Wien 1939. Det makabre drab på Professor Specksteins hund
sætter plottet i gang i denne mørke thriller, der eminent skildrer livet i en boligblok i Wien, hvor folk tier, udspionerer og i det skjulte
udlever deres sande liv og laster i evigt frygt for at blive afsløret.
Hundemordet i Wien
Romanen begynder med at den uge doktor Beer bliver hidkaldt
til en ung piges sygeseng. Pigen, Zuzka, der er doktor Specksteins niece, klager
over følelsesløshed og hvæsende åndedrat, men da den stovte læge træder
indenfor, virker Zuzka ikke videre syg, men snarere flirtende og legesyg.
Pigen viser dr. Beer udsigten fra sit værelse, hvorfra hun
ynder minutiøst at følge med i, hvad der foregår i nogle af de andre beboeres
liv:
der er den niårige krøbling, Annelise, hvis far er en
forsumpet alkoholiker; i et andet vindue er der en mystisk mimekunstner, der
kommer sent hjem om natten og som, er Zuzka overbevist om, skjuler et eller andet inde
sin lejlighed; fra en anden lejlighed flyder tonerne fra en tyk asiatisk mands
trompet, og endelig er der nede i kælderen den fåmælte, men bistre vicevært.
Professor Speckstein der er gammelt medlem af nazipartiet og
fører kartotek over boligkompleksets beboere, pålægger i utvetydige vendinger
dr. Beer at kigge nærmere på, om det kan være en af disse beboere, der har
udført det makabre hundemord.
Sagen bliver ikke mindre modbydelig af, at der indenfor en
kort radius af boligblokken er blevet begået fire drab, hvor ofrene alle havde
en eller anden form for tilknytning til nazistpartiet. Spørgsmålet er, om der er
en form for sammenhæng.
Det er svært at fortælle så meget mere om handlingen uden at
komme til at afsløre for meget af det formidable plot.
Den snigende terror
og Wien-noir
Dan Vyleta, hvis fine debutroman Pavel og jeg tidligere er udkommet på dansk, har med The Quiet Twin skrevet en mørkere roman,
der dog igen befinder sig i det gådefulde, tvetydige og underspillede, hvor
synsvinklen skifter mellem de forskellige beboere , og hvor man som læser kommer i
tvivl om, om det personerne tror, de ser, virkeligt foregår, eller om det snarere er deres
fordomme og ustabile sind, der hjælper dem med at udfylder de tomme pladser.
Vyleta har en ph.d. i historie men det betyder ikke, at han
overlæsser fortællingen med historiske facts, tværtimod er det kun indirekte og
i mere eller mindre henkastede sætninger, at vi hører om krigen og nazisternes
terror.
Men dette forhold bevirker bare, at frygten blandt beboerne er
indlejret og indforstået, og det gør terroren desto mere snigende og uafrystelig,
som handlingen skrider frem. Og de moralske overvejelser som manden i centrum
dr. Beer (og læseren med ham) bliver tvunget til at tage, er konkrete, og alle
er de svangre med frygtelige konsekvenser.
Personerne er ikke typer, men derimod interessante og troværdige
karakterer, der mere eller mindre uforvarende bliver ført ind i begivenhedernes centrum. Bogen er
skrevet med forbavsende sproglige nuancer, især når man betænker at Vyleta er
tysk-tjekkisk og ikke har engelsk som modersprog. Den dystre stemning af noir: forhærdelse,
brutalitet, frygt, drift og silende regn er præcist indfanget, og de gradvise ændringer
i personernes psyke er også fremstillet med fine subtile antydninger.
Romanen minder mig på en eller anden måde lidt om Undtagelsen af Christian Junger tilsat Hitchcock,
Hamlet og 2.verdenskrig-noir. Det bliver
spænende videre at følge Dan Vyleta.
Skriv en kommentar