Den blå division II

På den lange march mod Moskva trænger de spanske soldater gennem Litauen og Hviderusland - ikke gemt bag tanks beskyttende panser- men gående eller siddende på ryggen af gamle udtjente heste. Når disse udpinte dyr dratter omkuld under anstrengelsen eller kommer til skade på den lange vej, spiser de sultne soldater dem. De spanske soldater møder på deres vej enorme kolonner af sovjetiske fanger drevet frem af tyske soldater, der indimellem likviderer fanger, der er for udmattede til at fortsætte. Og de møder jøder, som det er forbudt at give mad eller hjælp, da de er undermennesker. Nogen nægter at adlyde og giver alligevel jøderne mad. Nogle har ondt af dem, mens andre synes de får som fortjent... Læs anden del af indlægget om Den blå division her

Den blå division

Herhjemme er det velkendt, at omkring 6.000 danskere under 2. verdenskrig frivilligt meldte sig til tysk tjeneste, og de fleste af dem kom til at kæmpe på østfronten mod russerne. De fleste af dem var organiserede nazister, og ved retsopgøret efter besættelsen blev det gjort strafbart at have været i tysk krigstjeneste.

Men også andre folkeslag kæmpede aktivt sammen med tyskerne. I Spanien har det i mange år været en fortiet historie, at omkring 50.000 spaniere kæmpede på østfronten under tysk kommando, og af de 50.000 vendte 5000 aldrig hjem igen.

Det er en spansk historie om politisk magtbegær, storhedsdrømme og politisk opportunisme, der, da de allierede magter endegyldigt så ud til at sejre, blev en pinlig affære som det frankistiske Spanien havde al mulig grund til at ville udradere fra den kollektive bevidsthed i Spanien såvel som udenfor landets grænser, da regimet nu på ingen måde ønskede at blive mindet om sin aktive indblanding i krigen på tysk side.

Læs resten af indlægget her