Steinbeck: ’Under min rejse så jeg ikke megen ægte
fattigdom. Dermed mener jeg den opslidende og afskyelige fattigdom fra 30’erne,
Den var reel og til at tage og føle på. Nej, det var en sygdom, en slags udmattende
sygdom. Der var ønsker, men der var ingen behov. Og derunder al den energi, som
bare tog til, som gasser i et lig. Hvis det eksploderer – jeg gyser, når jeg
tænker på, hvordan det ender. ’
Med hunden gennem USA
I september 1960 satte den aldrende nobelprisvinder John
Steinbeck sig sammen med sin hund, Charlie, ind i sin lastbil og begav sig ud
på en ekspedition, en rejse gennem store dele af det amerikanske kontinent.
Steinbecks mål var at tage pulsen på et USA, der i stigende grad var blevet ham
fremmed og uforståeligt i takt med den rivende økonomiske udvikling og den
medfølgende mentalitetsændring, der foregik i løbet af 50’erne. Resultatet af
hans odysse blev bogen Travels with
Charlie. En rejseskildring der senere skulle inspirere den hollandske
historiker og journalist Geert Mak til sin rejse gennem Europa i det 20.
århundrede, Europa.
I Steinbecks fodspor
Men den livslange fascination af Steinbeck og hans Don
Quijote-rejseprojekt i et forandret USA gav i 2010 også Geert Mak ideen til
præcist 50 år senere at følge i Steinbecks fodspor. Så i en lejet
jeep og med konen ved siden af går turen gennem det mægtige land for i mødet
med menneskene, historien, byerne og landet at søge svar på, hvad det er, der
driver den mægtige (faldne?) kæmpe, og hvordan det egentlig står til med den
amerikanske drøm og den amerikanske virkelighed.
Mak fortæller afdæmpet og vidende om landet og det landskab, de kører igennem. Han registrerer og kommenterer, hvordan nedgang,
arbejdsløshed og depression har sat sine spor i befolkningen og i de ramponerede
bygninger, der står tilbage i de før hen så foretagsomme industribyer.
Fra slidere til
nydere
Mak skildrer udviklingen i USA gennem historien med særlig
vægt på den overgang, den ændring som også Steinbeck så i 50’erne, hvor det gik
fra et overlevelsessamfund til et forbrugersamfund – fra en verden af slidere
til en verden af nydere.
Den møjsomt tilkæmpede lykke ved hårdt arbejde og
sparsommelighed, som Steinbeck så som en amerikansk kerneværdi, forsvandt og
blev af den nye generation erstattet af en hæsblæsende forbrugeridentitet, der
kun havde hån tilovers for forestillingen om arbejdet, der adler, og mente at
alle havde ret til at søge deres egen individuelle lykke.
Men sporene går meget længere tilbage og er indpodet i det
amerikanske DNA fra begyndelsen: Overfloden i det kontinent, som de første engelske
puritanere kom til, blev bestemmende for den amerikanske identitet; her var
kæmpe vidder, uendelige skove, masser af fisk i de svulmende floder og søer og i
forhold til det overbefolkede Europa få indfødte.
Det gav en rastløs søgen efter nyt land, hvor græsset var
endnu grønnere. Og forestillingen om at være et udvalgt folk med en moralsk
overhøjhed indgik i den religiøse forestilling om Guds land, og ligeså i opgøret
med de forstokkede europæiske stater ledet af konger og aristokratier, der
levede i en fjern fortid. Den amerikanske nation havde ligeværd som ideal, her
skulle der ikke være forskel på folk, og det at være amerikaner var ikkeen
skæbne, men et valg.
Taberne
Denne fremstilling af den amerikanske succeshistorie glemmer
bare ofte alle ofrene, alle taberne: indianerne, som havde det langt bedre
under englændernes kolonistyre end under det selvstændige USA, de sorte slaver,
der levede i kummerlige forhold, og de fattige der gik til grunde.
Geert Mak
ser med nervøse øjne på at den sikkerhed, som middelklassen tidligere havde,
og som var fundamentet for nationen, er ved at forsvinde i nutidens
kriselandskab, hvor fattigdom og social deroute truer overalt, hvor han kommer
frem. Der er langt mellem ideal og virkelighed i en nation, der er ved at
smuldre.
Selvbillede og
virkelighed
Også hos Steinbeck var der langt mellem selvbillede og
virkelighed. Steinbeck idealiserede ’det virkelige liv’ på landet, hvor en mand
smøgede ærmerne op og tog fat uden at kny i sin ensomme kamp mod naturen og
vejrets luner, frem for det forjagede og overfladiske moderne byliv med dets
urbane elite af forknudrede og selvforlibte intellektuelle.
Men Steinbeck forstillede sig i høj grad over for sig selv
og læseren. Han ville vise, at han var en macho, men bag det stovte ydre var han
en meget følsom mand, der var dybt skuffet over sig selv og sit værk. Forholdet
til familien var anstrengt, og da han blev ramt af et slagtilfælde, mistede han
meget af den vitalitet og handlekraft, der udgjorde en så stor del af hans
stolthed og identitet.
På den måde kan hans rejse i 1960 også ses som en flugt fra
en pylrende kone, fra alderdommen, moderniteten og fra sit eget depressive selv. Og
når Mak forholder de biografiske data til, hvad Steinbeck skrev i sin rejsebog, er
det mildest talt pyntet på virkeligheden, hvis ikke ligefrem det meste er
opdigtet.
En forfaldshistorie?
Geert Mak skriver, at Steinbeck trods sine skarpe iagttagelser
og levende beskrivelser led af declinism
– at man overalt ser symptomer på tilbagegang - og noget af det samme kan siges
om Geert Mak, der næsten udelukkende fokuserer på bagsiden af USA, historisk og
i dag. Det er der, hvor krisen har ramt hårdest, men det bliver måske i længden
også noget ensidigt. Han ender nærmest med at afskrive USA, og det er vel endnu
alt for tidligt.
Geert Mak er en forrygende historiefortæller, der fermt blander
det store historiske vue, og de store personligheder med de ’små’ historier og skæbner.
En gang imellem kan han dog ikke holde sig fra at moralisere på bedrevidende
europæisk vis, når han for eksempel taler om ’falsk lykke’, og om at
amerikanerne ikke har nogen grund til at klage over deres skatter.
Bogen når ikke helt samme højder som de tidligere værker, Min fars århundrede, og Europa, men mindre kan også gøre det.
2 Kommentarer
Du skriver, at Steinbeck rammedes af et slagtilfælde. "rammedes"?
BalasDu har ret. Der skal rettelig stå 'blev ramt' i stedet.
Balas