fornemmede, at han havde magt over lærerinden ved at vide noget, hun ikke vidste. Så en dag skulle det være. Tidspunktet var det rette, og Philip hvæssede sin mentale kniv til det dødbringende stød. Hævnen.

Lærerinden: Hvordan går det med din lillesøster, Phil?
Philip: Nå, hende? Hun har været død i evigheder!

Kerr fortæller, at historien var en tidlig lektie, han lærte som historiefortæller: Ordenes magt er enorm, hvis man formår at time det rigtigt.

Fantasiens kraft og den historiske research

Når Philip Kerr skriver historiske romaner, kommer researchen før plottet. Han har en idé om, hvilken tidsperiode, han vil skrive om, men personer, motiver og handlingstråde vokser først frem, når han har et grundigt kendskab til historien. I Bernhard Gunther-serien bruger han så vidt muligt historiske personer. Som forfatter kan han udfylde de ’tomme huller’, som historieskriveren ikke kan give svar på. Han har lært at stole på sin fantasi, så når han løber ind i plotmæssige vanskeligheder, så har han tiltro til, at fantasien finder en vej.  

Fascinationen af 2. Verdenskrig

Da Kerr begyndte at skrive om Bernhard Gunther var det i et forsøg på at give et fiktivt svar på hvorfor eller hvordan nazismen kunne udvikle sig. Han mener, at den store interesse for perioden i dag skyldes, at der stadig er overlevende, som husker tiden og grusomhederne. En af de ting man kan lære af historien, er ifølge Kerr, at nazisterne ikke var monstre, men ofte højtuddannede mennesker, som vidste hvad de gjorde. Han viser med eksempler fra andre steder i verden, at med store civilisationer følger store forbrydelser, og han mener, det er vigtigt at kunne tage et skridt tilbage og se, hvad mennesket er i stand til.

Philip Kerr holder takketale på dansk.
Krimimessen 2014. Foto: Lene Dybdahl.

Brusebad skyller nazisme-snavset af

Når Philip Kerr har afsluttet en roman i Bernhard Gunther-serien, skriver han ofte en børnebog bagefter. Han sammenligner det at skrive om nazisterne med at befinde sig i en snavset, mørk kælder. Når han skriver for børn, er det som at tage et brusebad og træde ud i solskinnet. 

Philip Kerr skriver under navnet P. B. Kerr for børn. Hans fantasyserie Lampens Børn er oversat til dansk og kan læses af både børn og voksne. Bogen Winter Horses er netop udkommet i U.S.A. og er hans seneste roman for børn.

Tiden er gået alt for hurtigt, men Philip Kerr må videre, for han skal over i Snedkeriet og modtage Palle Rosenkrantz Prisen for sin roman En mand uden åndedræt.     

Krimimessen 2014: Interview med Lene Kaaberbøl

Interview med Lene Kaaberbøl. Krimimessen 2014.

Af: Lene Dybdahl og Jens Henrik Holm
Med duggede briller og regnfugtigt tøj, tog vi macheten over skulderen og fulgte med Lene Kaaberbøl ind i skrivejunglen. Ekspeditionen gjorde os klogere på, hvordan hun skriver sine romaner, hvordan hun arbejder med historie (og historier), om der findes en lille ø i farvandet omkring Sark, hvor der ligger bestsellerplots begravet, og om der er forskel på at skrive til børn og voksne.

Benspænd er fantastiske

Det blev hurtigt klart, at skrivejunglen er fyldt med snubletråde, slyngplanter og omveje, der kan gøre det vanskeligt for en forfatter at komme frem. Lene Kaaberbøl hilser forhindringerne velkommen og afslørede, at hun i Skammerserien endda lavede sit eget sproglige benspænd. Hun gav sig den udfordring, at der i bøgerne ikke måtte forekomme ord af latinsk oprindelse. Grunden var, at hun ville holde stemningen og sprogtonen i et mere nordisk, skandinavisk leje. I praksis betød det, at ’diskussion’ blev til ’skænderi’ og ’information’ blev til ’oplysninger’.

"Kalder helikopteren!"

Selvom Lene Kaaberbøl befinder sig bedst nede i skrivejunglen, der hvor handlingen sker, og hvor man kan sanse lyde og lugte, og man ikke kan se længere end et par meter frem, understreger hun alligevel vigtigheden af at have i det mindste radiokontakt til ’helikopteren’, når hun former sin historie. Hvis man glemmer overblikket og retningen, risikerer man at støde på forhindringer, som gør at man må skrive om, skære fra eller gå tilbage ad den sti, man var kommet. Når Kaaberbøl skriver sammen med Friis, bruger de den første lange planlægning i helikopteren. Det er de nødt til, når de er to forfattere på samme bog. De må vide, hvilken rute historien skal følge, før de kommer ned i materien og kan give efter for skrivekløen.

En krog i læseren

Som erfaren forfatter ved Lene Kaaberbøl, hvordan hun skal fastholde læserens interesse. ’Jeg ved, hvordan jeg sætter en krog i de unge, og den plejer også at virke meget godt på voksne,’ fortæller Kaaberbøl. Forskellen ligger ikke i måden at skrive på eller i opbygningen af plottet, selvom hun ved, at den voksne læser er mere tålmodig, og at hun derfor som forfatter kan tillade sig flere detaljer, før plottet tager fart. Den store forskel drejer sig om, hvilke temaer hun kan behandle.

Lene Kaaberbøl 2014. Foto: Lene Dybdahl.

Børnebøger er vigtige

Kaaberbøl er flere gange blevet mødt med den holdning, at hendes voksenbøger er vigtigere end børnebøgerne, og hun er i samme forbindelse ofte blevet spurgt, om hun har tænkt sig at droppe børnelitteraturen, nu hvor hun har fået succes med ’rigtige’ bøger til voksne. ’Med en krimi kan man give en voksen en god oplevelse i en weekend, eller hvor lang tid, det nu tager at læse den, men en børnebog kan være den læseoplevelse, der sætter gang i et barns læselyst. Og dermed har den bog formået ikke kun at underholde, men at forandre det menneskes liv.’ Derfor mener Kaaberbøl, at det stadig er vigtigt at skrive børnebøger, hvilket vi på Kultur-cafeen kun kan være enige i. Kaaberbøl betragter i øvrigt sit forfatterskab som et full-service-foretagende; der skal være en Kaaberbøl-bog til alle livssituationer fra vugge til grav.   

Bestseller Island

Der findes desværre ikke en hemmelig ø i farvandet omkring Sark, hvor Lene Kaaberbøl roer ud og graver sine fantastiske historier op, men der er faktisk en gammel sølvmine … (Ssh! Sig det ikke til nogen).

For Kaaberbøl er det at skrive historier et livsprojekt, og man kan fornemme hendes glæde ved at skrive og fortælle, når man beder hende gå detaljer med forfatterhåndværket. Ideerne kan komme i skikkelse af personer, hvis historie hun gerne vil fortælle, eller som stærke visuelle billeder på nethinden. Når de opstår, begynder et enormt forarbejde med research, før historien bliver til.

Tro mod Historien

Det tager Lene Kaaberbøl cirka et års arbejde at researche til en historisk roman som f.eks. Kadaverdoktoren. Hun bestræber sig på at være tro mod Historien i den forstand, at hun ikke laver belejlige anakronismer, hvis hun kommer i knibe. I Kadaverdoktoren brækker Madeleines far eksempelvis benet, og Kaaberbøl måtte så undersøge, om gipsbandagen var opfundet på det tidspunkt, hvor historien finder sted. Det var den, men det var en helt ny metode.

Det arbejder Kaaberbøl på nu

Lene Kaaberbøl skriver i øjeblikket på den sidste bog i Vildheks-serien, og hun er ved at lave research til det sidste bind i Kadaverdoktoren-serien, som kommer til at hedde Blodets Gåde. Vi glæder os til at læse begge!

Reportage fra Krimimessen 2014

Krimimessen 2014. Lene Kaaberbøl, Philip Kerr & Robert Goddard.

Af Lene Dybdahl og Jens Henrik Holm
Robert Goddard, Philip Kerr, Dror Mishani og Chris Carter var blandt dette års udenlandske forfattere, der lagde vejen forbi Horsens Statsfængsel, og sammen med de store danske navne Jussi Adler-Olsen, Martin Jensen, Sara Blædel, Elsebeth Egholm, Agnete Friis og Lene Kaaberbøl trak de masser af besøgende til nordeuropas største krimimesse.

Horsens Noir

Under en blygrå himmel og draperet i et gitter af regn tog Horsens imod forfattere og læsere med hang til menneskets mørke sider, mysterier og ikke mindst mord. Kultur-cafeens første punkt på dagsordenen var et forhør af Lene Kaaberbøl i Arresten. Vi måtte desværre løslade hende efter en god halv time, og hun kunne herefter opleves i selskab med sin medsammensvorne Agnete Friis i samtale med Jesper Stein om romanen Den betænksomme morder i Teltet.

Et hus i Sydfrankring med to smukke kvinder

Næste møde var med en tidligere advokat, der som ung drømte om et hus i Sydfrankrig med to smukke kvinder. Han havde imidlertid lagt det respektable liv under lovens paryk fra sig, og beskæftede sig nu med et helt andet område, nemlig nazister og mord. Vores samtale med Philip Kerr fandt sted i en fængselscelle, og hvilke røverhistorier han bandt os (og sin tidligere lærerinde) på ærmet, må I læse om i vores store interview, som kommer snart.

Charmerende og vittig Philip Kerr

Efter et vellykket jailbreak undslap Kerr, kun for at blive mødt i Snedkeriet af to gange Bo. Bo Bjørnvig overrakte ham Palle Rosenkrantz Prisen for romanen En mand uden åndedræt, og efter en takketale på dansk (Kerrs første forsøg udi det danske), blev han interviewet af Bo Tao Michaëlis. Her fulgte en vittig samtale og en spændende historie fra de kolde lande, nærmere bestemt Rusland, hvor Kerr kom i nærkontakt med KGB, vodka og en russisk femme fatale.

Forfærdelige forbrydelser og Førerens gebis

På Krimimessen kunne man også opleve et spændende foredrag ved patolog Mark Benecke, der blandt andet havde været med til at afgøre, om en stykke kranium i et russisk arkiv stammede fra Adolf Hitler. Herudover bød den verdensberømte Robert Goddard på en hyggelig indføring i sit realistiske kriminalunivers, hvor han modsat mange af sine kolleger, skriver enkeltstående bøger i stedet for serier.


Det har været en fantastisk, morsom og spændende Krimimesse, og Kulturcafeen glæder sig allerede til næste år på Danmarks hyggeligste litteraturmesse.

Program for Krimimessen 2014

Programmet for krimimessen den 5. og 6. april er nu klar. Der kommer over 100 danske og udenlandske forfattere. I Horsens statsfængsel vil man blandt mange andre kunne træffe disse krimiforfattere:

Jussi Adler Olsen, Robert Goddard,  Elsebeth Egholm, Jesper Stein, Leif Davidsen, Martin Jensen, og to jeg særligt glæder mig til at høre, nemlig israelske Dror Mishani og skotske Philip Kerr, hvis 9. bind i den historiske krimiserie Berlin Noir, Manden uden åndedræt, vil modtage Palle Rosenkrantz-prisen.






Krimimessen 2014 program

Reportage fra Krimimessen 2013

Af Lene Dybdahl
Indholdsmæssigt var årets Krimimesse en af de bedste til dato. Horsens havde ikke alene samlet de store navne som Ian Rankin, Gunnar Staalesen, Leif Davidsen, Birkefeld & Hachmeister og Lene Kaaberbøl; de havde samtidig udvidet programmet med krimiinspireret jazz og livekritik af forfatterspirer.

"Vi er heldige, at vi bor i et fladt og kedeligt land som Danmark"

Disse ord sagde en russer til Leif Davidsen under et besøg i Rusland, hvor landet lå i kaos under Jeltsin. Og netop spændingsfeltet mellem det 'flade og kedelige' Danmark i metaforisk forstand og det 'eksotiske og intense' Rusland under overfladen blev omdrejningspunkt for Bo Bjørnvigs og Leif Davidsens samtale.
Russerne agerer på én måde officielt og en anden måde, når de er private. Men som Davidsen udtrykte det: "Selvom en blondine farver håret, er hun stadig blondine." Leif Davidsen har haft det privilegium at komme ind under overfladen på det mystiske Rusland, som han har besøgt 40 gange siden starten af firserne.

Krimijazz var lige i øjet
Gunnar Staalesen har flere gange truet med at tage sit band til Danmark og lade os høre nogle af krimihelten Varg Veums jazzfavoritter. Det lykkedes i år, og blev en overvældende succes med en propfyldt fængselskirke, hvor flere måtte stå op. Konceptet var at Staalesen læste passager om Varg Veum højt under ledsagelse af klaver og whiskers, hvorpå der var en pause i højtlæsningen. Her kom kontrabassen og en usandsynligt lækker, cremet saxofon ind forkælede os med en ægte 'Varg Time'. Kun ærgerligt at dette arrangement overlappede med Ian Rankins optræden.

Livekritik af krimitalenterEn anden nyskabelse på Krimimessen var deres 'talentjagt'. Forud for messen havde håbefulde krimitalenter kunnet sende manuskripter ind med henblik på at blive udvalgt til at modtage kritik af tre garvede krimiredaktører fra Danmarks toneangivende krimiforlag. Det var rigtig interessant at få redaktørernes blik på de indsendte tekster og få indsigt i, hvor meget forlagene egentlig blander sig i udvikling af plot og personer. De tre heldige talenter fik derpå mulighed for at arbejde videre med deres tekster med blandt andre Susanne Staun og Lene Kaaberbøl (oh misundelse!).

Ranking blev fejret med champagne
Det var uden tvivl et scoop for Krimimessen, at de havde fået Ian Rankin til at komme. Derfor blev han også fejret med champagne på scenen foran en propfuld sal af fans, litteraturkritikere og krimiforfattere. Bo Tao interviewede en humoristisk og charmerende Rankin - læs hele artiklen her.

"Der er ingen grund til at skrive historiske krimier, hvis man ikke skriver om sin egen nutid"

Sådan sagde Martin Jensen, da han blev interviewet af Steffen Larsen om sin seneste roman "Den tredje mønt". Bogens hovedpersoner befinder sig i periferien af kongemagten i middelalderens England, og på den måde får læseren et indblik i, hvordan man skulle begå sig i et samfund, der var meget mere brutalt og voldeligt, end det samfund vi har i dag. Martin Jensen understregede, at volden er den eneste ting, som man i dag er glad for, at staten via loven har monopol på.


Kaaberbøl flirter stadig med fantasy forklædt som historieDet gav en særlig rå stemning at gå fra sted til sted med sneen susende om ørerne, men er man ægte skandinav og krimifan, lader man sig selvfølgelig ikke gå på at lidt kulde. Netop som jeg skulle til at forlade fængslet, løb jeg ind i Lene Kaaberbøl, som indhyllet i sne gav sig tid til at signere sin nye bog Det levende kød for mig. Jeg ville gerne have fortalt hende, at jeg også skriver bøger i spændingsfeltet mellem historisk research og fantasy, som jeg synes man kan se træk af i Kadaverdokteren, men det var jeg selvfølgelig alt for genert til, når man nu stod overfor Mesteren :-)

Et krimiønske

Jeg synes, at Krimimessen har vokset sig større og bedre, og det er fedt at arrangørerne tør tage chancer som f.eks. jazzarrangementet og talentjagten. Men for at bevare intimiteten mellem læsere og krimiforfatterne kunne jeg godt ønske, at der var tid til at publikum kunne stille spørgsmål efter interviews eller få en 'spørgetime' med deres yndlingsforfatter, som det har været brugt tidligere år.

Charmerende Ian Rankin indtog Krimimessen

Af: Lene Dybdahl
Lørdagens hovednavn på Krimimessen 2013 i Horsens var uden tvivl den skotske forfatter Ian Rankin. Han blev fejret med champagne på scenen, da arrangørerne mente, at det endnu var for tidligt at servere 'scotch' selv for John Rebus' far. Skulle man tro de indforståede smil og glimt i øjet hos de omkringstående litterater, ville der blive rådet bod på dette senere samme aften ved det sagnomspundne afterparty, som vi almindelige dødelige kun kan drømme os til.

"Jeg ville ikke gøre mig uvenner med en forfatter, som skriver romantiske romaner"
Ian Rankin lagde ud med at fortælle om det, som jeg netop tænkte, da han gik på scenen: 'Han ligner ikke en krimiforfatter'. Faktisk ser han så venlig og imødekommende ud, at en canadisk journalist engang nægtede at tro, at han kunne være manden bag Rebus-bøgerne. Men som Rankin selv forklarer, så kommer alt det dysfunktionelle, dystre og uharmoniske ud på papiret, og derfor er krimiforfattere generelt det helt modsatte af deres hovedpersoner, nemlig venlige, tilfredse og afbalancerede. De forfattere, man virkelig bør holde sig fra, er selvfølgelig dem, som skriver kærlighedsromaner.

Mord på ekskæreste
Forfattere er generelt ikke et folkefærd, man skal gøre sig uvenner med, afslørede Rankin. Han havde en kvindelig bekendt (tidligere krimiforfatter), som blev dumpet af sin kæreste (en amerikansk baseball-spiller) på skammeligste vis. Som hævn bad hun sine forfatterkolleger om at skrive ekskæresten ind i deres romaner og lade ham myrde. To år senere kunne hun sende ham en kasse med forskellige krimier, hvor han med navns nævnelse blev taget af dage på forskellige opfindsomme måder. Ian Rankin var efter eget udsagn den mest venlige forfatter, idet han kun portrætterede manden som en gorilla i zoo.

Kom med i Rankins næste roman!
Det er populært at blive skrevet ind i Rankins romaner mod at betale et beløb til velgørenhed. Når man har indgået en aftale med ham, får han navn og et par karakteristika om personen, og vedkommende bliver så digtet med i handlingen. Engang fik denne aftale imidlertid et uventet twist: En person ved navn John Peacock (sic!) bad om at komme med i handlingen. Rankin indvilgede og skrev ham ind som en skummel våbenhandlertype. Efterfølgende fandt Rankin ud af, at personen ikke eksisterede - en fyr som lavede practical jokes havde narret ham til at tro, at den opdigtede person var virkelig, hvorpå Rankin (igen) gjorde ham fiktiv. Historien fik et ekstra twist idet manden bag Peacock selv skrev en roman om samme person, og derpå fik en fiktiv Ian Rankin til at hjælpe sig med at løse en mordgåde. Forvirret? Det kaldes metafiktion...

"There are more pandas in Edinburgh than conservative MPs"
Til sidst gav Rankin os et sjovt indblik i skotsk politik med en noget utraditionel parallel: Der er flere pandaer i Edinburgh end konservative medlemmer af parlamentet. Der er to pandaer i zoologisk have, men kun ét konservativt parlamentsmedlem.

Denne artikel er også blevet bragt på www.lenedybdahl.com