Viser opslag med etiketten populærhistorie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten populærhistorie. Vis alle opslag

Anmeldelse: A history of the world af Andrew Marr


Out of Africa
Andrew Marrs verdenshistorie fører kyndigt læseren fra de tidligste tider, fra menneskets lange vandring ud af Afrika frem til nutidens digitale samfund og frygten for terror. Fortællerlyst, sammenhæng og overbevisende sammenligninger skaber god forståelse og gør bogen til en fornøjelse at læse og blive klogere af.


History is not just one damn thing after another…
Hvad er det for faktorer, hændelser og ikke mindst personer, der skaber bevægelse, nybrud og overgange i historien? Er der en form for rød tråd som alligevel binder os nutidsmennesker sammen med lad os sige antikkens, middelalderens eller renæssancens mennesker? Sådan at det endnu giver mening at tale om en syntese, en verdenshistorie? Det gør det nok ikke så overraskende for Andrew Marr og også for undertegnede efter endt læsning.

Det er selvfølgelig sket enorme teknologiske, sociale og politiske etc. udviklinger igennem århundredes og årtusindernes løb, men vi kæmper stadig med det samme ældgamle fænomen: at få forholdet mellem politik og politiske styreform til at stemme overens med vores kunnen og teknologiske fremskridt – det løber som en rød tråd gennem bogen –, og vi er derved underlagt mange af de samme dilemmaer som fortidens mennesker.

Paralleller og paradokser
Historien er bestemt ikke afsluttet, som nogle påstod, ej heller er den progressiv, lineært fremadskridende eller unison, måske nogle gange nærmere springende eller ligefrem cirkulær, som når de europæiske landes renæssance er umulig at tænke sig uden det civilisationsmøde og den udveksling der foregik i det arabiske Al Andalus, hvor arabiske tænkere, matematikkere og kunstnere vedligeholdte og videreudviklede arven fra det antikke Grækenland. tekster som så via kyndige oversættere i Toledo med tiden vendte tilbage til de dele af Europa, hvor de gejstlige ellers havde bandlyst enhver form for selvstændig tanke, der kunne udfordre deres magt over sjælene.   

Den mauriske hoflæge og oplsyningstænker  Averroës (1126-1198)
berømt for sine kommentarer og udlægninger af Aristoteles'tekster 

Andrew Marr, der ikke er faghistoriker, tør at lave dristige, men vedunderbyggede paralleller mellem forskellige samfund, der for den interesserede lægmand, giver indsigt og forståelse for forskelle og sammenhænge mellem for eksempel det antikke Grækenland og det nordlige Indien, eller forskellene og lighederne mellem Romerriget, Kartago, og det samtidige kinesiske Han-dynasti, og mellem tænkere og religiøse skikkelser som Budda og Kunfutse med mange flere. Det skaber en god dynamik og nye forfriskende fortolkninger af gammelt stof.  

Andrew Marr har også for BBC produceret en rigtig billedflot tv-serie med baggrund i bogen, som for kort tid siden blev vist i fjernsynet. Men modsat tv-serien, der nok bød på prægtige scener og storslåede billeder, men til gengæld gjorde en dyb ud af ikke at træde nogle over fødderne, så er Marrs bog heldigvis fri for politiske korrekthed, og gør på saglig vis op med romantiske myter om for eksempel den ’fredselskende’ minoiske kultur og generelt pladdersentimentalitet om fortidens idy l– Marr gør endda en pointe ud af, hvor stor betydning de mange grusomme krige imperierene i mellem havde i jernalderen for den videre udvikling, paradoksalt, fremskridtet om man vil.

Hvem drejer Historiens hjul?  
Tidligere tiders historieskrivning med Europa i centrum gør Marr ikke brug af. Han lægger snarere fokus på at det er udveksling af ideer tilsat sammentræf og tilfældigheder og så stærke personligheder på rette eller urette sted, som nogle af de væsentligste drivkræfter i verdenshistorien, hvor et skridt frem ofte er blevet afløst af to eller flere tilbage.

Bogen er medrivende og velskrevet, så selv om den endnu kun forefindes på engelsk, kan den varmt anbefales til alle med interesse for historie, og for hvorfor vi har de samfund vi har – noget vi måske ofte naivt og forfejlet tager som en banal selvfølge.



Den levende historie – Gode fortællinger fra fortiden


Den levende historie – Gode fortællinger fra fortiden


Modsat skønlitterære værker, hvor ikke kun dét, der fortælles, men også måden, hvorpå det fortælles, indgår i den samlede dom over værket, så er det ikke i samme grad et krav til historiske værker, at det skal være velfortalte, skarptvinklede eller dramatiske.
Derfor ender nogle historiebøger, selv om spændende emner, nogle gange som blodfattige lærde afhandlinger, hvor lange kolonner af tal defilerer hen over sidernes knastørre ørken af opremsninger, årstal og begivenheder; hvor fortidens mennesker tilsyneladende kun er papmache- figurer uden fri vilje, reduceret til støvkorn i det kværnende samfundsmaskineri.


Heldigvis er der også en række historiefortællere, der lægger vægt på den gode fortælling og virkelige personernes valg og skæbne. Disse ferme berettere af fortiden børster med deres fortællertalent støvet af fortiden, så den igen bliver levende, dramatisk, sanselig og vedkommende for læseren.
Peter Øvrig Knudsen, Tom Buk Swienty, Peter Henriksen og Ulrik Langen er gode danske eksempler på at historisk korrekthed sagtens kan gå hånd i hånd med den gode fortælling.
Ligeså er den hollandske historieformidler Geert Mak, hvis foreløbige to bøger på dansk, Europa og Min fars århundrede, er skrevet med stort sprogligt overskud. De fortæller på meget vellykket vis om konkrete enkeltbegivenheder og personer, og lader dem så indgå i en større historisk kontekst. 


Den norske forfatter og populærhistoriker Karsten Alnæs´ fire binds kulturhistoriske værk om Europas historie fra 1300 og frem byder ligeså på mange levende beretninger med særligt fokus på ´det almindelige menneskes´ liv og vilkår.
Den svenske mentalitetshistoriker Peter Englund har skrevet et uhyre læseværdigt værk om 1. verdenskrig som blander dagbogsnotater, fakta og egne fortolkninger til en meget velskrevet og nærværende beretning om det enkelte menneskers forhåbninger og mange lidelser i krigens inferno.
Til sidst vil jeg fremhæve bogen Jerusalem, biografien af Simon Montefiore, der igennem veldosseret brug af litterære virkemidler og korte, men skarpe portrætter beretter den medrivende historie om Jerusalems vej fra gold provinsby til et af verdens midtpunkter.


Nedenunder er samlet en række historiske værker, der alle har det til fælles, at de er velskrevne og læseværdige fortællin 




  • Peter Øvrig Knudsen: Blekingegadebanden I og II; Hippie
  • Tom Buk Swienty: Slagterbænk Dybbøl;Dommedag Als
  • Geert Mak: Europa; Min fars århundrede
  • Simon Sebag Montefiore: Jerusalem – biografien ;Unge Stalin
  • Peter Englund: Kampens skønhed og gru.
  • Peter Henriksen og Ulrik Langen: Hundemordet i Vimmelskaftet
  • Ryszard Kapuscinski: Rejse med Herodot;Imperiet
  • Owen Matthews: Stalins børn
  • Karsten Alnæs: Historien om Europa: Opvågning; Besættelsen; Opbrud; Mørkets tid
  • Laurence Rees: Stalin, nazisterne og vesten.
  • Søren Mørch: Store forandringer;Vældige ting
  • Anthony Beevor: Den Spanske Borgerkrig; Stalingrad; Berlin; D-dag; Spion i Nazi-Tyskland
  • Niels Arne Sørensen: Den store krig
  • John Keagan: Den amerikanske borgerkrig
  • Lawrence Wright: Al Qaida: Vejen til 11. september
  • Per Nyholm: Europæerne
  • Steffen Heiberg: En ny begyndelse
  • Joachim Fest: Ikke jeg; Ragnarok – Hitler og Det Tredje Riges undergang
  • Henrik Höjer: Al Capone, gangsteren og den amerikanske drøm
  • Herman Lindqvist: Napoleon
  • Wibke Bruhns: Mit fædrene land, en tysk families historie
  • Ebbe Reich: De første; Ploven og de to sværd; Den bærende magt

Kultur-cafeen

Kultur-cafeen skriver anmeldelser af nye krimier, historiske værker, historiske krimier, romaner om romerriget, kriminalromaner fra anden verdenskrig og nazityskland, bøger fra Berlin Noir genren samt anmeldelser af film og tv-serier. Vi bringer anmeldelser af både danske og udenlandske krimier og historiske bøger.