Anmeldelse: Luftspejling 38 af Kjell Westö

Det velopbyggede bolværk af normalitet og stivnet korrekthed kan ikke holde stand mod det oprørte hav af fortrængninger, fortidens ugerninger og fremtidsangst, der raser i personernes indre. 

Kjell Westö, der modtog Nordisk Råds Litteraturpris for bogen, leverer et overbevisende, velkomponeret og dybdepsykologisk billede af Finlands tragiske historie i det 20. århundrede.

Overgang til undergang

De to hovedpersoner, den fraskilte advokat med egen praksis, Claes Thune og hans nye sekretær Matilda Wiik, lever deres liv i et Helsingfors, der trods bestræbelserne på det modsat, lige under overfladen præges af Den Finske Borgerkrig, der kun ligger tyve år tilbage i tiden.

Det er uoverensstemmelser, der truer med at bryde ud igen, nu hvor Hitler marcherer frem og Stalin kræver finsk neutralitet i den kommende storkrig.

Derfor er der også noget underligt, irrealt over nutiden, som et venteværelse, hvor personerne lader tankerne flyde inden dommen falder, og ragnarok igen bryder ud.

Thunes kone har forladt ham til fordel for hans barndoms kammerat, som Thune stadig og stædigt insisterer på at ses med i herreklubben, ’Onsdagsklubben’, hvis erklærede hensigt, det er at opretholde den politiske og kulturelle samtale på svensk i Helsingfors, men som i virkeligheden er en belejlig undskyldning for at drikke og pleje gamle venskaber, der dog knager og brager ikke kun på grund af utroskab, men i sær på grund af tidens tunge politiske sværdslag.

Tidens traumer

Men den overkorrekte Thune, belæst humanist og samtidig de rationelle princippers mand, kommer stadigt mere i klemme i ekstremernes tidsalder, hvor pacifisme og tvivl er skældsord. Det gør Thune til en melankolsk betragter, der stadigt tydeligere fornemmer, hvor det bærer hen, men intet kan stille op, hvorfor han er henfalden til tanker om sit eget ægteskabs forlis.

Hans nyansatte sekretær, Matilda Wiik, passer også ud ad til sit arbejde og finder sig i mændenes ublu tilnærmelser. Men under huden bærer Wiik på dybe traumer fra sit ophold i fangelejr, da hun og hendes familie af arbejdere støttede den tabende part i Den Finske Borgerkrig, de røde.

Wiik er måske, måske ikke skizofren, og da hun en dag på Thunes kontor hører en velkendt stemme fra krigens tid, modnes langsomt en plan i hende. Denne historie bliver fortalt med en næsten kriminalistisk struktur, og det er meget spændende, så mere skal ikke røbes her.

Den Finske Borgerkrig i 1918 udsprang af de politiske og geografiske omvæltninger forårsaget af
 1. verdenskrig og broderkrigen mellem røde og hvide kaster lange skygger i den finske bevidsthed.  

Den store historie i den lille historie

Jeg er meget begejstret for bogen, dens overbevisende tidsbillede og dens velfungerende fortællerstruktur der lader hemmelighederne og fortrængningerne hobe sig op i ildelugtende dynger, der truer med at få skinvirkeligheden til at krakelere. Romanen klipper mellem de to hovedpersoner, det giver fremdrift, suspense og fremdrager forskellige perspektiv på de samme betydningsfulde scener.
   

Jeg har læst et sted en anmelder, der anholdte, hvad han anså som Westös mærkværdigt anonyme sprog.

Og det er nok rigtigt, at skal man indvende noget mod romanen, er det nok det, at fortælleren i nogen grad mangler karakter, farve og personlighed i sproget.

Det og så en finale på allersidste side, som jeg finder noget søgt og ikke helt kan forlig mig med, da en vis persons identitet endelig afsløres – hvordan kan det være ham? Men ser man bort fra det, så er det i mine øjne en stor roman, der med sans for struktur, psykologisk indlevelse og spændingsdosering umærkeligt lader den store finske tragedie smelte sammen med det nattemørke personlige drama.

P.S. Det forlyder at interessen for Luftspejling 38, har fået forlaget til at ville genudgive forfatterens tidligere roman, Faren ved at være en Skrake, samt en anden roman, der ikke før er kommet på dansk men som også har den dystre finske fortid som omdrejningspunkt. Dem vil jeg glæde mig til at læse.

Det var en grusom tid han levede i. Truslen om vold og krig var nærværende hver dag, de åd sig ind i menneskene som en bakteri og gjorde de omsorgsfulde grå og syge, mens de hensynsløse livede op. Hans kammerat Zorro Arelius  var ikke den eneste der blev betaget af stålets og instinkternes æra: aviserne var fulde af artikler hvor skribenterne hyldede det moderne livs militære præcision, men også talte sig varme om mandig urkraft.

Luftspejling 38 af Kjell Westö
398 sider, oversat af Jesper Klint Kistorp
Batzer & Co