En fremmed af Karsten Alnæs

Hvem er den mystiske fremmed, der en eftermiddag i december 1931 som en ulykkessvanger fugl lander i arbejderkvarteret Molinar i Las palmas på øen Mallorca og som med sin uortodokse kommunistiske flammetale varsler en ny blodig tid for landet, øen og ikke mindst for den erindrende, fortælleren Joana Picornell Serra? 

Norske Karsten Alnæs beretter i bogen En fremmed, der baserer sig på virkelige hændelser og personer, om Den spanske borgerkrig og dens følger gennem portrættet af snedkerfamilien Picornell Serra og dens relation til den gådefulde fremmede, der præsenterer sig som Heriberto Quiñones, tunnelarbejder fra Gijón i Nordspanien.

Men der er noget, der ikke stemmer, og rygterne breder sig hurtigt i det lille samfund, for hvorfor taler den fremmede med sydamerikansk dialekt, og hvordan kan en simpel tunnelarbejder være så belæst og vidende? Er det sandt, som det af nogle påstås, at han er spion sendt fra Sovjetunionen med en mission om at skabe grobund for revolutionen?

Hovedpersonens rigtige identitet er hele vejen igennem bogen en gåde for bogens personer, men desværre også for læseren.  I bind 4 af sin Historien om Europa beretter Karsten Alnæs den spændende historie om ”En anderledes agent”, som han har kaldt afsnittet om Heriberto Quiñones, manden uden fædreland og familie som ofrer alt for revolutionen.  Og det er en historie som taget ud af en spionroman, og man forstår godt, hvorfor Alnæs har ønsket at skrive en skønlitterær dramatisering af historien, fordi fortællingen så åbenlys kan tematisere ideologiernes iboende fare – hvordan de kan korrumperer velmenende mennesker så de fortaber sig i menneskefjendske teorier og bliver ligegyldige over for andre menneskers lidelser.  

Vi er vidne til den gradvise forhærdelse af sjælene op mod Den spanske Borgerkrig, hvor opgøret mellem nationalisterne og republikanerne kulminerer i blodige gengældelsesangreb som mere eller mindre tilfældigt rammer, og også kommunisternes udrensninger af anarkisterne bliver beskrevet. Men personerne i romanen er bortset fra enkelte undtagelser for meget typer og sproget for klichéfyldt til at fortællingen rigtig fænger, desværre.

Jeg vil i stedet anbefale interesserede at læse afsnittet: ”En anderledes agent” i bind 4 af Historien om Europa, hvor Alnæs ganske nøgternt og prunkløst beretter, hvad man ved om denne mørkets mester fra det hemmelige net af instruktører som Komintern placerede over hele verden. Det er en helt utrolig historie fra en ikke så fjern fortid. Som kilde for sin beretning om manden med de mange identiteter nævner Alnæs to bøger, for dem som vil vide mere: David Féron: Heribero quiñones y el movimiento comunista en España fra 2000 og John Estruch: Historia oculta del PCE, Madrid 2000.

I forhold til italienernes terror på Mallorca under Den spanske borgerkrig anført af Aldo Rossi som romanen også kort beskriver, vil jeg anbefale den fremragende roman La noche del diablo af Miguel Dalmau , hvor en skyldsplaget døende pater tænker tilbage på, hvordan det kunne lade sig gøre, at han en troens mand solgte sig til djævlen i skikkelsen af den fascistiske, italienske hærfører Aldo Rossi. 

Ikke dø, Sophie af Karsten Alnæs

Den fremragende norske historiefortæller Karsten Alnæs har skrevet en spændende, fortættet historisk roman om mordet på ærkehertug Franz Ferdinand og hans hustru Sophie. Skuddene i Sarajevo kastede Europa ud i 1. verdenskrig, tragedien, der kostede millioner af menneskers liv og lagde den gamle verden i grus.     

Den norske forfatter Karsten Alnæs har et omfattende og alsidigt forfatterskab bag sig, der indeholder skønlitterære værker såvel som faglitteratur. I Norge er han en meget populær forfatter, der har modtaget adskillige priser for sine værker. 

Han har ikke mindst vundet et stort publikum ved sit populærvidenskabelige formidlingsværk i fem bind, ”Historien om Norge” og internationalt også med sit 4 binds værk, ”Historien om Europa”, der er en kulturhistorisk vandring gennem Europas historie.

Et værk der udmærker sig ved dets fokus på det enkelte menneskes liv og dagligdag, og som med udsøgt øje for den gode fortælling leverer levende og vedkommende historieformidling.

Også I hans skønlitterære virke er der sans for den historiske detalje, og mange af hans værker er placeret i fortiden og bærer præg af et indgående kendskab til historie.

Det gør sig også gældende for de eneste to romaner, der er blevet oversat til dansk: ”Troldbyen”, der foregår i Kristiania (Oslo) i begyndelsen af det 1900 århundrede, og ”Sabina” der er en biografisk roman om den russisk-jødiske psykiater Sabina Spielreins.

Gavrilo Princip skyder Franz Ferdinand og Sophie den 28 juni 1914

”Ikke dø, Sophie” der udkom i 2009, er ikke oversat til dansk, men eftersom den er skrevet på bokmål burde læsningen ikke give nogen problemer for en dansker.
I romanen følger vi dramaets fem hovedpersoner fra de vågner om morgen, til de skæbnesvangre skud falder nogle timer senere. Vi kommer ind i hovedet på såvel ofrene, Franz Ferdinand og Sophie, som på de tre unge serbiske gerningsmænd, og romanen klipper effektivt mellem fortællingens personer, sådan at vi får belyst de samme begivenheder fra fem forskellige perspektiver.

Samtidigt med handlingsforløbet får vi oprullet personernes forhistorie, og den politisk højspændte situation de befinder sig i. Det er dygtigt gjort i en roman, der kun er på 218 sider, og Alnæs formår på bedste vis at gøre alle personerne levende og indfange deres vaklen mellem tvivl og vilje til at overvinde deres frygt.

Ligesådan indføres læseren kyndigt i det storpolitiske drama, der omgiver aktørerne uden det på nogen måde føles som en trist historieforelæsning, men tværtimod ved effektivt at lade det ´lille´drama spejle det store.

Jeg blev grebet af det ufravigelige i det skæbnefællesskab, som fortællingen spinder mellem de fem personer. I sær den tragiske historie om den sympatiske, belæste, liberale, men tilbagetrukne ærkehertug Franz Joseph, der ganske mod sin vilje ender som tronarving for et kæmpe rige i frit fald, og som væmmes ved den forstilte og dekadent habsburgske hofkultur, og som kun i sin tjekkiske kone Sophie, der ikke er af ædel byrd og derfor ringeagtes, kan finde noget ægte og elskeligt. Men også attentatsmændenes historie er spændende fortalt med skarpt psykologisk indblik.

Det højstemte sprog i romanen virker ganske overbevisende, og Karsten Alnæs har med ”Ikke dø, Sophie” skrevet en troværdig, indsigtsfuld og virkelige spændende historisk roman om mordene i Sarajevo, der ved romanens indre blik føjer et nyt element til en allerede kendt begivenhed, nemlig historien om de fem personers indre liv, og deres oplevelse af de dramatiske begivenheder.

 Jeg kan på det varmeste anbefale romanen til alle med interesse for historiske romaner og for 1. verdenskrig i særdeleshed.   

Historien om Europa, bind 1 1300-1600 Opvågning af Karsten Alnæs

Historien om Europa, bind 1, 1300-1600 Opvågning af Karsten Alnæs

Den norske forfatter og populærhistoriker Karsten Alnæs sprutter af fortællerglæde i bind 1 af Historien om Europa. Sjældent har et oversigtsværk været så stor en fornøjelse at læse.

Uendelige opremsninger af kongerækker, krige, teknologiske fremskridt og økonomiske udviklinger. Ofte føles historiske værker, i særlig grad oversigtsværker som én laaang opremsning af hændelser, der førte frem til den moderne verden af i dag. Fortidens mennesker fremtræder ofte som papfigurer, viljeløse agenter for kongers handlen og de overordnede strukturelle samfundsforhold lægger sine snærende, deterministiske bånd på hin enkelte.

Historikerens opgave består så gerne i, fra sin ophævede position som videnskabsmand så nøgternt, tørt og interesseløst som muligt at udrede og servere de kolde facts om historien og dens udvikling op gennem århundrederne.

Fornøjelsen ved at læse disse værker er det ofte så som så med: Ofte føler jeg det som sur pligtlæsning, og tænker, at det måske også er hensigten. Hvad er det jeg mangler, tja.. først og fremmest mennesket og det menneskelige drama på historiens scene.

Jeg vil ikke bare vide, hvordan de levede, hvad de tænkte, og hvordan den brede masse udenfor kongens gemakker oplevede de enorme ændringer i samfundet som indtraf med reformationen, pestepidemierne eller opdagelsen af Den nye verden.

Jeg vil først og fremmest have fortiden og dens mennesker til at træde frem på siderne, så de og deres verden føles, mærkes og lugtes gennem papirets tynde hinde. Det kræver et talent for at fortælle og en evne til at kunne trække de spændende historier ud af fortidens tåge. Et sådant talent besidder Karsten Alnæs til overmål.

Karsten Alnæs, der har en dobbeltgrad i historie og litteratur, gør det klart fra begyndelsen af bogen at hans værk om Europas historie skal befolkes ikke af ideer, politik og konger, men af menneskene i verdensdelen og handle om: ”… sult og uår, om sygdom, om krop og alder, om kærlighed og ægteskab, om krigens hverdag og kunsternes kår… Den skal forsøge at trænge ind i den konkrete livssituation, hvor det er muligt og give en beretning, som samler flere elementer af den oplevede historie i sig. ”

Beretningen tager sin begyndelse i 1300 tallet, hvor Europa rammes af en lang række af krige, kriser og epidemier, der lægger byer og land øde. Men som undertitlen på bindet antyder, så kommer verdensdelen (styrket!) ud af krisen, og der opstår især med den osmanniske trussel for døren en stadig større europæisk selvbevidsthed.
Men i stedet for at opsummere bogens indhold, vil jeg hellere give et typisk eksempel på, hvordan Alnæs griber sin fortælling an, så man som læser suges ind i det historiske univers fra første sætning.

Indledningen beretter om det hellige, kristne Konstantinopels fald til Osmannerne og i stedet for lange beskrivende og nøgternt redegørende passager om slagets parter, som optakt til det endelige slag er det lige på og hårdt i korte, mættede sætninger med overtoner af dommedag og udslettelse:

”Det blafrer i osmanniske vimpler og flag uden for Konstantinopels bymure. Den tyrkiske janitsharmusik spiller. Store bål brænder på sletterne udenfor. Sollyset reflekteres i tusinder af teltduge, det blinker i kanoner, og det vrimler med soldater i brynjer.

Konstantinopel står for fald

Nogle af de tyrkiske officerer sætter i med krigsråb, men ingen går til angreb. Inden for murene høres salmesang. Den byzantinske kejser Konstantin XI holder en tale og går derefter til messe i Hagia Sofia fulgt af sine højeste embedsmænd og sine fremmeste officerer. De modtagernadveren og får syndsforladelse, før de vender tilbage til deres poster på murene.

Hvad er der på færde? Konstantinopel, den gamle hovedstad i det øst-romerske rige, står for fald. Prælater og fyrster skælver i Rom, Barcelona og London. Paven og kardinalerne bønfalder Herren: Lad det ikke ske! Skulle det alligevel ske, er det regn på dommedag snart vil komme, og at Kristus vender tilbage for at dømme levende og døde?

I 54 dage har den tyrkiske sultan Mehmet IIs tropper omringet Konstantinopel; der er over 10.0000 mand. De store kanoner dundrer uafbrudt mod bymurene. En af dem har en speciel historie.”

Hvorefter vi forlader de store hære samlet til slag for at få dykke ned i den mindre kulturhistoriske beretning om én kanons tilblivelseshistorie og ikke mindst dens ingeniør den ungarnske kanonbygger Urban, der først tilbød sig til tjeneste hos kejseren i Konstantinopel, men som endte med at tjene den osmanniske sultan!

Alnæs får ved flittig inddragelse af dagbøge, mémoires, littertur og billeder givet stemme til historiens individer. Særligt fremragende er underafsnittet ”Ni fortællinger fra Europa”, hvor ni forskellige europæeres betagende historie vækkes til live, hvorved vi også får et dybere blik ind i perioden og datidens liv og normer, under æggende overskrifter som f.eks. ”den kåde præst i Languedoc”, ”Anna Büschers lidenskab” og ”Martin Guerre vender tilbage”.

Der er mange flotte illustrationer i værket, og som det gerne skulle fremgå, har det været en sand nydelse at læse bogen og blive konfronteret med en verden af i går manet frem af en fremragende fortæller.

Jeg glæder mig til at tage fat på bind 2