Anmeldelse: Butcher's crossing af John Williams

Butcher's crossing er på sin vis en slags omvendt Stoner. For i denne dystre anti-western opgiver den
unge hovedperson nemlig sine universitetsstudier til fordel for en romantisk forestilling om det vilde liv som bisonjæger på prærien.
Men virkeligheden viser sig at være en noget anden og langt barskere, end den han indtil da kun har mødt i litteraturens mytologiske verden.

Jagten på sig selv i det sublime

Vi befinder os i De Forenede Stater i 1873. Den Amerikanske Borgerkrigen er et overstået kapitel, og som i Sergio Leones Spaghettiwesterns er jernbanenettets imponerende fangearme en sikker indikator på, at endestationen er nået for det frie, utæmmede cowboyliv.

Nogle få barske mænd holder dog endnu stand. De er bisonjægere af den fåmælte og hårde slags; whiskey-drikkende cowboys med stor erfaring om, hvordan man klarer sig i den barske vildmark.

Unge Will Andrews ankommer til frontier-flækken Butcher's Crossing. I den lokale saloon finder han snart tre hårdtdrikkende jægere anført af den erfarne Miller. Denne Miller beretter om en godt skjult dal, han red igennem for en del år siden, hvor de ellers næsten udryddede bisoner holder til i tusindevis.

Will Andrews indvilliger i at finansiere ekspeditionen, der udover Miller og Andrews inkluderer en enarmet, alkoholiseret, men bibelstærk særling; en erfaren skinner, der får til opgave at lære Andrews op samt stude, heste, ammunition, våben og udstyr.

Wills drøm er ude i midtvesten at finde det hårde, rå fundament under hans forfinede og luftige tilværelse.

Mørke midt i Edens Have 

Vejen dertil er dog lang og i sandhed strabadserende. Naturen har mange prøvelser i vente til dem,  inden de når frem til den uberørte Edens Have med de fredeligt græssende bisoner.

De fire jægere får opsporet bisonerne, og så begynder ellers en usentimental og systematisk nedslagtning af de enorme flokke af bisoner.

Unge Will hærdes og lærer at skinne bisonerne, uden at huderne går i stykker. Men lederen, Miller, bliver efterhånden besat af tanken om at nedlægge hver eneste bison. Denne giftige besættelse får altødelæggende konsekvenser: sneen daler pludselig ned, og inden de kan nå at komme væk, er de sneet ubehjælpeligt inde, mens snestorme raser.

Mændene bliver herude i vildmarken reduceret til deres mest basale behov: sult, tørst, kulde, isolation, og så at kunne udholde hinandens lejr-kullede selskab.

Nu gælder det om ren overlevelse. Som med jagten giver John Williams også her læseren en indfølt og detaljerig skildring af naturens rasen og mændenes livsforlængende snarrådighed.

Inden den lille flok når tilbage, rammes de af adskillige flere uheld og hård modgang.

Det store spørgsmålet er i mere end en betydning, om jægerne kan finde vejen tilbage til Butcher’s Crossing efter at have være udsat for voldsomme og omvæltende oplevelser, der har ført dem ind til et langt mørkere sted i dem selv, end hovedpersonen Will ville have troet muligt.

Og det er ikke kun de fire mænd, der uigenkaldeligt har ændret sig; den gamle verden står ej heller mere, da sneen smelter og krudtrøgen omsider lægger sig.

Vække en verden til live

John Williams formår, som i Stoner at fremmane et miljø, en verden, så sanseligt og præcist, at den fremtræder lyslevende for læseren. Sproget er prunkløst, men alligevel umådeligt kraftfuldt - navnet på den lille by, Butcher's Crossing, er vel nok det eneste tydelig symbolladet i en bevidst nøjsom stil. Naturen er en foranderlig, voldsom og faretruende kraft, mens mennesket i sit indre bærer på en mørk og destruktiv natur.

Hvor Stoner vækker optimisme og humanistisk tro på det rige indre livs værdi, der er Butcher's Crossing en helt anden og langt mere mismodig og mørk fortælling.

Det gør måske romanen til en lidt mindre læseoplevelse end Stoner, men Butcher's Crossing er stadigvæk en forrygende fortælling - i mine øjne bedre end for eksempel Cormac McCarthys overlæssede allegoriske western-roman, Blodets Meridian.

Anmeldelse: Sønner af Philipp Meyer

Med afsæt i en stor slægts seje kampe tager dette medrivende epos læseren med på en rejse fra det vilde vestens nybyggerland med blodige kampe mod indianere og mexicanere til vore dages olierige, moderne Texas. 

Historien med stort H føles i Meyers fiktive univers på en gang levende og nærværende og samtidig meget fjern og anderledes.

’Da der ikke var flere mennesker, dræbte vi hver eneste overlevende hund og hest. Jeg tog høvdingens blære så den kunne blive til en tobakspung; den blev garvet og broderet med perler, I hans skjold, pakket ind mellem lagene, lå Gibbons Det romerske riges forfald og undergang. ’

’Denne familie må ikke få lov til at fortsætte. ’

Da nybyggerne kom til Texas

Det er et barskt hede-flimrende klima, der møder de første amerikanske nybyggere i Texas. Et ubarmhjertigt miljø, der kræver styrke, mod og sammenbidt vilje. Og staten er nok enorm med sletter, kløfter og ørken, men altså ingenlunde mennesketom: her er blodtørstige indianske stammer og mexicanske familier med stamtræer, der kan føres tilbage til 1500 tallets Spanien; og ingen af dem ser med milde øjne på de nye indtrængere, der i deres hovmod mener at bringe civilisationens fakkel til de underlegne racer, mens de selv tager for sig af alle retterne.

Men romanen er heldigvis ikke endnu en anakronistisk, politisk-korrekt fremstilling af de oprindelige, fredselskende folk, så langt fra. Det er i romanen et grundvilkår, at man kun kan skaffe sig jord og rigdom ved at stjæle fra andre: de indianske stammer kæmpede indædt mod hinanden, da spanierne kom og stjal rigdom og land fra dem, Comanche-indianerne kæmpede og slog Apacherne, og mexikanerne tog over, hvor de spanske imperiebyggere slap.

Der er i romanen et klart islæt af Oswald Spenglers kulturpessimistiske forudsigelser om kulturernes, også den vestliges, forfald og bortgang.

Tre generationer af McCullough-slægten

Romanen spænder fra 1836, hvor Texas fik sin selvstændighed, til 2012. Bogens tre fortællere: Eli McCullough (obersten), Peter McCullough (søn) og Jennie McCullough(tipoldebarn) beretter med deres særegne temperamenter om såvel de voldsomme ydre begivenheder, som det indre skred de forårsager.

Eli McCullough bliver allerede i levende live betragtet som en legende, en fortabt sjæl, en naturens vilde søn, der grådigt og skruppelløst tager for sig.

Som dreng forsøger Eli forgæves at beskytte sin mor og søskende mod et Comanche-angreb, da faderen, der er Ranger, er ude på togt. Eli ser sine søster og mor blive voldtaget, før de bliver slagtet og skalperet, mens han og hans digterspire af en broder tages til fange af de krigeriske indianere.

Comancherne var dygtige ryttere
og mange hvide så dem som indbegrebet af de vilde prærieindianere

Broderen går det ilde, men Eli udstår både tæsk og utallige ydmygelser fra comanchernes side, og med sin hårde karakter og åbenlyse jægertalent lader hans mentor, Toshaway, ham træne med bue og pil, til han kan måle sig med de bedste jægere og derfor kan komme med på togter mod såvel mexicanske som hvide nybyggeres landsbyer.

Af grunde, man selv må læse sig til, må Eli forsøge at genindtræde i de hvides civilisation; det kommer til at giver store konflikter. Senere ridder han med de frygtede Texas Rangers mod indianerne, han kæmper for Føderationen under Borgerkrigen, og gennem ran og rov skaffer han sig gård, kvæg og stor rigdom, da olien vælter op af jorden.

Tidernes skiften, sædernes forfald

Sønnen Peter er af en hel anden støbning: han er tænksom, melankolsk og skyldplaget. Derfor regnes han af de andre familiemedlemmer som svag, som ude af stand til at følge de barske realiteter og grundvilkår: den hensynsløse kamp mod naturen og mod de andre. Peter bliver forelsket i en overlevende datter af den engang så mægtige García-familie, til slægten og særligt faderens utilfredshed.

Tipoldebarnet, Jeannie McCullough, ligger på sit dødsleje og ser tilbage på et liv, der har været præget af selvhærdning i én lang stræben efter mændenes anderkendelse. Hun er en drenge-pige i en tid, hvor det forventedes, at kvinder blot var mænds vedhæng til sociale arrangementer og ellers troligt sad derhjemme og drømte om baller og smukke kjoler.

Men Jeannie er langt mere tilknyttet sin snart hundredårige tipoldefar og hans eventyrliv, end hendes forfængelige fader og de tomhjernede jævnaldrende piger. Hun ender som oliemillionær, enearving og stokkonservativ matrone med skuffet resignation over for sædernes angivelige forfald og ungdommens slaphed.

Elis fortælling er uden tvivl den mest dramatiske og begivenhedsrige – ikke underligt at de andres må leve i oberstens mægtige skygge.

Great american novel

Meyer skriver med en intens realisme; atmosfæreladet med storladne naturbeskrivelser og usentimental grusomhed. Over beretningen hviler en dyster forudanelse om blodets hidsighed og menneskets ensomhed. Det er en på sin vis gammeldags, straightforward historiefortælling uden postmoderne svinkeærinder.

Philipp Meyer, forfatter til Sønner.

En stor læseoplevelse fornemt fordansket af Jakob Levinsen – kun er der lidt for mange slåfejl, som burde være undgået.

Sønner af Philipp Meyer

544 sider. Oversat af Jakob Levinsen

Gyldendal

Anmeldelse: Stoner af John Williams

Stoner er en fremragende roman: en både rørende og dybt fascinerende fortælling om en stille eksistens og hans inderlige dedikation til litteraturen.

En almindelig mand

William Stoner kommer til verden i 1891 født ind i en fattig landmandsfamilie i Missouri og dør i 1956 i sit hjem. Stoner opnåede i sine 65 år på jorden at blive lektor i engelsk litteratur på University of Missouri, at få udgivet en enkelt bog, at indgå ægteskab med en kærlighedsløs, neurotisk kvinde og at blive far til en indesluttet og ulykkelig datter.

I korte træk ville det være den triste biografi om William Stoners begivenhedsløse liv. Men i John Williams smukke, men helt ukunstlede historie er livet så langt større end de få tørre biografiske data lader forstå:

her er sorger, glæder, stille undren, fascination, dyb lidenskab og stedvise glimt af lykke; det er livet i dets fulde rigdom af ubegribelige modsætninger, som Williams så mesterligt indfanger.

Mødet med litteraturen

Den skelsættende begivenhed i Stoners liv er ikke, som for så mange andre, de to verdenskrige, der bryder ud i hans levetid, men som han ikke deltager i, ej heller betyder den beskedne karriere noget særligt for ham, og det er da slet ikke det forpinte ægteskab med en nervesvækket strigle, der giver hans liv fylde.

Nej, rystelsen, som aldrig helt fortager sig til trods for modgang og depression, sker, da han under sine jordbrugsstudier skal igennem et kursus i engelsk litteratur obligatorisk for alle studerende.

Den tynde, senede landmand in spe bliver her grebet i sådan en grad, at han uden at underrette sine forældre skifter studie, således at han kan komme dybere ind i denne for ham ukendte, uforståelige verden, der nu i kraft af fiktionen har åbnet sig for ham. Det bliver til en livslang besættelse.

Tvivl og selvbevidsthed følger med og spærrer vejen tilbage til den af hans forældre udstukne vej. Skammen, tavsheden, de knugede hænder og den gensidige forlegenheden skildres fornemt, da William ikke længere kan udsætte at fortælle sine forældre, der jo blot er ydmyg bønder, at deres eneste søn altså alligevel ikke vender med tilbage til gården, men vil fortsætte på universitetet med sine litteraturstudier!

Nå men det så livet, sådan ser det altså ud

Havde han levet i en anden tid, havde William måske været en asketisk munk, der i klostercellen søgte ro og fordybelse i skriften og i de religiøse studier. Men i denne verden, som nogle kalder virkeligheden, må også William Stoner agere: tjene penge, undervise, købe hus, gifte sig og så videre.

Han møder Edith, en sart og overbeskyttet pige fra St. Louis og bliver stormende forelsket. De bliver gift, men deres ægteskab er en stor fiasko: én lang krig med Edith som den forbitrede hjemmegående, der er ude af stand til at skabe mening og indhold i sit liv, hvorfor Stoners tavse lidenskab og stille lykke med datteren er et slag i ansigtet, som kun intriger og opbragte følelser kan dulme.

Også på instituttet bliver Stoner tvunget ind i gemene og trivielle magtspil, der suger kræfter ud af ham, og som han inderligt afskyer. Et intenst forhold til en studerende med samme lidenskab for litteratur bliver Stoners første virkelige møde med en gavmild og gensidig kærlighed. Det bliver en kort lykke for den omgivende verden med dens ubøjelige krav, misundelse og hykleriske småborgerlighed trænger sig uvægerlig på.

Men til trods for alle genvordighederne, trætheden, resignationen, og alle de forkerte valg, som Stoner har truffet i sit liv, løber der alligevel hele vejen igennem romanen en form for hjertegribende taknemmelighed over livet, over mulighederne og over litteraturen.

Det er en stærkt gribende roman med gevaldig præcision i de sammensatte personskildringer og i fremstillingen af hovedpersonens rige indre liv.

Stoner. 304 sider.

Lindhardt og Ringhof. 

Fornemt fordansket af Jens Christian Grøndahl.   

Anmeldelse: Pukkelryg Pukkelryg af Tom Franklin

Pukkelryg Pukkelryg er ikke bare en knaldgod sydstats-krimi, det er slet og ret en fremragende roman

’Da han var gået, lå Larry mellem sine maskiner og tænkte på Silas, hvordan tidens gang læsser nye år oven på de gamle, men hvordan de gamle stadigvæk er derinde som de tidligste, små ringe i kernen af træet, de mest skjulte, der sidder indkapslet i mørke og beskyttet mod vejr og vind. 

Men så kommer en brølende sav flænsende ind, træet tumler om, cirklerne rammes af solen, saften glinser, og stubbene ligger frit fremme til alles beskuelse. ’

Scary Larry

Amos, Mississippi. Larry Ott er en tilsyneladende godmodig særling, en eneboer, der har fyldt sit hus fra gulv til loft med bøger, særligt gyserromaner. 

Larry lever et stille, ensformigt liv: hver dag tager han en ren kedeldragt på og kører ned på sit autoværksted, hvor han tålmodigt venter på kunder, der aldrig kommer.

Den økonomiske krise har også ramt hårdt i syden, men det er nu ikke derfor, Larry står helt uden kunder. En ulykke har ramt den lille stillestående by: den nittenårige studerende Tina Rutherford, datter af egens rigeste mand, er forsvundet og det giver uhyggelige mindelser til en lignende sag for 25 år siden, hvor en anden pige sporløst forsvandt uden nogensinde at blive fundet.

Al mistanke faldt den gang på Larry – Scary Larry, som han nu bliver kaldt – fordi han den pågældende aften var på date med pigen, og tilsyneladende var den sidste der så hende i live. Larry blev aldrig dømt, men mistanken har i alle årene klæbet til ham som harpiks fra de store mørke træer.

Opstandelse og had i Amos

Rygterne, sladderen, det indestængte had og det frydefulde gys får frit løb, når lillesamfundets indbyggere udbreder sig om Larry, der bor derude på den mørke gård, hvor han vel sikkert lusker rundt og fylder hovedet med alverdens perversiteter i sin sygelige besættelse af Stephen King-gysere.

Da nu en pige igen er forsvundet, ved Larry godt, at alles blik er fæstnet på ham, men han får sig en gedigen overraskelse, da han en dag kommer hjem fra arbejde, og en maskeklædt mand skyder ham på klods hold. 

Mens Larry kæmper for sit liv, finder den sorte betjent Silas under en gribbefyldt himmel, det forrådnede lig af en lokal narkotikahandler.

Venner i en afstumpet verden

En ophidset stemning griber byens borgere, men på dette højdramatiske tidspunkt springer romanen tilbage til 1970 erne, hvor Silas ankom til syden fra Chicago med sin hårdtkæmpende mor og mødte den sære og ensomme Larry Ott, hvis mor hver aften bad for at hendes søn måtte få sig en ven. 

Larry, Silas og pigen Cindy vokser op i en voldelig, afstumpet verden, hvor mændene drikker, roder med biler og bag en rå mandehumor udviser en fortvivlende ondskab, der ydmyger og slår (ned) på en hver uacceptabel svaghed.

Larry, der er kvindagtig kvabset, fysisk svag, og som flygter ind i bøgernes parallelle verden, er en evig skuffelse for sin tavse og hårde mekanikerfar, der kun uden for hjemmet, i værkstedets lugt af olie, røg og testosteron bliver snaksaglig og veltilpas, når han, mens han skruer på møtrikker og måler olietryk, fortæller barske historier til de andre storgrinende mænd.

Racespændingerne dyrkes og vedligeholdes, men til trods for forældrenes påbud om at lade være, finder Larry og Silas alligevel sammen i leg, jagt og fluefiskeri, mens Larry til Silas’ store fornøjelse genfortæller handlingen i de uhyggelige gyserromaner, han vedvarende læser.

Skyld, skam og soning

Men noget går galt, en kile bliver slået ind mellem dem, og Silas, der både ser godt ud og er en særdeles dygtig baseballspiller, vender ryggen til den nørdede hvide taber, som ingen alligevel gider at være sammen med. Og da pigen forsvinder, går Larry ud af skolen, mens familien bliver skyet som pesten og smuldrer bort i hård druk og forstenet tavshed.

Nu mange år efter føler Silas skam og en tyngende skyld over, at han vente Larry ryggen og over en alvorlig fortielse i fortiden. Derfor påtager Silas sig som bod at fodre Larrys høns og passe på huset, mens Larry svæver mellem liv og død, og Silas søger efter spor, der viser sig at pege i en uventet retning.

En glimrende roman

Pukkelryg Pukkelryg er en af den slags romaner, der viser hvor meningsløst det er at skelne mellem genrelitteratur, som krimier på den ene side og så ’rigtig’ litteratur på den anden. 

Sproget er mageløs præcist og pointeret med et lag af antydning underneden.

Det emmer af flimrende hede, skov og Mississippis sumpede landskaber. 

Der er en enorm indlevelse og dybde i personkarakteristikken, så man både føler, lider og forstår dem. 

Plottet er medrivende og veldrejet med subtil tilbageholdelse af information, og en stemningen af næsten gotisk uhygge sænker sig med sære personer, urovækkende hændelser, store vider og dunkle skove.

Romanen er ikke så meget historien om en forbrydelse og dens opklaring, som om en forbrydelse og dens følgevirkninger selv mange år efter.  Fortiden er nemlig slet ikke død, den lever nemlig videre i bedste velgående.

Tom Franklin

Forfatteren til romanen, Tom Franklin fra Dickinson, Alabama, er et nyt bekendtskab på dansk. Han er universitetslærer på Oxford, Mississippi og har udgivet flere romaner og novellesamlinger. For Pukkelryg Pukkelryg har han vundet den prestigefyldte CWA Gold Dagger Award og Los Angeles Times Book Award i 2010.  

Jeg håber virkeligt at flere af hans bøger måtte blive oversat til dansk, for Pukkelryg Pukkelryg er så sandelig en læseoplevelse af de store.   

Pukkelryg Pukkelryg  

303 sider, udkommer på Forlaget Klim

oversat af Søren  K. Barsøe                      

Anmeldelse: Fordelene ved at være en bænkevarmer af Stephen Chbosky

Morsom, rørende og meget fintfølende fremstilling af teenagelivets vildveje og voksenlivets mange mysterier, som de åbenbare sig for en introvert og hyper-følsom teenager.

Tilskuer til sit eget liv

Charlie lever et liv på sidelinjen, adskilt fra andre mennesker af sin nysgerrige undren og konstante grublen. 

Da bogen tager sin begyndelse, oprinder den dag, Charlie så længe har gruet for: han skal nu begynde i high school. 

Hvad vil der dog ske, når han, den intelligente, men åh så generte og kejtede dreng, må forlade sin trygge boble og kaste sig ud i teenagelivets forvirrede og farlige verden af kronisk usikkerhed, selvhævdelse, kærlighed, ensomhed, alkohol, stoffer og sex?

Hvad går det alt sammen ud på?

Det kan man finde ud af ved at læse den lille bog, der er udformet som Charlies åbenhjertige breve stilet til læseren. Her forties intet. Alle pinagtighederne, alle fejltrinene og misforståelserne lægges frem, for Charlie er en uforstilt natur og en opmærksom betragter af sig selv og sine omgivelser. Allermest ønsker at finde ud af, hvad pokker det alt sammen går ud på? Hvad forventes der af ham, og hvorfor opfører han og menneskene omkring ham sig, som de gør? 

Gennem Charlies undrende blik ser vi familien og dens medlemmers faste roller, mønstre og de underforståede fortielser; vi får øje på teenagelivets forbandelser og frisættelse i form af spirende forelskelse, venskaber og oprørstrang, men også belastende og krampagtige selviscenesættelser og ubønhørlige krav om at være unik, frembrusende og misundelsesværdig.

Morsom og tankevækkende

Det giver anledning til ikke så få morsomme scener, at den højtbegavede Charlie på det sociale, mellemmenneskeligefelt er så uskyldsren og naiv, som han er, men at han samtidig har en meget stærk fornemmelse for, hvad man egentlig, sådan dybest set, burde sige, når alle hæmmende normer og konventioner er lagt bort. 

Gradvist finder ud af, at også dybt begravede minder, fortiede familiedramaer og tragiske skæbner spiller deres rolle i Charlies fortælling og i hans undertiden meget besynderlige opførsel.

Af en opmærksom engelsklærer får Charlie i opdrag ved siden af at læse en række skønlitterære værker, der kommer til at virke som en art terapi og spejl for Charlie, når han prøver at forstå, hvorfor han dog er så sær og tilsyneladende så meget anderledes end alle andre.

Det er en meget følelsesladet, men ikke sentimental roman, fyldt med refleksioner over kærlighedens kommen og gåen, forandringens gådefulde natur, og livets mange forunderlige mysterier, sådan som de tager sig ud for en sensibel og sympatisk 15 årig med vidåbne øjne.

Bogen er udkommet på Forlaget Ordenes By, og det er forlagsredaktøren selv, Paul Mcneice, der har stået for den aldeles lydefri oversættelse.  

Anmeldelse: Sort boks af Jennifer Egan

Jennifer Egans har skrevet en underholdende, eksperimenterende spion-twitter-roman; et inciterende prosadigt, der vender spændingsromanen om, således at dramaet gemmer sig bag det über-coole analytiske blik.

En kvinde med en spjættende baby på den ene arm kan have svært ved at sigte med en pistol med den anden.

Handlingen kort fortalt

En amerikansk skønhed befinder sig et eller andet sted ved Middelhavet. Men denne skønhed er ikke som de andre, der flokkes om de storkriminelle typer. 

Nej vores hovedperson er spion; hendes cover er hendes smukke ydre, der skal skjule hendes virkelige identitet: agent, gift og universitetsuddannet, så at hun, uden de aner uråd, kan komme helt tæt på mafiabosserne, og med sine implanterede gadges, mikrofoner i øret og kameraer i øjet, kan opsamle beviser for gangsternes kriminelle aktiviteter. ’Sort boks’ er hendes logbog fra missionen.

Utraditionel og underholdende

Sådan er mere eller mindre den ydre handling i romanen, og det lyder måske som en meget ligetil spionthriller, men det er det ikke. Den utraditionelle fortællerform, hvor det eneste vi har at gå ud fra, er spionens efterladte tekstbeskeder, medfører at læseren er den, der må samle puslespillet for at kunne genskabe det hændelsesforløb, der gemmer sig bag de kortfattede beskeder, hvor det overflødige er barberet bort så (næsten) kun observationer og generelle refleksioner står tilbage.

 Det er opfindsom fundet på og meget morsomt, netop fordi fortællerens insisteren på at være saglig opbyggelig og på at ville generalisere egne erfaringer på en måde, så missionslogen kan bruges i fremtidig didaktisk øjemed, kolliderer så helt og aldeles med de højdramatiske hændelser, der underspillet fremstilles sådan: 

’At være alene med en voldelig og nådesløs mand, omgivet af vand, kan få kysten til at virke meget langt væk. ’ Jo tak, det tror man gerne.

Underspillet drama

Og så er fremstillingen en kværnende analytiske-refleksion, hvor stemningsskift, kropsholdning eller eventuelle dobbelthed i de kokette flirterier, vendes, drejes og placeres i Spionens-ABC.

Efterhånden bliver den formanende og roligt-registrerende stemme, tydeligvis mere og mere urolig og fortvivlet, så rapporteringen slår revner, og kun et indskudt ’du’ skaber den fornødne afstand til det rystede selv:

Du vil reflektere over, at du er blevet garanteret, at du ikke vil være den samme person/ Du vil reflektere over at du var ophørt med at være den person, allerede før du tog afsted/ Du vil reflektere over at for megen refleksion er nytteløst. /Du vil reflektere over, at dine ’instruktioner’ bliver mindre og mindre instruktive.

Hvor Jennifer Egan i 'Tæskeholdetbanker på' lod et af de sidste kapitler bestå udelukkende af PowerPoint-slides skrevet ude i fremtiden, kaster hun sig denne gang over et andet af de nye medier, nemlig Twitter. Det er der kommet en god,  intelligent og overraskende lille roman ud af.